Uge #11 Great Barrier Reef

Tirsdag var vi med Henrik og Stine ude at spise på ’The Cruise’ – de havde fået et gavekort fra venner og kollegaer på uorganisk afdeling og Nina havde en fødselsdagsmiddag til gode. The Cruise er blandt de finere restauranter i Sydney, men dog ikke finere end at det er muligt at få bord med forholdsvis kort varsel. Restauranten ligger ved Circular Quay i krydstogtskibsterminalbygningen med direkte udsigt til Operahuset på den anden side af havnen – eller det vil sige udsigten ville have været der, hvis ikke det havde været for en lille plimsoller af et krydstogtskib der lå i vejen. Det var der desværre ikke rigtig noget at gøre ved. Restauranten var italiensk inspireret med hovedvægt på fiskeretter af forskellig slags. Jeg prøvede for første gang en soft shell mudcrab – blød skallet mudderkrabbe. På et tidspunkt i krabbens livs skifter den nærmest ham som en slange og i den forbindelse er dens ydreskal blød og kan spises uden brug af specielt ’værktøj’ til hovedret gav det kongelaks stegt ’rare’ – den smagte også rigtig godt. Det var også sjovt at prøve at komme steder hvor man normalt ikke kommer – hvor tit sker det lige at tjeneren ligger servietten ned i skødet på en? Det var en rigtig god oplevelse – det er selvfølgelig ikke gratis, men når man ellers tænker på, hvad man betaler for en oplevelse – biograf, koncert eller bungy-jump, så synes jeg helt sikkert at det er pengene værd.
Onsdag aften var også lidt et fest måltid – efter 1 måned med Tranglia og camping, så vil Henrik og Stine meget gerne lave en steg og hasselbagte kartofler og det havde vi naturligvis intet imod. Torsdag morgen kørte Henrik og Stine videre mod nord.


Vi skulle også mod nord fredag, hvor med Virgin Blue fløj til Cairns. Virgin Blue er et absolute lav prisselskab, som en af Nina’s kollage sagde den eneste service de har om bord er at kabinen er tryk sat. Det var en begivenhedsløs flyvetur, hvor vi havde ganske fin udsigt til kysten det meste af turen indtil vi nåede Cairns, her lå skyerne tæt og vi så stort set ikke jorden før hjulene havde kontakt. Cairns lufthavn var ikke specielt overskuelig og vi besluttede at tage en taxa til vandrehjemmet, som lå meget centralt i byen. Vi havde anmodet om et privat værelse, hvilket betød vi havde fået et familieværelse med plads til 6 sovende personer. Det undrede os noget, men dem om det. Efter at have smidt taskerne gik vi ned til dykkerforretningen, som arrangerede vores tur ud på revet. Vi fik mulighed for at prøve våddragt og lycradragt, som få udleveret BCD, regulator og hvad udstyr vi ellers skulle bruge. Efter en lille gå tur rundt på havnen besluttede vi at traske hjem og gå tidligt til køjs for løjerne skulle allerede starte klokken 6.00 næste morgen.


Om morgenen blev vi hentet af en bus fra dykkerforretningen – regnen stod ned i stænger og det var ikke lige den bedste start på vores dykkertur. Velankommet på båden fik vi morgenmad og en kort sikkerhedsbriefing. Den første halve time var meget stille og rolig, vi fik anvist vores værelser, vores lå desværre lige bag motoren så der var konstant baggrundslarm. Efter den første halve time begyndte bølgerne at lege lidt mere med båden og der var mange som begyndte at få det dårligt – heriblandt også Nina. Jeg kan ikke påstå at jeg var totalt upåvirket, men jeg havde på intet tidspunkt behov for at ofre morgenmaden. Det tog 3 timers sejlads at komme ud til det første rev, hvor første dyk skulle finde sted. Heldigvis er den bedst kur mod søsyge at komme i vandet for under havoverfladen er vandet mere roligt. Før hvert eneste dyk blev vi briefet, det vil sige at vi fik at vide i hvilken retning vi skulle svømme og hvad vi skulle holde udgik efter. Det var godt at komme i vandet – alle dyk startede med at vi gik ned langs bøjelinen ned til bunden, herefter ved hjælp af kompas tog vi den kurs vi havde fået givet ved briefingen. Det kan nok ikke undre, men der var usandsynligt mange fisk – og korallerne var også meget flotte – desværre har jeg ikke nogen ide om navnen på fiskene, så jeg kan ikke rigtig berette hvad vi så. Det er også svært at holde de forskellige dyk ude af hinanden. Efter først dyk gav det frokost, før vi sprang i vandet igen til eftermiddagsdykket, hvorefter der blev serveret kage. Herefter havde vi et aften dyk, som blev efterfulgt aftensmaden, som igen blev efterfulgt at natdykket. Det var ikke gået alt for godt med vores navigations dyk tidligere på dagen, men vi havde ikke noget problem med natdykket. Om natten er hver dykker udstyret med en lommelygte og nogen ville nok spørge, hvorfor pokker man dykker om natten? Der er et par gode grunde 1) der er andre fisk ude om natten og der forgår andre aktiviteter om natten end om dagen, 2) farverne er flottere om natten fordi tingene bliver oplyst med en lokal lyskilde og derfor ses hele farvespektret og ikke kun blåt. Under dykket havde vi to red snappers, som brugte vores lys til at finde bytte. Fiskene svømmede tæt på os og når vores lygter oplyste nogen de kunne lide så strøg de af sted – det var lidt skægt at se. På dykket så jeg også den første haj (’grey reef shark’) – 1½ m penge – Nina lagde desværre ikke mærke til den. Grunden til at det er nemt at navigere om natten er at båden er oplyst og lyset kan ses fra meget stor afstand, så den eneste navigation der er på krævet er at svømme mod lyset. Tilbage på båden blev der serveret dessert og der var forskellige selskabslege, blandet sno dig selv omkring et kosteskaft, det var vældigt underholdene. Det var heldigvis ikke noget problem at sove overhovedet – vi var også godt møre – tidligt op og mange timer i den friske saltede luft.


Næste morgen var stort set samme historie – første dyk var dog før vi havde fået morgenmad. Under morgenmaden blev båden flyttet til et nyt sted. Ellers kom dagen til at gå forholdsvis slag i slag som den foregående dag - fik vi set på skildpadder og klovnefisk (’Nemo’). På det andet dyk leje jeg et kamera, som blev flittigt brugt, hvilket gerne skulle fremgå af billederne. På nat dykket så vi igen en haj og denne gang fik Nina den også at se. Faktisk viste det sig at de fleste og største fisk holdt til henne ved båden.

Mandag var den sidste dag med dyk og den startede tidligere end de andre for vi skulle nå tre dyk inden vi skulle tilbage mod Cairns. Det først dyk var nok den ringeste dykker oplevelse hidtil – sigtbarheden var dårlig, og fordi vores dyk lå med meget korte mellemrum så måtte vi ikke komme under 21 m. Derudover kunne vi ikke finde det rev, som vi skulle navigerer efter – med andre ord var det en svømmetur ud i det blå uden at se fisk, bund eller rev – efter nogen tid besluttede vi at ligge kursen om og svømme ind til hovedretten og så tage det tilbage til båden derfra. Da vi endelig nåede frem til revet havde vi stort set ikke mere luft – så det var tid at svømme tilbage til båden.

Det andet og tredje dyk den dag var dog blandet de flotteste jeg har oplevet – sted hed da også Koralhaven og udover koraller i massevis var der naturligvis også et rigt og varieret fiske liv. Det var to helt fantastiske dyk – de havde med andre ord gemt det bedste til sidst. Efter sidste dyk blev kursen sat direkte mod Cairns og vi var vel fremme omkring klokken 15.00 efter en tre timers retur sejlads. Efter at være kommet i land sejlede vi stadig – men det var vel forventeligt efter 3 dage på søen.

Det var godt gang i byen på grund af St. Patrick’s day – og den dominerende farve var naturligvis grøn. Der var fællesspisning på en pub i byen og det var egentlig vældig hyggeligt. På turen havde der faktisk været 3 andre danskere – to rygsæksrejsende fra Århus, og derudover var kokken også dansk – dette var ret faktisk hendes sidste tur. Det var da lidt morsomt at omkring 1/8 ombrod var fra landet som udgør kun udgør 1/1000 af verdensbefolkning.