Der havde været en del snak om at afholde en fælles post doc. tur til Blue Mountains, men desværre var vejrudsigten meget dårlig, så turen blev aflyst. Derfor inviterede jeg lørdag aften på fællespisning i Glencoe street. Lørdagen startede dog med en indkøbstur og derefter tog vi toget til Town Hall i Sydney, hvor vi mødtes med Neeraj og Mia. Herfra tog vi en bus videre til Macquarie, hvor der findes en skøjtebane. Jeg må nok erkende at min skøjte evner ikke lige er de bedste, men det var da rigtig sjovt alligevel – også selvom jeg fik våde bukser, efter en tur på rumpen. Vi spiste frokost sammen inden vi tog tilbage til Sutherland for at forberede gæstemiddagen. Det blev en hyggelig aften med masser af hygge og snak.
Søndag tog vi en tur ind til Sydney for at Nina kunne købe julegaver. Inde i Memorial Park var der skotsk-irisk mindedag med masser af sækkepiber og mænd iført kilt. Det var meget underholdende, sjovt nok så jeg den selv samme event for to år siden da jeg var i Sydney på konference. Vi gik videre ned til ’The Rocks Market’ hvor Nina fandt et par julegaver. Omkring operahuset skulle finalen i Idols afholdes – vi kendte dog ingen af deltagerne og havde heller ingen billet, så vi gik videre ind i den botaniske have.
Wednesday, November 28, 2007
Uge #46 Perth
Det var en kort arbejdsuge eftersom vi tog fri fredag. Torsdag tog jeg med på universitet og om eftermiddagen tog vi direkte til lufthavnen – i bedste film stil prajede vi en taxa fra gaden. Nina havde været bange for at vi skulle med en Dash-8, men hendes ængstelse blev gjort til skamme da det viste sig at turen til Perth gik med en 747 – med andre ord verdens næst største passagerfly. Turen var begivenhedsløs og i lufthavnen blive vi hentet af Henrik og Stine. Til vores store overraskelse må der ikke bringes frugt og grønt fra andre dele af Australien til Western Australia – i det hele taget virker det som om Western Australia eller Perth er en ø, hvilket ikke er helt forkert mod vest findes det indiske ocean og mod øst et hav af sand. Henrik og Stine havde en rigtig pæn lejlighed med usigt til Perth skyline. Møbler var af lidt ældre dato og store og tunge, hvilket et typisk for Australske møbler. Vi drak en øl og sad og snakkede en tid inden vi gik i seng – tidsforskellen er 2 timer efter Sydney så det blev forholdsvis sent på det biologiske ur.
Fredag startede dagen med en tur gennem Kings Park og ud til universitet, som på mange måder minder om Århus Universitet, i stedet for eg og bøg er det dog palmer som pryder den omkring liggende park. Det kemiske institut ligger i sprit nye bygninger, som skiller sig lidt ud fra resten af universitet. Det var dog nogle utroligt lækre lokaler, specielt var der en kæmpe foyer. Vi fik en rundvisning og hilste på forskellige personer. Fra universitet gik vi ned til Swan River og fik morgen kaffen på en café ved vand kanten. Herefter gik vi tilbage langs vandet.
Efter frokosten kørte vi til Cohunu Koala park, et af de meget få steder, hvor man kan få lov at holde en Koala, hvilket var noget af en drøm der gik i opfyldelse for Nina. Det må dog også erkendes at de er meget ’cute and cuddly’.
Parken var noget faldefærdig, hvilket nok betød at besøger antallet var meget lavt, hvilket egentlig var okay med os. Der var et stort område med Kænguruer, som man måtte fodre med popkorn – de var dog noget dovne i varmen og det var næsten nødvendigt at ’tvangsfodre’ dem.
I parken var der også Quakas, Wombats Echindnas og Emuer, samt en masse fugle som også var vældig interesseret i popkorn.
Tilbage i Perth gik vi på indkøb til aftensmaden som vi ville tilberede og spise nede ved vandet. Australien har rigtig mange steder, hvor der står gasbarbecues til fri afbenyttelse. Efter nogle forhandlinger blev vi enige om at gense kænguruerne på grillen. Det smagte herligt og det blev en rigtig hyggelig aften ved vandet.
Vi skulle en lille smule tidligt op om lørdag morgen da vi skulle med båden til Rottness Island – stort set det eneste sted i Australien, hvor der findes Quakas. Øen ligger omkring 25 km fra fast landet og er 4 km bred og 11 km lang. Først gik turen på Swan River ud til Fremantle, hvor vi skiftede fartøj. Rottness Island er lidt af en turist magnet på grund af det specielle landskab. Øen er bil fri, men udstyret med en masse gang og cykelstier, så man kommer let rundt. Landskabet består mest af en række saltvands søer, som på grund af forskellige geologiske forhold har forskellig farve. Kysten er også meget flot vekslende mellem klipper og falde strande. Vi gik en tur rundt på øen og havde da også held til at se dens beboere både ude i det vilde og tæt på restepladserne, hvor de kom hen for at spise af hånden – det var dog ikke tilladt at fodre dem.
Om eftermiddagen tog vi båden tilbage til Fremantle, hvor vi gik en tur rundt i gaderne før vi tog toget til Cottesloe Beach – formodentligt den bedst kendte strand i Western Australia.
Vi gik en tur langs stranden og fik Fish and Chips på det lokale fiskesnedkeri, herefter så vi solnedgangen, hvilket dog var lidt en kold fornøjelse, desværre gik solen også ned i en sæk så det var ikke helt så flot som man kunne have håbet en stadig en oplevelse – ikke mange Australiere ser faktisk solnedgangen over havet. Vi tog en bus tilbage til Perth og sad og snakkede om aftenen før vi gik forholdsvis tidligt til ro – de store mængder frisk luft havde haft sin virkning.
Søndag stod jeg tidligt op for at finde et bageri og købe morgenbrød, men sådan et findes slet ikke i Perth. Jeg var helt nede i midt byen og vende før jeg besluttede at vende om og opgive forehavendet. Det eneste der var åbent om morgenen var Mc Donalds og Burger King, sidst nævnt er i øvrigt kendt under navnet Hungry Jack’s. Vi kørte en tur mod nord langs standen til Yanchep National Park, hvor der skulle være nogle flotte limestenshuler, desværre var strømmen gået og hulerne kunne ikke besøges. I stedet gik vi en tur rundt i parken, som var en blanding af marskland og bush.
Det var en meget flot park, der også havde en indhegning med Koalaer og vi så da også en par Roo’s. Vi gik et par korte turer rundt i parken og spiste vores medbragte mad før vi satte kursen mod indenrigslufthavnen i Perth. Dermed sluttede vores besøg i Western Australia og klokken lidt over 22 var vi tilbage i New South Wales.
Fredag startede dagen med en tur gennem Kings Park og ud til universitet, som på mange måder minder om Århus Universitet, i stedet for eg og bøg er det dog palmer som pryder den omkring liggende park. Det kemiske institut ligger i sprit nye bygninger, som skiller sig lidt ud fra resten af universitet. Det var dog nogle utroligt lækre lokaler, specielt var der en kæmpe foyer. Vi fik en rundvisning og hilste på forskellige personer. Fra universitet gik vi ned til Swan River og fik morgen kaffen på en café ved vand kanten. Herefter gik vi tilbage langs vandet.
Efter frokosten kørte vi til Cohunu Koala park, et af de meget få steder, hvor man kan få lov at holde en Koala, hvilket var noget af en drøm der gik i opfyldelse for Nina. Det må dog også erkendes at de er meget ’cute and cuddly’.
Parken var noget faldefærdig, hvilket nok betød at besøger antallet var meget lavt, hvilket egentlig var okay med os. Der var et stort område med Kænguruer, som man måtte fodre med popkorn – de var dog noget dovne i varmen og det var næsten nødvendigt at ’tvangsfodre’ dem.
I parken var der også Quakas, Wombats Echindnas og Emuer, samt en masse fugle som også var vældig interesseret i popkorn.
Tilbage i Perth gik vi på indkøb til aftensmaden som vi ville tilberede og spise nede ved vandet. Australien har rigtig mange steder, hvor der står gasbarbecues til fri afbenyttelse. Efter nogle forhandlinger blev vi enige om at gense kænguruerne på grillen. Det smagte herligt og det blev en rigtig hyggelig aften ved vandet.
Vi skulle en lille smule tidligt op om lørdag morgen da vi skulle med båden til Rottness Island – stort set det eneste sted i Australien, hvor der findes Quakas. Øen ligger omkring 25 km fra fast landet og er 4 km bred og 11 km lang. Først gik turen på Swan River ud til Fremantle, hvor vi skiftede fartøj. Rottness Island er lidt af en turist magnet på grund af det specielle landskab. Øen er bil fri, men udstyret med en masse gang og cykelstier, så man kommer let rundt. Landskabet består mest af en række saltvands søer, som på grund af forskellige geologiske forhold har forskellig farve. Kysten er også meget flot vekslende mellem klipper og falde strande. Vi gik en tur rundt på øen og havde da også held til at se dens beboere både ude i det vilde og tæt på restepladserne, hvor de kom hen for at spise af hånden – det var dog ikke tilladt at fodre dem.
Om eftermiddagen tog vi båden tilbage til Fremantle, hvor vi gik en tur rundt i gaderne før vi tog toget til Cottesloe Beach – formodentligt den bedst kendte strand i Western Australia.
Vi gik en tur langs stranden og fik Fish and Chips på det lokale fiskesnedkeri, herefter så vi solnedgangen, hvilket dog var lidt en kold fornøjelse, desværre gik solen også ned i en sæk så det var ikke helt så flot som man kunne have håbet en stadig en oplevelse – ikke mange Australiere ser faktisk solnedgangen over havet. Vi tog en bus tilbage til Perth og sad og snakkede om aftenen før vi gik forholdsvis tidligt til ro – de store mængder frisk luft havde haft sin virkning.
Søndag stod jeg tidligt op for at finde et bageri og købe morgenbrød, men sådan et findes slet ikke i Perth. Jeg var helt nede i midt byen og vende før jeg besluttede at vende om og opgive forehavendet. Det eneste der var åbent om morgenen var Mc Donalds og Burger King, sidst nævnt er i øvrigt kendt under navnet Hungry Jack’s. Vi kørte en tur mod nord langs standen til Yanchep National Park, hvor der skulle være nogle flotte limestenshuler, desværre var strømmen gået og hulerne kunne ikke besøges. I stedet gik vi en tur rundt i parken, som var en blanding af marskland og bush.
Det var en meget flot park, der også havde en indhegning med Koalaer og vi så da også en par Roo’s. Vi gik et par korte turer rundt i parken og spiste vores medbragte mad før vi satte kursen mod indenrigslufthavnen i Perth. Dermed sluttede vores besøg i Western Australia og klokken lidt over 22 var vi tilbage i New South Wales.
Wednesday, November 14, 2007
Uge #45 AsCA’07 og skællede skov dyr
Jeg koldt mit foredrag om mandagen og det gik uden problemer. Jeg fik også snakket med nogen stykker, som var interesseret i at komme til at ANSTO for at lave forsøg, så det var alt i alt ganske udmærket. Om aftenen blev vi kørt til en sponseret middag på universitet. Denne gang blev der serveret øl, men de løb meget hurtigt tør! Jeg sad til bords med et par skotter og et par Australiere. Efter middagen besluttede vi at gå ned i baren og få en øl – det udviklede sig dog lettere katastrofalt da den ene skotte også havde medbragt en flask whisky. Før han åbnede flasken spurgte han om, det okay vi drak det i baren – og tjeneren strøg af sted for at hente et glas til han – da hun kom tilbage og det blev klart for hende at vi alle sammen gerne ville smage undskyldte hun mange gange og synde sig ud efter nogle flere glas. Service, ja det kan man vist ikke klage over. Det lettere katastrofale gav sig udslag i tirsdagens hovedpine – og jeg må også erkende at jeg sov gennem det meste af den første forelæsning. Eftermiddagens program var ikke videre spændende – protein stuff – så jeg besluttede at skulke og tage ud og være turist engang mere – jeg besluttede at gå på opdagelse i elektronik gaderne – og købte da også en ultra lille USB-pind. Jeg gik også en ekstra tur forbi Longshan templet. Som så noget anderledes ud ved dagslys. Der var en ceremoni, mens jeg var der, hvilket var meget sejt for der blev sunget og spillet – lidt en ekstra dimension i forhold til mit tidligere besøg. Om aftenen var der gallamiddag på Grand Formosa Hotel, hvilket var meget imponerende. Det gav ikke mindre end 11 forskellige retter – blandet hajfinnesuppe. Der var et kammerorkester der spillede klassiske kinesiske stykker. Herefter kom der traditionel taiwansk folkemusik, jeg tror ikke det havde alle for mange år på bagen det mindede mest af alt om Eurovision, ja undskyld mig, men jeg var ikke imponeret.
Onsdag var konferences sidste dag, hvor blev serveret en imponerende frokosten ligeså imponerende som gallamiddagen faktisk. Der manglede en taler i eftermiddagens program, hvilket betød vi sluttede tidligt og jeg besluttede sammen med nogen af de andre Australiere at tage en tur forbi Taipei 101 – for mit vedkommende igen. Udsigten var ikke helt så god på grund af dårligt vejr. Aftensmaden fik vi igen i den meget imponerende foodcourt. På vej tilbage til konference hotellet tog jeg en tur ind på et nightmarket. Der er mange nightmarkets i Taiwan, det må skyldes at det om dagen kan være meget varmt og fugtigt. Torsdag gik turen til lufthavnen, sammen med Rob som jeg fulgtes med helt til Sutherland – jeg fik et lift med hans taxi. Således ankom jeg klokken 9.00 fredag morgen, forholdsvis mør efter en lang flyvetur. Jeg tog en time på øjet før jeg tog på arbejde.
Lørdag blev der sovet længe og slappet af – indkøb og rengøring, samt en lille gå tur i området omkring Woranga river det var alt, hvad det blev til. Søndag var lidt i samme stil vi gik en tur ned i Royal National Park, fra Sutherland til Audley og derfra videre til Engadine. På turen så vi ikke mindre end 3 Go-annas – store øgler – omkring 1 m lang. Jeg har aldrig set dem før så det var lidt spændende. Om aftenen tog vil til Sydney – egentlig ville vi have været til en festival, men det var desværre slut så i stedet besluttede vi os for at spise ude – det blev til engang japansk nudelsuppe til mig.
Onsdag var konferences sidste dag, hvor blev serveret en imponerende frokosten ligeså imponerende som gallamiddagen faktisk. Der manglede en taler i eftermiddagens program, hvilket betød vi sluttede tidligt og jeg besluttede sammen med nogen af de andre Australiere at tage en tur forbi Taipei 101 – for mit vedkommende igen. Udsigten var ikke helt så god på grund af dårligt vejr. Aftensmaden fik vi igen i den meget imponerende foodcourt. På vej tilbage til konference hotellet tog jeg en tur ind på et nightmarket. Der er mange nightmarkets i Taiwan, det må skyldes at det om dagen kan være meget varmt og fugtigt. Torsdag gik turen til lufthavnen, sammen med Rob som jeg fulgtes med helt til Sutherland – jeg fik et lift med hans taxi. Således ankom jeg klokken 9.00 fredag morgen, forholdsvis mør efter en lang flyvetur. Jeg tog en time på øjet før jeg tog på arbejde.
Lørdag blev der sovet længe og slappet af – indkøb og rengøring, samt en lille gå tur i området omkring Woranga river det var alt, hvad det blev til. Søndag var lidt i samme stil vi gik en tur ned i Royal National Park, fra Sutherland til Audley og derfra videre til Engadine. På turen så vi ikke mindre end 3 Go-annas – store øgler – omkring 1 m lang. Jeg har aldrig set dem før så det var lidt spændende. Om aftenen tog vil til Sydney – egentlig ville vi have været til en festival, men det var desværre slut så i stedet besluttede vi os for at spise ude – det blev til engang japansk nudelsuppe til mig.
Uge #44 Traditionel dansk mad og Taiwan
Jeg var på universitet om mandagen på mit ugentlige besøg. Mandag havde vi inviteret Chris, Althea, Mona og Bill til middag i Sutherland. Menuen var en måske lidt underlig sammensætning af dansk mad – appetitvækker, lakrids sild, forret, sildemader, hovedret kartoffelsalat med frikadeller og til dessert Ris a’la mande – til maden blev der naturligvis serveret Carlsberg – ”Vores øl!” herude i verdens er deres slogan ”Probably the best beer in the world”. Desværre glemte Bill og Mona invitationen og dukkede aldrig op – de undskyldte mange gange om tirsdagen. Vi havde en hyggelig aften og maden faldt tilsyneladende i de ankommende gæsters smag. Ellers gik det meste af ugen uden de store oplevelser. Torsdag aften var vi ude at spise på Little Saigon – vietnamesisk restaurant i Sutherland.
Fredag morgen skulle jeg flyve til Taipei i Taiwan via Singapore med Singapore Airlines. Det spændende i den forbindelse er at Singapore Airlines på nuværende tidspunkt er det eneste flyselskab, som har en Airbus 380 og denne A380 flyver netop mellem Sydney og Singapore. Så jeg kan altså prale med at være en af de første som har fløjet med verdensstørste passagerfly. Faktisk havde flyet været i drift i mindre end en uge – rimelig blæret. Indvendig ligner det dog alle andre fly, der er lidt bedre benplads, skærmen er større og klarere end på andre fly og der er selvfølgelig et utal af muligheder. Derudover kunne skærmen og håndsættet også bruges som computer og et USB-pind kunne sættes i sædet, ligesom der også var en 110 V udgang til bærbare computere. Ellers er A380 et fly som alle andre og det tager stadig 8 timer at flyve til Singapore. Singapore lufthavn er også lidt en oplevelse, med forskellige tematiske haver, swimmingpool og biograf, samt et utal af forretninger naturligvis.
Jeg ankom sendt fredag aften til Taipei – tids forskellen er heldigvis ikke mere end 3 timer så det er til at overse. Jeg tog en taxa til konference hotellet og gik stort set direkte i seng – klokken var da også blevet omkring 2 om natten Australsk tid. Lørdag havde jeg tid til site seeing eftersom konferencen først startede søndag.
Først gik jeg en tur forbi Chiang-Kai-Shek Memorial Hall, hvor også national teateret og den nationale koncert hal findes. Chiang-Kai-Shek Memorial Hall er dog blevet omdøbt til ”National Taiwan Democracy Memorial Hall”.
Taiwan har et udstående med Kina, som anser Taiwan, som en del af Kina, mens Taiwan anser sig selv for at være selvstændige, de fleste vestlige lande føre dog en et-lands politik overfor Taiwan og Kina. At Chiang-Kai-Shek bliver udråbt til den store demokrat er måske lidt misvissende – han var uden tvivl diktator, som så mange andre. Han moderniserede Kina, men under den folkelige revolution måtte han flygte til Taiwan. Jeg gik en tur gennem Peace park og forbi Taipei by museet og videre til Parlamentet.
Parlamentet var godt bevogtet udover en masse Nato-pigtråd var der skarpt bevæbnede soldater, men også en del vagter iført casual dress, men med head-set. Jeg gik gennem den botaniske have, hvor lotus søen desværre var afblomstret og mine ben tog mig også forbi det nationale naturhistoriske museum. Herefter forsøgte jeg at finde Longshan templet, men måtte opgive efter nogen søgen, men jeg kom gennem et par gågader. Tid var lidt knap for jeg ville besøge det verdensberømte National Palace Museum, som indeholder en stor del af Kinas kunstskatte, blandet andet en del klenodier fra den forbudte by.
Museet indhold har været årsagen til en de kontroverser mellem Kina og Taiwan – tingene ville dog næppe findes i dag, hvis ikke de havde været bragt til Taiwan uden den kulturelle revolution. Museet er stort og spændende nogen af hovedattraktionerne er stykke jade udformet som en kinakål og en sten der ligner et stykke kød, derudover er der masser af bronze og porcelæn. Efter at have gået rundt på museet nogen timer tog jeg Longshan templet og herfra videre til Taipei 101, hvor jeg spiste aftensmad i en kæmpe foodcourt med alskens asiatiske køkner.
Jeg var naturligvis også en tur oppe i Taipei 101 – verdens højeste bygning, turen der op blev taget i verdens hurtigste elevator 1010 m/min – det tog 40 sekunder at komme op til ~400 m. Der var en rimelig blæret udsigt over byen.
Søndag var vejret desværre ikke noget at råbe hurra for – jeg holdt mig dog til min oprindelig plan og tog en tur ud i det blå – eller skulle jeg rettere sig det grønne – Yangmingshan National Park. Bus var propfuld af taiwanere der skulle ud af byen trods det dårlige vejr. Jeg gik en tur fra Yangmingshan til Lengshuikeng, hvor der lå et offentligt hot spring, desværre havde jeg ikke fået noget håndklæde med – det kunne ellers have været dejligt. Vejret var som sagt koldt og vådt, så jeg lage vejen forbi turistcentret i Lengshuikeng, hvor jeg købt en skålfuld varm suppe – nam nam. Herfra fulgte jeg et vandløb ned gennem en slugt, hvor der var mange flotte vandfald.
Jeg tog en bus til Beitou, nord for centrum, hvor der ligger mange hot springs. Der var også mulighed for at se udspringet af en af de varmekilder, her er vandet 90°C og pH omkring 1.5. I det hele taget var Beitou meget flot. Der var rigtig mange hoteller der reklamerede med thermalbade, hvilket ligesom var byens varemærke. Jeg tog toget tilbage til konferencehotellet, hvor velkomst middagen startede kort efter. Det var desværre en ’dry’ mixer – altså ingen våde var til alle australiernes store fortrydelse.
Fredag morgen skulle jeg flyve til Taipei i Taiwan via Singapore med Singapore Airlines. Det spændende i den forbindelse er at Singapore Airlines på nuværende tidspunkt er det eneste flyselskab, som har en Airbus 380 og denne A380 flyver netop mellem Sydney og Singapore. Så jeg kan altså prale med at være en af de første som har fløjet med verdensstørste passagerfly. Faktisk havde flyet været i drift i mindre end en uge – rimelig blæret. Indvendig ligner det dog alle andre fly, der er lidt bedre benplads, skærmen er større og klarere end på andre fly og der er selvfølgelig et utal af muligheder. Derudover kunne skærmen og håndsættet også bruges som computer og et USB-pind kunne sættes i sædet, ligesom der også var en 110 V udgang til bærbare computere. Ellers er A380 et fly som alle andre og det tager stadig 8 timer at flyve til Singapore. Singapore lufthavn er også lidt en oplevelse, med forskellige tematiske haver, swimmingpool og biograf, samt et utal af forretninger naturligvis.
Jeg ankom sendt fredag aften til Taipei – tids forskellen er heldigvis ikke mere end 3 timer så det er til at overse. Jeg tog en taxa til konference hotellet og gik stort set direkte i seng – klokken var da også blevet omkring 2 om natten Australsk tid. Lørdag havde jeg tid til site seeing eftersom konferencen først startede søndag.
Først gik jeg en tur forbi Chiang-Kai-Shek Memorial Hall, hvor også national teateret og den nationale koncert hal findes. Chiang-Kai-Shek Memorial Hall er dog blevet omdøbt til ”National Taiwan Democracy Memorial Hall”.
Taiwan har et udstående med Kina, som anser Taiwan, som en del af Kina, mens Taiwan anser sig selv for at være selvstændige, de fleste vestlige lande føre dog en et-lands politik overfor Taiwan og Kina. At Chiang-Kai-Shek bliver udråbt til den store demokrat er måske lidt misvissende – han var uden tvivl diktator, som så mange andre. Han moderniserede Kina, men under den folkelige revolution måtte han flygte til Taiwan. Jeg gik en tur gennem Peace park og forbi Taipei by museet og videre til Parlamentet.
Parlamentet var godt bevogtet udover en masse Nato-pigtråd var der skarpt bevæbnede soldater, men også en del vagter iført casual dress, men med head-set. Jeg gik gennem den botaniske have, hvor lotus søen desværre var afblomstret og mine ben tog mig også forbi det nationale naturhistoriske museum. Herefter forsøgte jeg at finde Longshan templet, men måtte opgive efter nogen søgen, men jeg kom gennem et par gågader. Tid var lidt knap for jeg ville besøge det verdensberømte National Palace Museum, som indeholder en stor del af Kinas kunstskatte, blandet andet en del klenodier fra den forbudte by.
Museet indhold har været årsagen til en de kontroverser mellem Kina og Taiwan – tingene ville dog næppe findes i dag, hvis ikke de havde været bragt til Taiwan uden den kulturelle revolution. Museet er stort og spændende nogen af hovedattraktionerne er stykke jade udformet som en kinakål og en sten der ligner et stykke kød, derudover er der masser af bronze og porcelæn. Efter at have gået rundt på museet nogen timer tog jeg Longshan templet og herfra videre til Taipei 101, hvor jeg spiste aftensmad i en kæmpe foodcourt med alskens asiatiske køkner.
Jeg var naturligvis også en tur oppe i Taipei 101 – verdens højeste bygning, turen der op blev taget i verdens hurtigste elevator 1010 m/min – det tog 40 sekunder at komme op til ~400 m. Der var en rimelig blæret udsigt over byen.
Søndag var vejret desværre ikke noget at råbe hurra for – jeg holdt mig dog til min oprindelig plan og tog en tur ud i det blå – eller skulle jeg rettere sig det grønne – Yangmingshan National Park. Bus var propfuld af taiwanere der skulle ud af byen trods det dårlige vejr. Jeg gik en tur fra Yangmingshan til Lengshuikeng, hvor der lå et offentligt hot spring, desværre havde jeg ikke fået noget håndklæde med – det kunne ellers have været dejligt. Vejret var som sagt koldt og vådt, så jeg lage vejen forbi turistcentret i Lengshuikeng, hvor jeg købt en skålfuld varm suppe – nam nam. Herfra fulgte jeg et vandløb ned gennem en slugt, hvor der var mange flotte vandfald.
Jeg tog en bus til Beitou, nord for centrum, hvor der ligger mange hot springs. Der var også mulighed for at se udspringet af en af de varmekilder, her er vandet 90°C og pH omkring 1.5. I det hele taget var Beitou meget flot. Der var rigtig mange hoteller der reklamerede med thermalbade, hvilket ligesom var byens varemærke. Jeg tog toget tilbage til konferencehotellet, hvor velkomst middagen startede kort efter. Det var desværre en ’dry’ mixer – altså ingen våde var til alle australiernes store fortrydelse.
Uge #43 Sydney og Royal National Park
Om fredagen havde jeg uni-dag, så vi udnyttede at vi begge var i byen og gik en tur downtown til Darling Harbour, hvor udstillingen jorden set fra oven pt. er udstillet – jeg synes den er blevet mere politisk i forhold til de andre gange jeg har set den. Vi gik lidt rundt på Darling Harbour og spiste på en nærliggende pub – pubfood.
Lørdag gik turen igen til Sydney for at se Operahuset og Harbour Bridge, Nina mente at det var for dårligt at have været 14 dage i Sydney uden at se dens mest berømte mindesmærker. Vi startede turen ved Milsons point, hvor et marked med internationalt præg var i fuldgang. Vi gik over Harbour Brigde fra hvilken der er en fantastisk udsigt til Operahuset. Turen gik gennem The Rocks før vi endeligt nåede operaen og herfra gik vi videre ind i den botaniske have. Efter noget søgen fandt vi en boghandel, hvor vi købte en guide bog til Damian, som havde inviteret til fødselsdag om aftenen. Således tog vi til Cronulla for at fejre aftenen med Damian og en del af mine kollegaer. Det var en vældig hyggelig aften. Damian havde lavet spansk omelet, desværre havde han kun ingredienser til to, hvilket kun tog den værste sult, men det var dog også lidt for utaknemligt at gå ud at købe noget take-away. Anyways det var en hyggelig aften med masser af snak – og druk. Tømmermændene var heldigvis ikke så slemme om søndagen og det blev til en kort vandretur i Royal National Park. Desværre kunne vi ikke helt gå den planlagte tur og vi var nødt til at omlæge ruten alligevel var det en dejlig tur – specielt var det godt med noget friskluft efter lørdagens udskejelser.
Lørdag gik turen igen til Sydney for at se Operahuset og Harbour Bridge, Nina mente at det var for dårligt at have været 14 dage i Sydney uden at se dens mest berømte mindesmærker. Vi startede turen ved Milsons point, hvor et marked med internationalt præg var i fuldgang. Vi gik over Harbour Brigde fra hvilken der er en fantastisk udsigt til Operahuset. Turen gik gennem The Rocks før vi endeligt nåede operaen og herfra gik vi videre ind i den botaniske have. Efter noget søgen fandt vi en boghandel, hvor vi købte en guide bog til Damian, som havde inviteret til fødselsdag om aftenen. Således tog vi til Cronulla for at fejre aftenen med Damian og en del af mine kollegaer. Det var en vældig hyggelig aften. Damian havde lavet spansk omelet, desværre havde han kun ingredienser til to, hvilket kun tog den værste sult, men det var dog også lidt for utaknemligt at gå ud at købe noget take-away. Anyways det var en hyggelig aften med masser af snak – og druk. Tømmermændene var heldigvis ikke så slemme om søndagen og det blev til en kort vandretur i Royal National Park. Desværre kunne vi ikke helt gå den planlagte tur og vi var nødt til at omlæge ruten alligevel var det en dejlig tur – specielt var det godt med noget friskluft efter lørdagens udskejelser.
Subscribe to:
Posts (Atom)
