
Fredag startede dagen med en tur gennem Kings Park og ud til universitet, som på mange måder minder om Århus Universitet, i stedet for eg og bøg er det dog palmer som pryder den omkring liggende park. Det kemiske institut ligger i sprit nye bygninger, som skiller sig lidt ud fra resten af universitet. Det var dog nogle utroligt lækre lokaler, specielt var der en kæmpe foyer. Vi fik en rundvisning og hilste på forskellige personer. Fra universitet gik vi ned til Swan River og fik morgen kaffen på en café ved vand kanten. Herefter gik vi tilbage langs vandet.

Efter frokosten kørte vi til Cohunu Koala park, et af de meget få steder, hvor man kan få lov at holde en Koala, hvilket var noget af en drøm der gik i opfyldelse for Nina. Det må dog også erkendes at de er meget ’cute and cuddly’.


Parken var noget faldefærdig, hvilket nok betød at besøger antallet var meget lavt, hvilket egentlig var okay med os. Der var et stort område med Kænguruer, som man måtte fodre med popkorn – de var dog noget dovne i varmen og det var næsten nødvendigt at ’tvangsfodre’ dem.

I parken var der også Quakas, Wombats Echindnas og Emuer, samt en masse fugle som også var vældig interesseret i popkorn.

Tilbage i Perth gik vi på indkøb til aftensmaden som vi ville tilberede og spise nede ved vandet. Australien har rigtig mange steder, hvor der står gasbarbecues til fri afbenyttelse. Efter nogle forhandlinger blev vi enige om at gense kænguruerne på grillen. Det smagte herligt og det blev en rigtig hyggelig aften ved vandet.


Vi skulle en lille smule tidligt op om lørdag morgen da vi skulle med båden til Rottness Island – stort set det eneste sted i Australien, hvor der findes Quakas. Øen ligger omkring 25 km fra fast landet og er 4 km bred og 11 km lang. Først gik turen på Swan River ud til Fremantle, hvor vi skiftede fartøj. Rottness Island er lidt af en turist magnet på grund af det specielle landskab. Øen er bil fri, men udstyret med en masse gang og cykelstier, så man kommer let rundt. Landskabet består mest af en række saltvands søer, som på grund af forskellige geologiske forhold har forskellig farve. Kysten er også meget flot vekslende mellem klipper og falde strande. Vi gik en tur rundt på øen og havde da også held til at se dens beboere både ude i det vilde og tæt på restepladserne, hvor de kom hen for at spise af hånden – det var dog ikke tilladt at fodre dem.
Om eftermiddagen tog vi båden tilbage til Fremantle, hvor vi gik en tur rundt i gaderne før vi tog toget til Cottesloe Beach – formodentligt den bedst kendte strand i Western Australia.

Vi gik en tur langs stranden og fik Fish and Chips på det lokale fiskesnedkeri, herefter så vi solnedgangen, hvilket dog var lidt en kold fornøjelse, desværre gik solen også ned i en sæk så det var ikke helt så flot som man kunne have håbet en stadig en oplevelse – ikke mange Australiere ser faktisk solnedgangen over havet. Vi tog en bus tilbage til Perth og sad og snakkede om aftenen før vi gik forholdsvis tidligt til ro – de store mængder frisk luft havde haft sin virkning.

Søndag stod jeg tidligt op for at finde et bageri og købe morgenbrød, men sådan et findes slet ikke i Perth. Jeg var helt nede i midt byen og vende før jeg besluttede at vende om og opgive forehavendet. Det eneste der var åbent om morgenen var Mc Donalds og Burger King, sidst nævnt er i øvrigt kendt under navnet Hungry Jack’s. Vi kørte en tur mod nord langs standen til Yanchep National Park, hvor der skulle være nogle flotte limestenshuler, desværre var strømmen gået og hulerne kunne ikke besøges. I stedet gik vi en tur rundt i parken, som var en blanding af marskland og bush.

Det var en meget flot park, der også havde en indhegning med Koalaer og vi så da også en par Roo’s. Vi gik et par korte turer rundt i parken og spiste vores medbragte mad før vi satte kursen mod indenrigslufthavnen i Perth. Dermed sluttede vores besøg i Western Australia og klokken lidt over 22 var vi tilbage i New South Wales.
No comments:
Post a Comment