Weekenden forinden havde vi været i Cronulla for at tilmeld os et dykkerkursus hos Prodive. Således var lørdagen i denne uge afsat til gennemgang af teorien. Faktisk havde vi læst ret intensivt hele ugen for at være klar til undervisningen. Vores lærer en ældre hvidhåret herre ved navn Tony, som havde dykket i over 30 år – ja faktisk var han startet i 1977. Med andre ord kunne han med rette sige at han dykkede den gang vi gik med ble. Trods hans mange års erfaring har han et utroligt engagement og han var en god lærer. Selv om teorien ikke kan siges at være så spændende fik Tony krydret indlæringen med en masse historie og erfaringer fra det virkelige liv. Alt i alt var det en god oplevelse.
Søndag var så dagen, hvor vi for første gang skulle ånde under vandet med vores scuba ’self contained underwater breathing apperatus’. På land må udstyret siges at være noget uhåndterligt og meget tungt, men i vandet svæver man uden problemer. Først skulle vi bestå svømmeprøven, som var 200 m uden stop og 10 min. trædevande. Første dagen med øvelser forgik en svømmepøl, eller contained dive, som Padi kalder det. Herefter startede øvelser med scuba, så som at tage regulatoren ud af munden og bytte den i munden igen. Fylde masken med vand og tømme den igen. Ånde fra buddies (makker) occi (’også kend som sekundær stage’). Til min store overraskelse føltes det ret naturligt at gå ned under vandet med regulatoren i munden – jeg tvivlede på intet tidspunkt på at luften ville komme fra tanken. Vi prøvede også at simulerer tank tom – Tony lukkede tanken, så vi kun kunne ånde det vi havde tilbage i slangerne, vi skulle så efterfølgende give tegn til makker om at få makker luft. Der var i det hele taget rigtig mange øvelser vi skulle igennem. Det var selvfølgelig også noget nemmere at gøre tingene i pool end i åben sø.
Monday, January 28, 2008
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment