Uge #44 Traditionel dansk mad og Taiwan

Jeg var på universitet om mandagen på mit ugentlige besøg. Mandag havde vi inviteret Chris, Althea, Mona og Bill til middag i Sutherland. Menuen var en måske lidt underlig sammensætning af dansk mad – appetitvækker, lakrids sild, forret, sildemader, hovedret kartoffelsalat med frikadeller og til dessert Ris a’la mande – til maden blev der naturligvis serveret Carlsberg – ”Vores øl!” herude i verdens er deres slogan ”Probably the best beer in the world”. Desværre glemte Bill og Mona invitationen og dukkede aldrig op – de undskyldte mange gange om tirsdagen. Vi havde en hyggelig aften og maden faldt tilsyneladende i de ankommende gæsters smag. Ellers gik det meste af ugen uden de store oplevelser. Torsdag aften var vi ude at spise på Little Saigon – vietnamesisk restaurant i Sutherland.
Fredag morgen skulle jeg flyve til Taipei i Taiwan via Singapore med Singapore Airlines. Det spændende i den forbindelse er at Singapore Airlines på nuværende tidspunkt er det eneste flyselskab, som har en Airbus 380 og denne A380 flyver netop mellem Sydney og Singapore. Så jeg kan altså prale med at være en af de første som har fløjet med verdensstørste passagerfly. Faktisk havde flyet været i drift i mindre end en uge – rimelig blæret. Indvendig ligner det dog alle andre fly, der er lidt bedre benplads, skærmen er større og klarere end på andre fly og der er selvfølgelig et utal af muligheder. Derudover kunne skærmen og håndsættet også bruges som computer og et USB-pind kunne sættes i sædet, ligesom der også var en 110 V udgang til bærbare computere. Ellers er A380 et fly som alle andre og det tager stadig 8 timer at flyve til Singapore. Singapore lufthavn er også lidt en oplevelse, med forskellige tematiske haver, swimmingpool og biograf, samt et utal af forretninger naturligvis.

Jeg ankom sendt fredag aften til Taipei – tids forskellen er heldigvis ikke mere end 3 timer så det er til at overse. Jeg tog en taxa til konference hotellet og gik stort set direkte i seng – klokken var da også blevet omkring 2 om natten Australsk tid. Lørdag havde jeg tid til site seeing eftersom konferencen først startede søndag.

Først gik jeg en tur forbi Chiang-Kai-Shek Memorial Hall, hvor også national teateret og den nationale koncert hal findes. Chiang-Kai-Shek Memorial Hall er dog blevet omdøbt til ”National Taiwan Democracy Memorial Hall”.

Taiwan har et udstående med Kina, som anser Taiwan, som en del af Kina, mens Taiwan anser sig selv for at være selvstændige, de fleste vestlige lande føre dog en et-lands politik overfor Taiwan og Kina. At Chiang-Kai-Shek bliver udråbt til den store demokrat er måske lidt misvissende – han var uden tvivl diktator, som så mange andre. Han moderniserede Kina, men under den folkelige revolution måtte han flygte til Taiwan. Jeg gik en tur gennem Peace park og forbi Taipei by museet og videre til Parlamentet.

Parlamentet var godt bevogtet udover en masse Nato-pigtråd var der skarpt bevæbnede soldater, men også en del vagter iført casual dress, men med head-set. Jeg gik gennem den botaniske have, hvor lotus søen desværre var afblomstret og mine ben tog mig også forbi det nationale naturhistoriske museum. Herefter forsøgte jeg at finde Longshan templet, men måtte opgive efter nogen søgen, men jeg kom gennem et par gågader. Tid var lidt knap for jeg ville besøge det verdensberømte National Palace Museum, som indeholder en stor del af Kinas kunstskatte, blandet andet en del klenodier fra den forbudte by.

Museet indhold har været årsagen til en de kontroverser mellem Kina og Taiwan – tingene ville dog næppe findes i dag, hvis ikke de havde været bragt til Taiwan uden den kulturelle revolution. Museet er stort og spændende nogen af hovedattraktionerne er stykke jade udformet som en kinakål og en sten der ligner et stykke kød, derudover er der masser af bronze og porcelæn. Efter at have gået rundt på museet nogen timer tog jeg Longshan templet og herfra videre til Taipei 101, hvor jeg spiste aftensmad i en kæmpe foodcourt med alskens asiatiske køkner.

Jeg var naturligvis også en tur oppe i Taipei 101 – verdens højeste bygning, turen der op blev taget i verdens hurtigste elevator 1010 m/min – det tog 40 sekunder at komme op til ~400 m. Der var en rimelig blæret udsigt over byen.

Søndag var vejret desværre ikke noget at råbe hurra for – jeg holdt mig dog til min oprindelig plan og tog en tur ud i det blå – eller skulle jeg rettere sig det grønne – Yangmingshan National Park. Bus var propfuld af taiwanere der skulle ud af byen trods det dårlige vejr. Jeg gik en tur fra Yangmingshan til Lengshuikeng, hvor der lå et offentligt hot spring, desværre havde jeg ikke fået noget håndklæde med – det kunne ellers have været dejligt. Vejret var som sagt koldt og vådt, så jeg lage vejen forbi turistcentret i Lengshuikeng, hvor jeg købt en skålfuld varm suppe – nam nam. Herfra fulgte jeg et vandløb ned gennem en slugt, hvor der var mange flotte vandfald.

Jeg tog en bus til Beitou, nord for centrum, hvor der ligger mange hot springs. Der var også mulighed for at se udspringet af en af de varmekilder, her er vandet 90°C og pH omkring 1.5. I det hele taget var Beitou meget flot. Der var rigtig mange hoteller der reklamerede med thermalbade, hvilket ligesom var byens varemærke. Jeg tog toget tilbage til konferencehotellet, hvor velkomst middagen startede kort efter. Det var desværre en ’dry’ mixer – altså ingen våde var til alle australiernes store fortrydelse.