Uge #35 Måneformørkelse og hjemrejse

Jeg var både på universitet om mandagen og om onsdag – det lykkedes mig at lave mere arbejde for min arbejdsgiver på disse dage end nogen af de forudgående dage. Tirsdag var der måneformørkelse, som var utrolig spektakulær – der blev taget mange billeder – over 300, hvor af jeg har beholdt færre end 20. Resultatet ses herunder.

Torsdag holdte jeg foredrag for folkene på ANSTO, jeg synes selv det gik meget godt og de virkede da også meget interesserede. Fredag skulle jeg flyve engang om eftermiddagen, så jeg blev hjemme fra arbejde og pakkede min ting – som jeg skulle bruge den næste måneds tid.
Lørdag ankom jeg til Kastrup lufthavn klokken 7.30 om morgenen og jeg havde en time i København før jeg skulle med toget til Sønderjylland. Jeg nåede at gå en tur på Strøget, hvor der ikke sker meget klokken 8.00 om morgenen – jeg havde dog held til at hjælpe en ulykkelig fuld svensker på vej til hans hotel.
Nina mødte jeg på toget i Middelfart og derfra tog vi til Tønder via Tinglev. I Stokkebro var Kurt, Ellen og Marie til middag om aftenen - det var meget hyggeligt. Jeg tror det er mere end et halvt år siden jeg har set dem sidst. Søndag var vi til kaffe hos farfar Karl, der til trods for sine 86 år holder sig utroligt godt. Herefter på besøg i Vejen hos Mikkel og Tina, hvor vi blev unævnt til at være de første officielle gæster – det var vældig hyggelig aften og efterhånden også meget længe siden jeg havde set dem sidst – forsvar i oktober vil jeg tro, hvilket i skrivende stund er næste et år siden. Ved 10-tiden tog vi toget til Århus, hvor der var liv i byen grundet festugen. Det var en forholdsvis action packed weekend, men det er nu dejligt at se gamle venner og familie.

Uge #34 Vinsmagning, cykeltur og Great Northern Walk

Ugen gik uden større begivenheder, jeg var igen på universitet om onsdagen, denne gang var det Rolands tur til at holde foredrag. Det blev fredag og en del Bragg Institutes ansatte tog til MCA, hvor der var vinsmagning. Entreen kostede 30 AUD, men så fik man til gengæld også et ”vinglas” – jeg solgte dog mit for 10 AUD. Efter smagning af utallige Shiraz, Pine Noir, Chardonnay and Carbennet-Sauvignon var det lykkedes mig at blive en smule snaleret – for kun 20 AUD. Efter smagningen gik vi på pub, hvor jeg fik en gang fish and chips – det er heldigt at der kommet mange Thailænder, Vietnamesere og liggende, så det er muligt at få andet end det engelske køkken, så nu har jeg fået fish and chips. Jeg aftalte med en af mine yngre kollegaer (Andrew – eller Andy) at tage på mountainbike tur i Royal National Park om lørdagen – min plan havde i forvejen været at cykle til Wollongong, så det passede mig fint.
Før turen ind i Royal National skiftede jeg bremserne på min cykel og det skulle vise sig at være en ganske god ide. Mountain bike er lidt ligesom down-hill skiing – det går nogen gange lidt hurtigere end man egentlig synes at kunne styrer, men det vel sagtens denne følelse af hastighed, der gør det spændende. Sjovt var det i hvert fald – også selv om jeg måtte en tur i gruset og pådrog mig skrammer på arme og ben. Jeg tror det var selve tandhjulet på kranken der ramte en forhindring – men herefter gik det enormt hurtigt med at komme ned at ligge – det gav et ordentlig skud adrenalin. Styret på cykel var blevet drejet 360° rundt – så det så normalt ud, men … Heldigvis kunne cyklens ordens uden problem og vi kørte videre. Det blev dog ikke til så forfærdeligt meget mere da gearet på Andy’s cykel begyndte at opføre sig mærkeligt.
Jeg blev inviteret til om aften og det var ganske hyggeligt. Andy’s kone er i England for at færdiggøre sin Ph.D. og kommer tilbage til Sydney i december måned. En situation som ikke synes så fremmed.
Søndag tog jeg på vandre tur i Ku-ring-gai chase. Jeg tog toget til Berowra og herfra gik jeg til Hornsby. Turen er kendt under navnet Great Northern Walk og går fra Sydney centrum til New Castle, hele turen tager 14 dage, men der mulighed for at stige af og på turen en del steder, hvilket jeg netop benyttede mig af. Faktisk havde jeg allerede gået en del af turen uden at vide det - fra Manly til Spits. Stien er vel markeret og i god stand, hvilket naturligvis er meget rart. Turen gik det meste at tide langs en eller anden form for vand – og en gang imellem også over vandet, hvilket ikke altid var lige simpelt og jeg præsterede da også pludselig at stå i vand til knæene – og så hjælper det faktisk ikke så meget at støvler er vandtætte… Turen gik også gennem mangrovesump og alt i alt var det en meget god tur – også med våde fødder.

Uge #33 Foredrag, BBQ, buddhistisk tempel og blow hole.

Mandag var jeg undtagelsesvis på ANSTO, fordi jeg havde et møde med en fra Materials Department. Materials Department har en hip (hot isostatic press) og vi skulle gerne have hippet noget af vores prøver. Tirsdag forlod Soazig (en fransk pige) ANSTO, så vi var noget stykker der tog til afskedsmiddag i Engadine – på et Hotel der først så ud til at være lukket, men det lykkedes dog at komme ind. Afskedsmiddagen betød ’desværre’ at vi kom for sent til det obligatoriske sikkerhedsmøde. Vi kom tilbage lige tidsnok til at deltage i de sidste strækøvelser – i bedste Kaptajn Jepsersen stil – ’alle ud på gulvet også…’ ikke fordi, men helt ærligt… Det var blevet bemærket at vi havde været fraværende eller nærmere, det blev bemærket at vi kom sent – så det gav skideballe.
Onsdag skulle jeg holde foredrag på universitet, det var nu ikke fordi der var det store antal tilhører – jeg tror der var omkring 15 personer, men nå, foredraget gik godt og der var en god diskussion bagefter. Efter foredraget var der frokost i universitet meget fine restaurant – sådan et sted, hvor man reserverer bord og der er tjenere – jeg fik gnoggis med kanin. Fredag var jeg igen på universitet, det var det letteste eftersom der var barbecue (BBQ) i baghaven hos Chris. Det var en meget hyggelig eftermiddag og aften med – der var dog mange af de yngre studerende, som tog tidlig derfra, og det blev da heller ikke så sent for mit vedkommende jeg tror jeg var hjemme klokken 22.00.
Lørdag havde jeg en aftale med Damian – den spanske post doc. vi skulle på tur til Wollongong og besøge et nybygget buddhistisk tempel – 17 år gammelt. Turen derned gik stort set langs stranden og der var en kanonudsigt. Templet var også meget imponerende med en 7 etagers Pagoda og et stort hovedtempel.

Det var dog lidt morsomt for alt var lavet i plastik og med diodepærer, men på afstand var det meget flot og haven omkring var da også vældig fin, måske lige bortset fra de fede børnefigurer med alt for store hoveder.

Efter tempelbesøget tog vi op på Mt Keira, tilsyneladende havde alle motorcykel ejere fået samme ide – tilsyneladende var der et træf af en eller anden slags. På parkeringspladsen så vi en Kookaburra – Kookaburra tilhører Kingsfisherfamilien, men det mest karakteristiske ved fuglen er dens fuldstændige sindssyge grin (kald/sang). Vandrestien var desværre delvist afspærret på grund af nedstyrtningsfarer så det blev ikke til så meget vandretur som håbet. Vi valgte kører videre mod syd til Kiama, som er berømt for sit blow hole. Et blow hole er en snæver passage i klipperne ved kysten, som presser bølgerne op gennem et hul, som en hval der puster luft ud – desværre var der ikke så meget vind, så vandet kom ikke så højt op.

På parkeringspladsen mødte vi sjovt nok Rob – vores øverstkommanderende. Turen hjem var begivenhedsløs bortset fra en kraftig regnbyge.

Søndag havde regnet vejret bid sig fast og der blev på intet tidspunkt lukket for himmelsluserne – der var kun variation i hvor kraftigt vandet faldt. Der faldt på en dag 100 mm eller det samme som en hel måned under normale omstændigheder. Jeg ville have været på cykeltur i Royal National Park, men det droppede jeg – og eftersom der var skinnearbejde var det også lettere besværligt at komme til Sydney, med andre ord jeg blev hjemme og arbejde hele dagen – lidt trist, men ret effektivt.

Uge #32 Kystvandringen

Det er efterhånden blevet hverdag igen i det Australske. Jeg undgik fuldstændig jet-lag bort set fra de 12 timers søvn – det må siges at være meget billigt sluppet. Ja, nu har jeg jo faktisk helt glemt at fortælle at reaktoren er gået i stykker… Tilsyneladende problemer med brændselsstavene – hvilket betyder mellem 8 uger og 8 måneders nedlukning – forhåbentlig bliver det 8 uger – 8 måneder ville ikke være til at bære. ’Hvis man skal vende det til noget positivt så er diffraktometret nok kommet tilbage fra Frankrig til den tid – hurra…
Mandag var jeg på universitet, der var sket en del siden sidst, så idet mindste lader det til at jeg snart kan komme i gang med noget syntese, spørgsmålet bliver nu bare om det bliver før eller efter jeg tager til Europa i september?
Ellers gik ugen uden de store udskejelser, torsdag eftermiddag tog jeg på shopping i Miranda – og fik dermed omsidder anskaffet et tørrestativ. I shopping centret mødte jeg Don og Herma – Don er den videnskabelig rorgænger og Herma styrer brugerkontoret. Med indkøbene overstået om torsdag havde jeg hele weekenden til vandreture – og vejret var helt perfekt, hvilket det faktisk har været siden jeg ankom mellem 17-24 grader og høj blå himmel – udmærket vintervejr.

Lørdag gik det med tog og båd til Bundeena, hvor kystvandringen tager sit udspring. Jeg skulle nå et tåg 26 km bort og 8 timer senere. Først gik jeg en lille ekstra tur ud til Jibbon Point, hvorfra der er en fantastisk udsigt til Cronulla og Cronulla beach. Denne lille detour tog dog en 1 time og nu havde jeg kun 7 timer til at nå de 26 km.

Kystvandring er fantastisk smuk – landskabet er meget varierende fra stejleklipper der går direkte ned til Stillehavet, hvorpå bølgerne slås sig selv til plukfisk til lange hvide strande, hvor bølgerne ruller og giver gode surfer muligheder. Der er dybe laguner med frisk vand og vandfald der falder direkte ned i havet. Der er et rigt og varieret fugleliv, og vegetationen er også meget speciel.

Turen går gennem 7 bløde sandstrande før den går gennem palme junglen til Otford (denne del af turen var identisk med turen i uge 31). Som det ses afbillederne kunne nogen af stederne bruges direkte i et feriekatalog. Jeg spiste frokost under palmen!

De betagende omgivelser fik mig dig også til at glemme tiden, men eftersom jeg havde gået sidste del af turen en uge forinden havde jeg en god ide om hvor lang tid det ville tage mig at gå sidste delen af turen. Med to timer til togafgang måtte jeg konstatere at jeg var langt bagefter tidsplanen. Jeg skruede tempoet i vejret – satte den lange ben foran – halsede af sted - … - Det opskruede tempo betød desværre at jeg ikke fik set så meget af omgivelserne – men jeg havde jo været der før. Det blev til en lang to timers ilmarch til at held bar anstrengelserne frugt jeg nåede banegården 5 minutter før afgang – vente tiden blev dog fordoblet fordi toget var 5 minutter forsinket, hvilket var meget heldigt for to andre vandregrupper som lige akkurat nåede toget.
Jeg var således allerede hjemme klokken 18.00, men jeg var total smadret – et karbad, et aftensmåltid og jeg tror lige at klokken sneg sig op på 20.30 før jeg lå i min seng.

Søndag vågnede jeg tidligt – veludhvilet men stadig øm i benene jeg gjorde ret og gik en lille tur, hvilket løsnede op for benene og jeg besluttede at tage toget til Engardine og derfra gå tilbage til Sutherland via Audley. Jeg tog den stille og roligt og tog en masse billeder af blomster.

Det var således en meget behagelig søndagstur i lavet gear, men det blev alligevel til 5 timers gå tur.

Uge #31 Tilbage i Australien

Tirsdag formiddag gik turen med bus til banegården, Nina tog med for at sige farvel. Herfra var det med tog til Købehavns lufthavn, jeg fik sovet en lille smule på turen. Herfra gik det med fly til Bangkok og fra Bangkok videre til Sydney. I Sydney med tåg til Wolli Creek og herfra endelig til Sutherland, hvor jeg ankom omkring klokken 22.00, efter en rejse på 28 timer. Jeg havde holdt mig vågn på flyveturen for at sikre mig at jeg kunne sove når jeg kom til Australien og på den måde undgå det værste jet-lag. ’Harry Potter and the order of the Phoenix’ var en stor hjælp til at holde mig vågn. Jeg var således enormt træt og jeg sov faktisk 12 timer i streg.
Lørdag tog jeg tåget til Waterfall og gik på vandretur i Heathcote National Park, hvor jeg gik op på Mount Westmacott, her var en fantastisk udsigt ud over Royal National Park, Sydney downtown og The Blue Mountains.

På vandreturen kom jeg også forbi en række imponerende vandfald, men desværre forsvandt stien pludseligt og jeg måtte erkende at ikke kunne finde vej og vendte derfor om og gik tilbage.

Søndag tog jeg tåget til Helensburgh for at gå en tur i Royal National Park, men det skulle vise sig umuligt at komme ind i parken fra Helensburgh, så jeg var tvunget til at tage tåget videre til Otford. Herfra havde jeg en ganske udmærket tur, som gik et stykke langs kysten – Burning Palm Beach og gennem Palm Jungle.

Palme junglen mindede allermest om noget fra Jurassic Park inklusiv lydkulissen og jeg ville ikke være blevet spor overrasket, hvis det pludseligt var kommet en dinosaur farende.

Uge #30 Besøg i Beder og Mosegård vikinger

Tirsdag havde Henrik og Stine inviteret til afskedsfest i forbindelse med deres studie ophold i Australien, nærmere bestemt Perth, hvilket er den anden side af kontinentet i forhold til Sydney. Det var en hyggelig aften og det blev da også forholdsvis sent, selvom det var en hverdagsaften. Fredag var vi på besøg i Beder, hvor Anne og Thomas havde købt hus i et bofællesskab: Sol og vind. Vi cyklede til Beder gennem Marselisborg skov – det var en flot, men også meget bakket tur. Det var et dejligt sted Anne og Thomas havde købt og det lød som om bofællesskabet var velfungerende. Det blev da også sent inden vi svang os i sadlen og cyklede hjem i buldermørke.
Lørdag var jeg på universitet for lige at ordne et par ting inden afrejse.

Søndag tog vi til vikingemarked ved Mosegård, hvor vi så slaget mellem Dansken og Svensken – Dansken vandt.

Herefter var der heste opvisning med islænderheste – meget imponerende. Til sidst tog vikingen hæren opstilling mod publikum og stormede frem som om vi skulle løbes over ende.

Vi gik en tur på markedspladsen før vi cyklede hjem.

Vi havde inviteret Henrik, Bodil og pigerne til aftensmad på Ivar Huitfeldts gade 27, 1.tv. Det var rigtig hyggeligt og pigerne ville gerne blive noget længere, men eftersom børnehaven næste dag var der ikke så meget at gøre.

Uge # 29 Fødselsdag med børnejazz

Hverdagen gik med arbejde uden der er så meget at berette. Lørdag var vi inviteret til 2x4 års fødselsdag på Sivsangervej – det var vældig hyggeligt og der blev pakket mange gaver ud. Vi var inde på klostertorv for at høre børnejazz – Brumbasserne, men det fængede ikke rigtig de fireårige fødselarer og målgruppen var nok også nærmere 8-12 årige. Henrik var desværre lidt sløj og måtte lægge sig, men det var nu alligevel en meget hyggelig dag og det var da også halv sendt før vi kom hjem.

Uge #28 Grenå og Skandinavisk dyrepark

Mandag havde vi dog besøg fra Agerø, hvor Christian (Nina’s far) kom forbi efter at have været forbi Åbyhøj for at hente en pakke fra Indien. Ellers gik resten af ugen med arbejde. Nina var plaget af meget stærke rygsmerter og sad hjemme og arbejde da universitetsmøbler ikke just er de bedste. Lørdag blev vi samlet op af Birte og Lars og var på weekend ferie i Grenå, hvor de havde lejet et sommerhus gennem Hartmann. Vi gik en god lang tur, som var tæt på at blive ufrivilligt meget længere end beregnet da vi ikke rigtig kunne finde vej. På turen kom vi også forbi stedet for det kommende Beach Party – og der var godt nok uhyggeligt mange meget fulde unge mennesker selvom klokken kun var 15.00, men hvad det er vel sagtens den største begivenhed i Grenå – alle Tønder Festivalen og Klostermærken – eller ringridning i Røllum.
Aftenen båd på grillmad og scrapple til langt ud på natten – ikke at forglemme spabadet, som specielt Nina havde glæde af med sin dårlige ryg. Søndag tog vi til Skandinavisk dyrepark, som havde specialiseret sig i – ja dyr fra Skandinavien, isbjørne, brunebjørne, ulve, ræve, vildsvin, elge, rensdyr, hjorte af forskellig slags. Dyrene havde meget store arealer og flotte omgivelser.


Ved hjælp af hævede gangbroer var det alligevel muligt at komme tæt på dyrene. Efter aftensmaden tog vi toget tilbage til Århus.

Uge #27 Den svenske østkyst og Tall Ships Race.

Mandag tog vi på kanal rundfart – der er godt nok ikke meget plads at give af når bådene sejler under broerne, men det kan helt sikkert anbefales at se København fra søsiden. Vi spiste frokost på Gråbrødretorv sammen med Lene og Kim (Lene Ninas søster og Kim ’tøjpusher’ bekendt). Vi tog tåget fra hovedbanegården til Lund, hvor jeg havde reserveret plads på ’Tåget’ – vandrehjemmet. Vi gik en tur rundt i byen og købte ind til aftensmad.

Tirsdag ville til Malmø, men desværre betød en ulykke på skinnerne at der var store forsinkelser, så vi blev i Lund og besøgte Kulturen og Domkirken. Vi gik også en tur ud i den nye universitetspark om aften tog vi i biografen og så Oceans 13.

Onsdag lykkedes det at komme til Malmø – hvor vi blandet så ’Twisted Torso’ og Øresundsbroen. Vi gik en tur i slotsparken og op og ned af Strøget, før vi splittede op og Nina gik på shopping, mens jeg gik til slottet/fortet. Fortet var dog ikke noget særligt og udstillingen lukkede 45 min senere så jeg droppede det og gik en tur rundt i byen.

Malmø er en underlig ting mellem en storby og en landsby, men den har hverken storbyens muligheder eller landsbyens charme – i hvert fald sammenlignet med Lund. Vi spiste aftensmad på en Indisk restaurant og her gik det op for mig hvor mange danskere der var i byen – ikke så få.

Torsdag tog vi toget til Göteborg – vejret var noget trist, men regnet stillende heldigvis lidt. Vi gik en tur rundt i byen og kom ud til havnen, hvor vi besøgte operahuset og drak en kop kaffe/te.

Stedet var totalt tomt bort set fra os og fire ekspedienter. Turen gik videre forbi ’Nya Ullevig’, som selvfølgelig huskes fra EM triumfen 1992. Vi fortsatte ud til Liseberg og gik tilbage gennem Chalmers. Vi spiste aftensmad på en Thai restaurant- meget velsmagen og i mængder der kunne have brødfødt en hel hær. Fredag morgen gik vi ud til Göteborgs botaniske have, som efter eget usagn er Nordeuropas største. Det da også en meget imponerende botanisk have med et flot væksthus – sjovt nok er året i år 300 året for Lindé, hvilket nok har betydet ekstra fokus på de botaniske have i Sverige. Vi besøgte også det Maritime museum, som har en stor samling af forskellige skibe og en ubåd - en rigtig flot og spændende udstilling.

Klokken 18.00 tog vi med Stena Line til Frederikshavn – desværre stod det ned i stænger – så udsejlingen som ellers er meget imponerede druknede bogstavligtalt. Fra Frederikshavn gik det med tog til Århus, hvor der helt tydeligt var stor festivitas nede på havnen. Det skulle senere vise sig at være Tall Ships Race. Vi tog derfor ned på havnen lørdag for at betragte de imponerende skibe. Det er jo ikke ligefrem hver dag at 10 af verdensstørste sejlskibe er i byen. Søndag satte Nina kursen mod Sønderjylland for at hente Silja (katten). Jeg tog ud for at se skibene sættesejl.

Uge #26 Konference i Lund, møde i København

Konferencen startede først for alvor om mandagen, den blev holdt i universitets gamle bygninger i centret af Lund, som må siges at være meget charmerende. Onsdag holdt jeg et oplæg, hvilket jeg slap meget godt fra når jeg nu selv skal sige det. Jeg holdt tiden perfekt og der var en del relevante spørgsmål og et par stykker kom hen for at stille flere spørgsmål efter foredraget – så jeg vil kalde det en succes.

Torsdag blev der uddelt priser og programmet sluttede efter frokost, hvorefter vi havde fribilletter til Kulturen – Sveriges flotteste museum – ifølge den svenske turist forening. I sandhed også et meget imponerende museum – en blanding af Den Gamle By i Århus og Frilandsmuseet. Om aften blev vi kørt med busser til Luftkastellet, hvor konference middagen skulle finde sted. Luftkastellet er de bygninger der blev brugt til at præsentere bygningen af Øresundsbroen og der var en flot udsigt til broen. Indvendig var pladsen knap men, det lykkedes at presse alle 700 mennesker ind.

Fredag sluttede konferencen og jeg tog med Risø folkene tilbage til København. Niels inviterede mig med i fysisk fredagsbar, som havde sidste åbningsdag før de åbnede i nye lokaler. Hen på aftenenn tog jeg til Amager for at ind loggere os på vandrethjemmet, herfra tog jeg ud i lufthavnen og hente Nina, som kom fra Amsterdam.
Lørdag tog vi tåget til Nørreport station og fik en tur gennem Københavnsgader, forbi storkespringvandet og Christiansborg – ud til det Kongelig bibliotek og videre til Nyhavn, hvor vi fik brunch på en af de talrige restauranter. Herefter gik vi ud til Amalienborg, hvor vi så det sidste af vagtparaden og vi kom en tur op i Marmorkirken, hvor der er en fantastisk udsigt over København, specielt Amalienborg og Operahuset.

Fra Marmorkirken gik vi ud til Kastellet og selvfølgelig også forbi Den Lille Havfrue. Vi gik en tur omkring Christianshavn og spiste aftensmad på Christiania og gik en tur i Fristaden. Herefter gik vi en tur rundt på voldene og ud til Operahuset, hvor vi desværre ikke rigtig kunne komme ind fordi en forestilling netop skulle til at starte.

Vi sejlede tilbage til det centrale København, og gik til Kultorvet, hvor vi satte os og fik en øl. Vi skulle mødes med nogen af de andre, som Nina havde været på Hercules med, men eftersom de allerede havde været i byen om fredag var de først stået op ved 20-tiden. Vi besøgte forskellige barer og den ene øl tog den anden – ved 3-tiden tog vi tilbage til Amager.
Søndag må det nok erkendes at jeg var noget smadret. Det tog med andre ord lidt tid inden vi sad i toget på vej mod Humlebæk for at besøge Louisiana. Utroligt flot kunst museum både ude og inde – ærgerligt vi ikke havde mere tid. Tilbage mod København blev vi mødt af en meget sur – konduktør, det truede os og stort set alle andre i kuben med bål og brand fordi vi havde stemplet for lidt – hvis nogen husker Gramsespektrums kontrollørerne så var her et godt eksempel. Vi slap heldigvis for bøde, men som vi bag efter kom til at tænke på havde vi endnu ikke kørt for langt, så vi kunne også bare været stedet af og stemple mere og derefter hoppe på igen. Nå men vi stod af i Klampenborg for at besøge Bakken. Jeg må sige at tømmermændene sad stadig og lurede i baghovedet så det der med rutschebaner og karruseller det skulle jeg ikke have noget af. Vi gik en tur rundt på Bakken og også en tur ud i dyrehaven, hvor der var mere fredeligt og vi så endog også et par hjorte.

Uge #25 Middag i Australien, Sante Hans i Danmark

Mandag var jeg inviteret til middag hos Chris sammen med hans anden Post Doc. og en Ph.D. studerende. Det var en hyggelig aften med god mad, vin og snak. Jeg havde medbragt en ølkage til dessert/aftenskaffen og det lod til at Neeraj havde haft samme ide og havde medbragt noget yderst klisteret i oliekogt dessert agtigt fra Indien.
Tirsdag havde jeg ølkagen med til kageordningen og den blev velmodtaget om end lidt skeptisk med hensyn til øllet. Onsdag dag startede 24 time lange timer inden jeg ankom omkring 9 tiden til Århus. På vej fra busstoppestedet til universitet mødte jeg Finn. Det var ganske rart at være tilbage i Danevang. Nina var til insitutemøde så der gik noget tid inden jeg fandt hende.
Santa Hans aften blev fejret på Sivsangervej, hvor Birte og Lars også var på besøg. Vi spise på sivsangervej og gik derefter ned til det store fællesbål. Der blev spillet lidt rund boldt inden bålet blev tændt og Silje afslørede sig selv som den helt store paparatzi med Henrik’s digital kamera. Nina og jeg tog forholdsvis tidligt hjem eftersom vi begge skulle af sted søndag – Nina til Bourdaux og jeg skulle til Lund til den Europiske neutron spredningskonference.
Velankommet til Lund indlogerede jeg mig på ”Tåget” vandrehjemmet, som udnytter et sæt gamle sovevogne. Meget charmende sted efter min mening og meget snedigt – eftersom det ligger tæt på banegården. Til velkomst receptionen mødte jeg sjovt nok nogen Nina havde gået på Hercules sammen med og vi besluttede at gå ud og drikke en øl – byen var noget død, men det var også aftenen efter ”mitsommer”, som nok er det største i Sverige.