Thursday, August 30, 2007

Uge #34 Vinsmagning, cykeltur og Great Northern Walk

Ugen gik uden større begivenheder, jeg var igen på universitet om onsdagen, denne gang var det Rolands tur til at holde foredrag. Det blev fredag og en del Bragg Institutes ansatte tog til MCA, hvor der var vinsmagning. Entreen kostede 30 AUD, men så fik man til gengæld også et ”vinglas” – jeg solgte dog mit for 10 AUD. Efter smagning af utallige Shiraz, Pine Noir, Chardonnay and Carbennet-Sauvignon var det lykkedes mig at blive en smule snaleret – for kun 20 AUD. Efter smagningen gik vi på pub, hvor jeg fik en gang fish and chips – det er heldigt at der kommet mange Thailænder, Vietnamesere og liggende, så det er muligt at få andet end det engelske køkken, så nu har jeg fået fish and chips. Jeg aftalte med en af mine yngre kollegaer (Andrew – eller Andy) at tage på mountainbike tur i Royal National Park om lørdagen – min plan havde i forvejen været at cykle til Wollongong, så det passede mig fint.
Før turen ind i Royal National skiftede jeg bremserne på min cykel og det skulle vise sig at være en ganske god ide. Mountain bike er lidt ligesom down-hill skiing – det går nogen gange lidt hurtigere end man egentlig synes at kunne styrer, men det vel sagtens denne følelse af hastighed, der gør det spændende. Sjovt var det i hvert fald – også selv om jeg måtte en tur i gruset og pådrog mig skrammer på arme og ben. Jeg tror det var selve tandhjulet på kranken der ramte en forhindring – men herefter gik det enormt hurtigt med at komme ned at ligge – det gav et ordentlig skud adrenalin. Styret på cykel var blevet drejet 360° rundt – så det så normalt ud, men … Heldigvis kunne cyklens ordens uden problem og vi kørte videre. Det blev dog ikke til så forfærdeligt meget mere da gearet på Andy’s cykel begyndte at opføre sig mærkeligt.
Jeg blev inviteret til om aften og det var ganske hyggeligt. Andy’s kone er i England for at færdiggøre sin Ph.D. og kommer tilbage til Sydney i december måned. En situation som ikke synes så fremmed.
Søndag tog jeg på vandre tur i Ku-ring-gai chase. Jeg tog toget til Berowra og herfra gik jeg til Hornsby. Turen er kendt under navnet Great Northern Walk og går fra Sydney centrum til New Castle, hele turen tager 14 dage, men der mulighed for at stige af og på turen en del steder, hvilket jeg netop benyttede mig af. Faktisk havde jeg allerede gået en del af turen uden at vide det - fra Manly til Spits. Stien er vel markeret og i god stand, hvilket naturligvis er meget rart. Turen gik det meste at tide langs en eller anden form for vand – og en gang imellem også over vandet, hvilket ikke altid var lige simpelt og jeg præsterede da også pludselig at stå i vand til knæene – og så hjælper det faktisk ikke så meget at støvler er vandtætte… Turen gik også gennem mangrovesump og alt i alt var det en meget god tur – også med våde fødder.

No comments: