Uge # 4 Certificeret dykker

Ugen bød i sig selv ikke på nogen videre interessante oplevelser så vi fast forwarder til weekenden. Vi tog som tidligere toget til Cronulla. Lørdagen var dog noget helt specielt – det var nemlig ’Australia day’ – og hvad går man så på Australia day, ja man går med Australia – langt de fleste var enten gik med et australsk flag som kappe eller havde en t-shirt med det australske flag på. Derudover drak de en masse øl og råbte ’Aussi’, hvortil der blev svaret ’haii’, det blev gentaget og afsluttet med et trefoldigt ’Aussi, Aussi, Aussi’ efterfulgt at svaret ’haii haii haii’. En del var iført en t-shirt, som udover at være det australske flag også var på trykt teksten ’love it – or leave it’. Jeg har aldrig tidligere lagt mærke til at australierne er så nationalistiske og jeg håber lidt at det bare er denne ene dag.
Nå, men vores plan med at komme til Cronulla var at dykke – ikke at deltage i festlighederne i forbindelse med Australia day. Det var så første gang vi skulle på et rigtigt dyk i havet. Bass and Flinders hedder stedet, hvor vi gik i vandet – en af fordelene ved stedet er at det kan dykkes uafhængigt af tidevandet. På det første dyk kom vi dog ikke til at se så meget for der var stadig en masse øvelser vi skulle igennem. Der var et par nye øvelser, men der var også en del gentagelser fra poolen – så som at fylde masken med vand og rense den. Trods alle øvelserne var det nu ret fascinerende at sidde på bunden af havet med forskellige farvestrålende fisk svømmende omkring en.
På andet dyk var der lidt færre øvelser og det blev også til hvad man kan kalde et rigtig dyk, hvor man svømmer rundt og kigger sig lidt omkring. Det er helt fantastisk der er simpelthen utroligt mange fisk, mange flere end jeg havde forestillet mig. Vi blev passeret at et par fiskestimer, sikkert ikke nogen særligt specielle eller spændende fisk, men for os er alt nyt og flot. En af de vigtigste ting i forbindelse med at dykke er det man kalder Bouyancy, som dækker over hvorledes man flyder i vandet. Vandets tæthed variere med dybden, derfor så ens flyde evne også hele tiden justeres. Jeg fik allerede en fornemmelse af hvor meget man kan regulere en flyde evne alene gennem den mængde luft man holde i lungerne. Man trækker vejret kontinuert, men ved ikke at ånde fuldstændig ud, kan man ændre sin flyve evne. Det er lidt en speciel fornemmelse at når man trækker vejret ind flyder man op, men at når man ånder ud synker man mod bunden.
Efter dagens lektion var overstået besluttede vi at blive i Cronulla og deltage i festlighederne i forbindelse med Australia day. I en af de store parker var der en scene, hvorfra der blev sunget og danset. Vi spiste en gang indisk take away og nød underholdningen. Ved 22-tiden skulle der være et stort festfyrværkeri, så vi gik rundt og ventede på at klokken skulle blive 22, så vi kunne se fyrværkeriet. I stillede os op i god tid, så vi fik en god plads. Så begyndte fyrværkeriet. Der varede dog ikke længe før det stoppede og et par forvildede fyrværkeri arbejder løb rundt mellem krudtet, men tilsyneladende var der ikke noget der hjalp og kort tid efter begyndt de at rulle ledningerne sammen - meget, meget skuffende.
Søndagen bød på endnu to dyk Første dyk foregik ved Oak Park. Et stykke forholdsvist ubeskyttet strand, så for at komme ud skal brændingen forceres. Tony var lidt i tvivl om vi skulle gå ud eller tage tilbage til Bass and Flinters, fordi vejret måske ville blive være i løbet af formiddagen. Eventuelt ville vi lave første dyk her og derefter tage andet dyk ved Bass og Flinters. Jeg tror endnu ikke jeg har brokket mig over ubehagelighederne i forbindelse med at dykke. Våddragten er sjældent rar at tage på, men man vender sig hurtigt til så det er egentligt okay – tanken er dog tung og kloset udenfor vandet og ligeså rar, som der at have undervandet ligeså ubehagelig er den at bære overvandet. Nå, men brok til side vi fik gearet op og kom i vandet. Her var lidt dybere end på vores tidligere dyk og igen skulle vi lave øvelser, men der blev også tid til at svømme ud i det blå. Vi så blandet andet en Blue Grouber – en blå fisk på cirka 1 m penge. Tony havde fortalt at den ofte kom hen og kiggede når der var dykkere i vandet. Fisken virker på ingen måde bange og den svømmede rundt mellem os. Det var lidt en fantastisk oplevelse, på land er det de færreste vilde dyr der tør komme så tæt på mennesker. Under vores dyk var søen blevet være og turen gennem brændingen gav et par knubs.
Sidste dyk vi skulle igennem før vi var færdigt uddannede ’open water divers’ indebar et navigations dyk, hvor vi skulle prøve at følge et kompas under vandet. Det var egentlig ret let i hvert fald på den skala vi gjorde, men der skal nok ikke meget strøm eller liggende til at slå en fuldstændig ud af kurs, når man ikke har noget visuelt pejlemærke. Tilbage i dykker forretningen skulle vi udfylde et hav af papirer deriblandt også vores dykker logbog. Vi fik et midlertidigt dykker certifikat – uden certifikat vil dykkerforretningerne ikke leje dig udstyr eller fylde dine tanke. Vi benyttede også lejligheden til at planlægge vores næste dyk og meldte os ind i Prodive Cronulla. Med andre ord er vi nu fuldt udlærte med 4 dyk på samvittigheden.