
To uger tidligere havde vi som tidligere beskrevet været i Wollongong for at brygge 50 L øl. Lørdag var det tiden at tappen øllet på flaske, så vi tog endnu en tur til Wollongong. Det krævede en vis koncentration at fylde flaskerne uden at spilde – og her hjalp det nok ikke at vi smagte på varerne inden vi fyldte flaskerne.

Øllen vi havde brygget var en ’Golden Wheat’ let og frisk perfekt til den australske sommer. Efter en times tid havde vi fuldt 150 flasker, vi var seks om at dele rovet, så der blev 24 flasker til hver og 6 flasker til ’U-brew-it’.

Vi fejrede resultatet på en lokal malaysisk restaurant, hvor jeg for første gang fik Laksa – en chill-kokos suppe, med bønnespire, kylling og andet godt – mums filli baba. Vi fik også aftalt at mødes om aftenen for at prøve smage varerne – de var ikke så ringe endda – faktisk rigtig gode og det var en rigtig hyggelig aften.

Søndag tog vi på cykeltur ned gennem Royal National Park og videre ned langs kysten til Thirroul. Jeg har tidligere cyklet turen og den meget smuk, først gennem den tætte tempererede regnskov og herefter ned langs kysten, hvor ruten går fra strand til strand. Uheldigvis startede jeg turen lidt uheldig ved at lede vejen ned til Tempetation Creek, meget stejl fald efterfulgt af en meget hård stigning, så vi var tvunget til at stige af cyklen. Nina var tæt ved at stille cyklen, men med lidt overtalelse og forsikringer om at turen ville blive nemmer efter dette stykke. Vi fik en varm forfriskning i Audley før vi startede på selve turen gennem Royal National Park. Første delen af turen er på en motor fri vej, sidste stykke køres på landevej. Heldigvis er der meget begrænset trafik.

Ude af skoven er der en storslået udsigt mod syd ned langs kysten hele vejen ned til Wollongong og Port Kembla, sidste nævnte er ikke ligefrem nogen perle – her ligger en masse sværindustri.

Lige før Stanwell Park er der et område hvor paragliders og hanggliders kaster sig ud for så stille og roligt at drive ned til stranden ved Stanwell Park. Vejret var perfekt så der var rigtig mange mennesker ude og lufte faldskærmen.

Turen videre mod syd byder blandet andet på en vej bygget over vandet, herfra er der en fantastisk udsigt. Broen/vejen i sig selv er også ret spektakulær. På det sidste stykke før Thirroul afløser den ene gule sandstrand den anden.

Vi ankom et par minutter for sent til Thirroul så toget var netop kørt. Vi besluttede at spise fish&chips in den lokale biks – faktisk kunne man udvælge sig et stykke fisk og derefter på det tilberedt som man ønskede det – det blev til grillet laks med chips. Efter måltidet kunne vi konstatere at vi også havde misset det andet tog, så vi tog på den lokale pub, hvor det lokale Green Day kopi band spillede. Det gav en øl og et par udmærkede numre, men det blev også forholdsvist sendt inden vi var tilbage i Sutherland.
1 comment:
Hello. This post is likeable, and your blog is very interesting, congratulations :-). I will add in my blogroll =). If possible gives a last there on my blog, it is about the Servidor, I hope you enjoy. The address is http://servidor-brasil.blogspot.com. A hug.
Post a Comment