Uge #32 Kystvandringen

Det er efterhånden blevet hverdag igen i det Australske. Jeg undgik fuldstændig jet-lag bort set fra de 12 timers søvn – det må siges at være meget billigt sluppet. Ja, nu har jeg jo faktisk helt glemt at fortælle at reaktoren er gået i stykker… Tilsyneladende problemer med brændselsstavene – hvilket betyder mellem 8 uger og 8 måneders nedlukning – forhåbentlig bliver det 8 uger – 8 måneder ville ikke være til at bære. ’Hvis man skal vende det til noget positivt så er diffraktometret nok kommet tilbage fra Frankrig til den tid – hurra…
Mandag var jeg på universitet, der var sket en del siden sidst, så idet mindste lader det til at jeg snart kan komme i gang med noget syntese, spørgsmålet bliver nu bare om det bliver før eller efter jeg tager til Europa i september?
Ellers gik ugen uden de store udskejelser, torsdag eftermiddag tog jeg på shopping i Miranda – og fik dermed omsidder anskaffet et tørrestativ. I shopping centret mødte jeg Don og Herma – Don er den videnskabelig rorgænger og Herma styrer brugerkontoret. Med indkøbene overstået om torsdag havde jeg hele weekenden til vandreture – og vejret var helt perfekt, hvilket det faktisk har været siden jeg ankom mellem 17-24 grader og høj blå himmel – udmærket vintervejr.

Lørdag gik det med tog og båd til Bundeena, hvor kystvandringen tager sit udspring. Jeg skulle nå et tåg 26 km bort og 8 timer senere. Først gik jeg en lille ekstra tur ud til Jibbon Point, hvorfra der er en fantastisk udsigt til Cronulla og Cronulla beach. Denne lille detour tog dog en 1 time og nu havde jeg kun 7 timer til at nå de 26 km.

Kystvandring er fantastisk smuk – landskabet er meget varierende fra stejleklipper der går direkte ned til Stillehavet, hvorpå bølgerne slås sig selv til plukfisk til lange hvide strande, hvor bølgerne ruller og giver gode surfer muligheder. Der er dybe laguner med frisk vand og vandfald der falder direkte ned i havet. Der er et rigt og varieret fugleliv, og vegetationen er også meget speciel.

Turen går gennem 7 bløde sandstrande før den går gennem palme junglen til Otford (denne del af turen var identisk med turen i uge 31). Som det ses afbillederne kunne nogen af stederne bruges direkte i et feriekatalog. Jeg spiste frokost under palmen!

De betagende omgivelser fik mig dig også til at glemme tiden, men eftersom jeg havde gået sidste del af turen en uge forinden havde jeg en god ide om hvor lang tid det ville tage mig at gå sidste delen af turen. Med to timer til togafgang måtte jeg konstatere at jeg var langt bagefter tidsplanen. Jeg skruede tempoet i vejret – satte den lange ben foran – halsede af sted - … - Det opskruede tempo betød desværre at jeg ikke fik set så meget af omgivelserne – men jeg havde jo været der før. Det blev til en lang to timers ilmarch til at held bar anstrengelserne frugt jeg nåede banegården 5 minutter før afgang – vente tiden blev dog fordoblet fordi toget var 5 minutter forsinket, hvilket var meget heldigt for to andre vandregrupper som lige akkurat nåede toget.
Jeg var således allerede hjemme klokken 18.00, men jeg var total smadret – et karbad, et aftensmåltid og jeg tror lige at klokken sneg sig op på 20.30 før jeg lå i min seng.

Søndag vågnede jeg tidligt – veludhvilet men stadig øm i benene jeg gjorde ret og gik en lille tur, hvilket løsnede op for benene og jeg besluttede at tage toget til Engardine og derfra gå tilbage til Sutherland via Audley. Jeg tog den stille og roligt og tog en masse billeder af blomster.

Det var således en meget behagelig søndagstur i lavet gear, men det blev alligevel til 5 timers gå tur.