Sunday, April 27, 2008

Uge #16 Det maritime museum og cykeltur

Hverdagene gik uden de store udskejelser, med undtagelse af fredag, hvor Roland meget spontant inviterede til Racellet aften – han havde netop per post ordre modtaget en Racellet grill. Det var et lille selskab bestående af Roland, Damian, Amparo og jeg – men det var vældig hyggeligt. Vejret var koldt regn fyldt og blæsende så det passede egentlig meget godt med en osteoverdosis. Roland havde både skaffet syltede agurker og perleløg, så der manglede i sandhed ikke noget – og som så ofte før i dette selskab blev det til sidst tog hjem.
Lørdag startede med forskellige gøre mål, så som rengøring og indkøb. Jeg spiste en tidlig frokost og tog indtil Town Hall, hvor jeg købte et rugbrød inden jeg gik ned til det Maritime museum i Darling Harbour. Museet var overraskende nok gratis – det var kun bådene i havnen man skulle betale for at se – jeg ville egentlig se bådene, men en byge betød at jeg fordybede mig i museet i stedet, som egentlig var ganske godt lavet og flot sat op. På museet mødte jeg Andy og Lizzy, lidt sjovt at blandet de måske 100 mennesker jeg kender i Sydney, så møder jeg to.
Jeg gik en tur forbi Paddy’s marked og købte frugt og grønt, før jeg kørte tilbage til Sutherland. Det er altid godt at komme i den sidste time før markedet lukker, her bliver priserne nemlig dumpet. Om aftenen holdt Amparo afskedsfest – hun bliver dog endnu to uger, men møbler og lignende er ved at blive sendt tilbage til Spanien. Der blev budt på det helt store tag-selv-tapas-bord og det var virkelig lækkert og det lykkedes selvfølgelig at spise alt for meget. De spanske hærligheder blev selvfølgelig skyldet ned med san-grillia og det lykkedes mig da også at blive lettere snalderet. Det var en rigtig hyggelig aften, som desværre måtte stoppe da den sidste bus gik tilbage til Sutherland. Grundet sporarbejde var hele Illawara line lukket ned. Det betød også at min oprindelig plan for søndag at tage med toget ned til Lake Illwara og cykle rundt om den ikke rigtig kunne lade sig gøre.
Jeg cyklede i stedet gennem Royal National Park – igennem Waterfall og videre ud til Woronora Dam, som forsyner en del af Sydney med drikkevand. Turen hjem gik via Heathcote og gik det meste af turen langs vandrøret, som vel var 1½ meter i diameter. Det var overskyet og engang imellem faldt der også et par dråber, men det var nu ikke slemt. Desværre var vejen godt pløret efter flere dags regn og jeg blev rigtig godt beskidt hele vejen op ad ryggen – ja selv bagsiden af min cykelhjelm. Det rå terræn i Royal National Park betød også at jeg ufrivilligt måtte ’stige af’ cyklen to gange. Styrt nummer to var ret spektakulært – jeg kom kørende ned af en let hældning – heldigvis uden stor hastighed – som så ofte før var der vandpytter på vejen, men som jeg stod overfor i dette tilfælde var vel nærmere end sø – i hvert fald var den omkring ½ meter dyb, hvilket betød at forhjulet trillede ned i hullet og stoppede brat op – min krop og resten af cyklen fortsatte herefter i en skråbane pivot omkring forhjulsaksen. Jeg landende heldigvis blødt – med hovedet først direkte ned i en anden vandpyt. Det lykkedes således på lykkeligste vis at overleve stundet uden en eneste skramme. Woronora dam er ganske imponerende – det ligger i midten af ingenting, som skove til alle sidder, fra dæmningen er der således god udsigt over det skovrigelandskab. Turen tilbage til Sutherland gik meget nemt og uden flere flyveture, vejen var faktisk overraskende god, men det skyldes nok at de skal have mulighed for at servicerer vandrøret.

No comments: