Uge #33 Foredrag, BBQ, buddhistisk tempel og blow hole.

Mandag var jeg undtagelsesvis på ANSTO, fordi jeg havde et møde med en fra Materials Department. Materials Department har en hip (hot isostatic press) og vi skulle gerne have hippet noget af vores prøver. Tirsdag forlod Soazig (en fransk pige) ANSTO, så vi var noget stykker der tog til afskedsmiddag i Engadine – på et Hotel der først så ud til at være lukket, men det lykkedes dog at komme ind. Afskedsmiddagen betød ’desværre’ at vi kom for sent til det obligatoriske sikkerhedsmøde. Vi kom tilbage lige tidsnok til at deltage i de sidste strækøvelser – i bedste Kaptajn Jepsersen stil – ’alle ud på gulvet også…’ ikke fordi, men helt ærligt… Det var blevet bemærket at vi havde været fraværende eller nærmere, det blev bemærket at vi kom sent – så det gav skideballe.
Onsdag skulle jeg holde foredrag på universitet, det var nu ikke fordi der var det store antal tilhører – jeg tror der var omkring 15 personer, men nå, foredraget gik godt og der var en god diskussion bagefter. Efter foredraget var der frokost i universitet meget fine restaurant – sådan et sted, hvor man reserverer bord og der er tjenere – jeg fik gnoggis med kanin. Fredag var jeg igen på universitet, det var det letteste eftersom der var barbecue (BBQ) i baghaven hos Chris. Det var en meget hyggelig eftermiddag og aften med – der var dog mange af de yngre studerende, som tog tidlig derfra, og det blev da heller ikke så sent for mit vedkommende jeg tror jeg var hjemme klokken 22.00.
Lørdag havde jeg en aftale med Damian – den spanske post doc. vi skulle på tur til Wollongong og besøge et nybygget buddhistisk tempel – 17 år gammelt. Turen derned gik stort set langs stranden og der var en kanonudsigt. Templet var også meget imponerende med en 7 etagers Pagoda og et stort hovedtempel.

Det var dog lidt morsomt for alt var lavet i plastik og med diodepærer, men på afstand var det meget flot og haven omkring var da også vældig fin, måske lige bortset fra de fede børnefigurer med alt for store hoveder.

Efter tempelbesøget tog vi op på Mt Keira, tilsyneladende havde alle motorcykel ejere fået samme ide – tilsyneladende var der et træf af en eller anden slags. På parkeringspladsen så vi en Kookaburra – Kookaburra tilhører Kingsfisherfamilien, men det mest karakteristiske ved fuglen er dens fuldstændige sindssyge grin (kald/sang). Vandrestien var desværre delvist afspærret på grund af nedstyrtningsfarer så det blev ikke til så meget vandretur som håbet. Vi valgte kører videre mod syd til Kiama, som er berømt for sit blow hole. Et blow hole er en snæver passage i klipperne ved kysten, som presser bølgerne op gennem et hul, som en hval der puster luft ud – desværre var der ikke så meget vind, så vandet kom ikke så højt op.

På parkeringspladsen mødte vi sjovt nok Rob – vores øverstkommanderende. Turen hjem var begivenhedsløs bortset fra en kraftig regnbyge.

Søndag havde regnet vejret bid sig fast og der blev på intet tidspunkt lukket for himmelsluserne – der var kun variation i hvor kraftigt vandet faldt. Der faldt på en dag 100 mm eller det samme som en hel måned under normale omstændigheder. Jeg ville have været på cykeltur i Royal National Park, men det droppede jeg – og eftersom der var skinnearbejde var det også lettere besværligt at komme til Sydney, med andre ord jeg blev hjemme og arbejde hele dagen – lidt trist, men ret effektivt.