Uge #12 Regnskov, Sydney og Zoo

Vi spurgte om tirsdagen i receptionen på vandrehjemmet om der var nogen udflugtsmuligheder til trods for at vi skulle flyve omkring klokken 17.00. Det viste sig ikke at være noget problem og snart sad vi i en bus på vej mod regnskoven.

Fra bus skiftede vi til gondolbane – lidt en turist fælde, men det var da vældig flot at hænge der mellem og over trætoppene i den tropiske regnskov. Turen gik op til Kuranda med et par stop undervejs. Det var utroligt grønt og der var skov så langt øjet rakte en flod trak et brunt ar gennem landskabet, men det var da også den eneste afbrydelse af den grønne monotomi.
På det først stop var den en lille blanke gå tur mellem de grønne giganter et par tavler informerede om regnskovens fortrin. Ved næste stop var der adgang til en mægtigt vandfald – og eftersom det havde regnet en del de sidste par dage var det et meget imponerede syn.

Oppe i Kuranda besluttede vi at gå en tur rundt op byen – det skulle dog hurtigt vise sig umuligt fordi de store vandmængder oversvømmede stien og vi havde ikke rigtig mod på at forcere større vandmængder – Queensland er krokodilleland.

I stedet gik vi op i byen og fik en is. Faktisk var der ikke meget by, men derimod en masse souvenir forretninger. Vi havde tænkt os at besøge en sommerfugleudstilling, men eftersom vi kun havde en halv time til tog afgang op entre prisen var skyhøj, besluttede vi at gå rundt og kigge lidt på souvenirerne, som blev faldbudt.

Turen tilbage til Cairns foregik med noget der mindede om et veterantog – og det gik da også i et meget sindigt tempo, hvilket nu egentlig ikke var så tosset igen, for udsigten var virkelig flot.

Toget stoppede ved det imponerende vandfalds anden side og gav mulighed for et par ekstra skyd af de frådende vandmasser. På turen passerede vi flere vandfald og havde storslået udsigt til det omkring liggende landskabet.

Neden for højlandet udenfor regnskoven kørte vi igennem store marker med Queenslands vigtigste afgrøde – sukkerrør. Tilbage i Cairns fik vi et hurtigt måltid mad inden vi hentede taskerne på vandrehjemmet og kørte til lufthavnen.



Skærtorsdag er ikke nogen helligdag, men med kun to arbejdsdage var ugen hurtigt overstået – Nina tog dog på arbejde langfredag for at kompensere for nogen af de dage vi nu allerede havde været væk – jeg tog med til byen for at købe en ny regn jakke – på påske udslaget, men måtte noget skuffet tage hjem for alt var lukket. Paddy’s Market var dog åbent, hvilket var ret heldigt, det betød nemlig friske forsyninger af frisk og grønt, samt tørret frugt og fisk. Sent på eftermiddagen ville en gammel klassekammerat fra gymnasiet – Dorthe – komme på besøg, hun studerer i øjeblikket i Melbourne, som en del af hendes Ph.D. Det var mægtig hyggeligt – vi har set hinanden ved diverse julefrokoster siden vi forlod gymnasiet, men ellers er det jo ti år siden vi gik ud af gymnasiet. Dorthe synes ikke at have ændret sig meget i forhold til den gang eller også er det bare min hukommelse… En ting var dog meget iørefaldende nemlig en forholdsvis tyk københavnsk accent, tja helt upåvirket er man vel ikke efter 10 år på djævleøen.
Lørdag tog Nina ud at kigge på sko – mens jeg tog med Dorthe ud for at kigge på byen en rundtur omkring Harbour Bridge, The Rocks og Operahuset.

Vi startede ved Milsons Point, gik over Harbour Bridge og fortsatte ind i The Rock’s, hvorfra vi gik op til observatoriet. Observatoriet er et lille hyggeligt museum jeg tidligere har besøgt.

Vi mødtes med Nina for an MCA (Museum of Contemporary Art). Her var en udstilling af Loyde Hall (tror jeg nok det var). Udstillingen er den hidtil bedste moderne kunstudstilling jeg har set. De første klenodier var en spædbarnsjakke og små sokker strikket af tyndt opskårne coladåser – dertil kom en cola six-pack, hvor der var sat sutter på drikke åbningen. Ingen tvivl om symbolikken og meget fascinerede sammensætning af kendte materialer til et meget tydeligt budskab. Af andre interessante installationer var bamser strikket af videobånd ved nøjere eftersyn kunne det konstateres at alle videokassetterne var krigsfilm… Der var også en samling bistader malet i kamuflagefarver med en bi summen i baggrunden. Kunstneren havde også malet planteblade på pengesedler, ved nemmere eftersyn der en båd/skib på alle pengesedlerne som fortrinsvis kom fra den ’nye verden’ og bladende stammede fra ny opdagede planter. To andre interessant udstillinger var fugleredder lavet af amerikanske 1 doller sedler, redderne tilhørt udrydningstruede fugle – den anden udstilling var kemikalie flasker fra husholdnings rengøringsmidler, som var blevet sat så de lignede fuglehoveder. Det var alt i alt en meget spænde spændende udstilling, som også var meget politisk i sit budskab – og budskabet var meget let at afkode.

Den permanente udstilling var ikke særlig interessant ved siden af den midlertidige udstilling så vi gik forholdsvis hurtig gennem den.

Efter MCA gik vi en tur omkring Operahuset og en tur ind gennem den botaniske have, før vi satte kursen mod Sutherland.

Søndag besøgte vi Taronga Zoo, hvilket er ensbetydende med en sejltur gennem Sydney. Taronga Zoo stod højt på Nina’s ønske liste over ting hun gerne ville nå inden hun tog hjem.

Vi startede med en gondol tur over dyrene, hvilket egentlig var ganske flot, selvom man nu ikke kunne se så meget. Haven ligger utroligt smukt med direkte udsigt over vandet og Sydney skyline i baggrunden. Vi koncentrere os i første omgang om de australske dyr – wallabies, kænguruer, emuer, echidnaer, wombats og selvfølgelig også koalaer.

Der var dyr jeg ikke har set før blandt andet en trækænguru – jeps, en kænguru, som havde specialiseret sig at leve i træerne. Vi så et fugleshow, hvor de fremviste forskellige fugle og deres specielle evner.

Specielt var der en høg, som brugte en sten til slå hul på andre fugles æg og spise indholdet.

De demonstrerede også forskellige andre fugle, blandet andet en cockatoo, som kunne hente penge hos publikum. Det var et ret imponerende sjov.

Resten af dagen gik med at beskue alverdens dyr – der var både tiger, løver, sneleoparder og rødepandaer.

Taronga Zoo var lavet ret flot og der så ud til at være forholdsvis god plads til dyrene.
Vi sejlede tilbage til byen og tog toget ud til Bondi Beach, her gik vi en tur langs stranden, desværre åbnede himlens sluser sig og det stod ned i stænger. Dorthe inviterede os på aftensmad på en lille hyggelig japansk restaurant som serverede omgang yderst velsmagende japanske specialiteter.

Uge #11 Great Barrier Reef

Tirsdag var vi med Henrik og Stine ude at spise på ’The Cruise’ – de havde fået et gavekort fra venner og kollegaer på uorganisk afdeling og Nina havde en fødselsdagsmiddag til gode. The Cruise er blandt de finere restauranter i Sydney, men dog ikke finere end at det er muligt at få bord med forholdsvis kort varsel. Restauranten ligger ved Circular Quay i krydstogtskibsterminalbygningen med direkte udsigt til Operahuset på den anden side af havnen – eller det vil sige udsigten ville have været der, hvis ikke det havde været for en lille plimsoller af et krydstogtskib der lå i vejen. Det var der desværre ikke rigtig noget at gøre ved. Restauranten var italiensk inspireret med hovedvægt på fiskeretter af forskellig slags. Jeg prøvede for første gang en soft shell mudcrab – blød skallet mudderkrabbe. På et tidspunkt i krabbens livs skifter den nærmest ham som en slange og i den forbindelse er dens ydreskal blød og kan spises uden brug af specielt ’værktøj’ til hovedret gav det kongelaks stegt ’rare’ – den smagte også rigtig godt. Det var også sjovt at prøve at komme steder hvor man normalt ikke kommer – hvor tit sker det lige at tjeneren ligger servietten ned i skødet på en? Det var en rigtig god oplevelse – det er selvfølgelig ikke gratis, men når man ellers tænker på, hvad man betaler for en oplevelse – biograf, koncert eller bungy-jump, så synes jeg helt sikkert at det er pengene værd.
Onsdag aften var også lidt et fest måltid – efter 1 måned med Tranglia og camping, så vil Henrik og Stine meget gerne lave en steg og hasselbagte kartofler og det havde vi naturligvis intet imod. Torsdag morgen kørte Henrik og Stine videre mod nord.


Vi skulle også mod nord fredag, hvor med Virgin Blue fløj til Cairns. Virgin Blue er et absolute lav prisselskab, som en af Nina’s kollage sagde den eneste service de har om bord er at kabinen er tryk sat. Det var en begivenhedsløs flyvetur, hvor vi havde ganske fin udsigt til kysten det meste af turen indtil vi nåede Cairns, her lå skyerne tæt og vi så stort set ikke jorden før hjulene havde kontakt. Cairns lufthavn var ikke specielt overskuelig og vi besluttede at tage en taxa til vandrehjemmet, som lå meget centralt i byen. Vi havde anmodet om et privat værelse, hvilket betød vi havde fået et familieværelse med plads til 6 sovende personer. Det undrede os noget, men dem om det. Efter at have smidt taskerne gik vi ned til dykkerforretningen, som arrangerede vores tur ud på revet. Vi fik mulighed for at prøve våddragt og lycradragt, som få udleveret BCD, regulator og hvad udstyr vi ellers skulle bruge. Efter en lille gå tur rundt på havnen besluttede vi at traske hjem og gå tidligt til køjs for løjerne skulle allerede starte klokken 6.00 næste morgen.


Om morgenen blev vi hentet af en bus fra dykkerforretningen – regnen stod ned i stænger og det var ikke lige den bedste start på vores dykkertur. Velankommet på båden fik vi morgenmad og en kort sikkerhedsbriefing. Den første halve time var meget stille og rolig, vi fik anvist vores værelser, vores lå desværre lige bag motoren så der var konstant baggrundslarm. Efter den første halve time begyndte bølgerne at lege lidt mere med båden og der var mange som begyndte at få det dårligt – heriblandt også Nina. Jeg kan ikke påstå at jeg var totalt upåvirket, men jeg havde på intet tidspunkt behov for at ofre morgenmaden. Det tog 3 timers sejlads at komme ud til det første rev, hvor første dyk skulle finde sted. Heldigvis er den bedst kur mod søsyge at komme i vandet for under havoverfladen er vandet mere roligt. Før hvert eneste dyk blev vi briefet, det vil sige at vi fik at vide i hvilken retning vi skulle svømme og hvad vi skulle holde udgik efter. Det var godt at komme i vandet – alle dyk startede med at vi gik ned langs bøjelinen ned til bunden, herefter ved hjælp af kompas tog vi den kurs vi havde fået givet ved briefingen. Det kan nok ikke undre, men der var usandsynligt mange fisk – og korallerne var også meget flotte – desværre har jeg ikke nogen ide om navnen på fiskene, så jeg kan ikke rigtig berette hvad vi så. Det er også svært at holde de forskellige dyk ude af hinanden. Efter først dyk gav det frokost, før vi sprang i vandet igen til eftermiddagsdykket, hvorefter der blev serveret kage. Herefter havde vi et aften dyk, som blev efterfulgt aftensmaden, som igen blev efterfulgt at natdykket. Det var ikke gået alt for godt med vores navigations dyk tidligere på dagen, men vi havde ikke noget problem med natdykket. Om natten er hver dykker udstyret med en lommelygte og nogen ville nok spørge, hvorfor pokker man dykker om natten? Der er et par gode grunde 1) der er andre fisk ude om natten og der forgår andre aktiviteter om natten end om dagen, 2) farverne er flottere om natten fordi tingene bliver oplyst med en lokal lyskilde og derfor ses hele farvespektret og ikke kun blåt. Under dykket havde vi to red snappers, som brugte vores lys til at finde bytte. Fiskene svømmede tæt på os og når vores lygter oplyste nogen de kunne lide så strøg de af sted – det var lidt skægt at se. På dykket så jeg også den første haj (’grey reef shark’) – 1½ m penge – Nina lagde desværre ikke mærke til den. Grunden til at det er nemt at navigere om natten er at båden er oplyst og lyset kan ses fra meget stor afstand, så den eneste navigation der er på krævet er at svømme mod lyset. Tilbage på båden blev der serveret dessert og der var forskellige selskabslege, blandet sno dig selv omkring et kosteskaft, det var vældigt underholdene. Det var heldigvis ikke noget problem at sove overhovedet – vi var også godt møre – tidligt op og mange timer i den friske saltede luft.


Næste morgen var stort set samme historie – første dyk var dog før vi havde fået morgenmad. Under morgenmaden blev båden flyttet til et nyt sted. Ellers kom dagen til at gå forholdsvis slag i slag som den foregående dag - fik vi set på skildpadder og klovnefisk (’Nemo’). På det andet dyk leje jeg et kamera, som blev flittigt brugt, hvilket gerne skulle fremgå af billederne. På nat dykket så vi igen en haj og denne gang fik Nina den også at se. Faktisk viste det sig at de fleste og største fisk holdt til henne ved båden.

Mandag var den sidste dag med dyk og den startede tidligere end de andre for vi skulle nå tre dyk inden vi skulle tilbage mod Cairns. Det først dyk var nok den ringeste dykker oplevelse hidtil – sigtbarheden var dårlig, og fordi vores dyk lå med meget korte mellemrum så måtte vi ikke komme under 21 m. Derudover kunne vi ikke finde det rev, som vi skulle navigerer efter – med andre ord var det en svømmetur ud i det blå uden at se fisk, bund eller rev – efter nogen tid besluttede vi at ligge kursen om og svømme ind til hovedretten og så tage det tilbage til båden derfra. Da vi endelig nåede frem til revet havde vi stort set ikke mere luft – så det var tid at svømme tilbage til båden.

Det andet og tredje dyk den dag var dog blandet de flotteste jeg har oplevet – sted hed da også Koralhaven og udover koraller i massevis var der naturligvis også et rigt og varieret fiske liv. Det var to helt fantastiske dyk – de havde med andre ord gemt det bedste til sidst. Efter sidste dyk blev kursen sat direkte mod Cairns og vi var vel fremme omkring klokken 15.00 efter en tre timers retur sejlads. Efter at være kommet i land sejlede vi stadig – men det var vel forventeligt efter 3 dage på søen.

Det var godt gang i byen på grund af St. Patrick’s day – og den dominerende farve var naturligvis grøn. Der var fællesspisning på en pub i byen og det var egentlig vældig hyggeligt. På turen havde der faktisk været 3 andre danskere – to rygsæksrejsende fra Århus, og derudover var kokken også dansk – dette var ret faktisk hendes sidste tur. Det var da lidt morsomt at omkring 1/8 ombrod var fra landet som udgør kun udgør 1/1000 af verdensbefolkning.

Uge #10 Chemical Brothers, Brass Monkey og Darling Harbour

Denne uge skulle vi til bys for at se min julegave Chemical Brothers jeg vil nok erkende at det ikke helt var det jeg havde forventet, men det var alligevel en fed koncert – også selvom vi havde fået siddepladser – og selvom om idioten ved siden af hele tiden skulle ringe til sine venner og fortælle at han var til koncert.
Lørdag kom Henrik og Stine på besøg fra Perth – det vil sige de velsagtens havde været undervejs i lidt over en måned. Nina havde travlt så jeg gik en tur med vores gæster dem ned til Woronora bridge for at se på mudgrabs. Om aftenen skulle vi til Cronulla på spillestedet Brass Monkey for at høre Professor Groowe sammen med gutterne fra ANSTO. Vi startede med at få en bid mad i Cronulla og gå en lille tur inden spillestedet åbnede klokken 20.00. Det var hyggeligt sted med god mad og ganske udmærket musik. Professor Groowe var en lille smule underligt – en blanding af alle mulige stilarter og forsangerens sang var vel nærmest rap uden at være rap. Det var ret fedt at danse til og det var hyggelig aften.

Søndag tog vi med Henrik og Stine til byen for blandet andet at besøge Queen Victoria bygningen, Chinatown og Darling Harbour. I Chinatown fik vi Yum-Cha på en af de utallige kinesiske restauranter. Yum-Cha er et must, hvis man ikke har prøvet det før – måltidet består af en masse små retter – blandt andet dolmer, forårsruller, stegt kød og friturestegt alt muligt. Tjenerne cirkulerer rundt mellem bordene med retterne og det er så muligt at vælger de retter man måtte ønske sig.

Efter den lækre frokost blev vi i det orientalske hjørne og besøgte den kinesiske have – meget flot have placeret midt i Darling Harbour. Lidt underligt måske have en tre etagers pagoda midt i Sydney men meget flot og stemningsfyldt.


Herefter gik vi lidt rundt i Darling Harbour før vi besøgte akvariet, som er meget imponerende.

Akvariet er nok det flotteste jeg har set, på snedigvis har de udnyttet placeringen i havnen, således er sæl og haj bassinet sænket direkte ned i havnen, så man faktisk går ned under havoverfladen.

Der er utallige spændende fisk og andre spændende havdyr.

Udover hajer har de også en kæmpe saltvandskrokodille – som man kan kigge ned ovenfra, hvor advarselskilte med følgende tekst ses ’Do not enter, if the fall does not kill you, the crocodile will’.

Men stedet specialitet er helt sikkert sæl og haj bassinet, samt Great Barrier Reef tanken, som kunne give os en forsmag på hvad vi kunne vente os den efterfølgende weekend.

Uge #9 Billy Elliot, aftapning og prøvesmagning

Onsdag aften tog vi til Capitol Theatra for at se Billy Elliot, historien om en dreng, som vokser op i den stolte mineby Durham. Mod faderens ønske dropper han bokse undervisningen og kaster sig i stedet ud i ballettens ædle kunst. Musicalen, hvor musikken er skrevet af Sir Elton John er faktisk baseret på en film af samme navn. Jeg husker at have set filmen i Schweiz, så det må være omkring 8 år siden. Musicalen var meget imponerende, det var en medrivende blanding af teater, musik, sang, dans, step og ikke mindste ballet. Scenen var enormt snedigt sat om og der var mange store øjeblikke i stykket. Specielt vil jeg fremhæve slutningen, hvor minearbejder opgiver strejken og går tilbage til arbejde. Alt lys på scenen blev slukket og så der kun var lyset fra minearbejdernes pandelamper og man kunne høre dem synge mens de blev sænket ned i minen. Skulle i nogensinde få chancen så kan jeg varmt anbefale stykket – uden tvivl den bedst musical jeg har set – ikke at jeg har set specielt mange, men stadig væk.

To uger tidligere havde vi som tidligere beskrevet været i Wollongong for at brygge 50 L øl. Lørdag var det tiden at tappen øllet på flaske, så vi tog endnu en tur til Wollongong. Det krævede en vis koncentration at fylde flaskerne uden at spilde – og her hjalp det nok ikke at vi smagte på varerne inden vi fyldte flaskerne.

Øllen vi havde brygget var en ’Golden Wheat’ let og frisk perfekt til den australske sommer. Efter en times tid havde vi fuldt 150 flasker, vi var seks om at dele rovet, så der blev 24 flasker til hver og 6 flasker til ’U-brew-it’.

Vi fejrede resultatet på en lokal malaysisk restaurant, hvor jeg for første gang fik Laksa – en chill-kokos suppe, med bønnespire, kylling og andet godt – mums filli baba. Vi fik også aftalt at mødes om aftenen for at prøve smage varerne – de var ikke så ringe endda – faktisk rigtig gode og det var en rigtig hyggelig aften.

Søndag tog vi på cykeltur ned gennem Royal National Park og videre ned langs kysten til Thirroul. Jeg har tidligere cyklet turen og den meget smuk, først gennem den tætte tempererede regnskov og herefter ned langs kysten, hvor ruten går fra strand til strand. Uheldigvis startede jeg turen lidt uheldig ved at lede vejen ned til Tempetation Creek, meget stejl fald efterfulgt af en meget hård stigning, så vi var tvunget til at stige af cyklen. Nina var tæt ved at stille cyklen, men med lidt overtalelse og forsikringer om at turen ville blive nemmer efter dette stykke. Vi fik en varm forfriskning i Audley før vi startede på selve turen gennem Royal National Park. Første delen af turen er på en motor fri vej, sidste stykke køres på landevej. Heldigvis er der meget begrænset trafik.

Ude af skoven er der en storslået udsigt mod syd ned langs kysten hele vejen ned til Wollongong og Port Kembla, sidste nævnte er ikke ligefrem nogen perle – her ligger en masse sværindustri.

Lige før Stanwell Park er der et område hvor paragliders og hanggliders kaster sig ud for så stille og roligt at drive ned til stranden ved Stanwell Park. Vejret var perfekt så der var rigtig mange mennesker ude og lufte faldskærmen.

Turen videre mod syd byder blandet andet på en vej bygget over vandet, herfra er der en fantastisk udsigt. Broen/vejen i sig selv er også ret spektakulær. På det sidste stykke før Thirroul afløser den ene gule sandstrand den anden.

Vi ankom et par minutter for sent til Thirroul så toget var netop kørt. Vi besluttede at spise fish&chips in den lokale biks – faktisk kunne man udvælge sig et stykke fisk og derefter på det tilberedt som man ønskede det – det blev til grillet laks med chips. Efter måltidet kunne vi konstatere at vi også havde misset det andet tog, så vi tog på den lokale pub, hvor det lokale Green Day kopi band spillede. Det gav en øl og et par udmærkede numre, men det blev også forholdsvist sendt inden vi var tilbage i Sutherland.