Henrik og Stine kom retur onsdag fra deres tur mod nord. Planen var at Nina kunne tage nogen af deres ting med tilbage til Danmark. Torsdag var Nina og jeg ude at spise på ’The Boathouse’ en restaurant der ligger i Glebe og som vi havde fået anbefalet af min vejleder – restauranten serverer retter fra ’det moderne australske cursine’ – hvilket betyder fisk gerne med orientalsk eller middelhavs inspiration – og det plejer at være helt fantastisk og denne restaurant var da heller ikke nogen undtagelse. Selve restauranten ligger i Sydney Universitets bådhus og udfra ligner det mest af alt et stort blikskur. Selv restauranten ligger dog direkte ud til vandet og Sydney skyline kan tydeligt ses i baggrunden. En af restaurantens specialiteter var østers og det var muligt at få ikke mindre end 9 forskellige slags – nu er det dog ingen af os der er til østers. Til hovedret fik jeg en anden af deres specialiteter ’snapper pie’ – nøj den smagte godt – Nina fik en marlin steak – cooked rare. For mit vedkommende var der også plads til en dessert, som var et udvalg af små forskellige retter – nøj de var gode, kun chokolade kornet måtte jeg opgive – chokoladen sendte tankerne direkte tilbage på tirsdagens kage orgie.
Fredag var dagen, hvor Nina skulle retur til Danmark – trist, jeg blev hjemme om formiddagen og fulgte hende til toget, hvorefter jeg tog på arbejde. Sendt på eftermiddagen arrangerede Andy helt spontant en BBQ at hos ham om aftenen – jeg var meget glad for at blive inviteret – det betød at jeg ikke skulle sidde alene der hjemme, hvilket jeg var meget godt tilfreds med. I første omgang var meningen af vi skal skulle medbringe kød til grillen, men så tilbød Margeret at hun kunne tage kød med – hun havde for nyligt slagtet og havde så rigeligt af Benz og Alison i fryseren. Det er så første gang, i hvert fald hvor jeg ved, jeg har spist et navngivet dyr. En stor tak til Benz og Alison – for det var noget rigtig godt kød. Det var en vældig hyggelig aften og en god måde at dulme dagens tidligere følelsestraumer. Aftenen sluttede dog tidligt, som er vanen når Australiere holder fest, selvom om flertallet ved fest var Australiere med anden etnisk herkomst.
Lørdag var der båd dyk på programmet ved Ousbourne Shores. Vejret var fantastisk og det er svært at forestille sig bedre vilkår – der var stort set ikke en krusning på havet og solen stod højt på himlen. To deltagere på båden var ved at tage deres avancerede dykker certifikat, og de manglede deres Deep dive – så vi foretog et deep dive og det lykkedes da også at komme ned på 28,8 meters dybde. En masse fisk i overfladen og god sigtbarhed lovede godt for dykket, men desværre var der ikke så meget at se – alle fiske virkede større end inde ved kysten og der var da også forholdsvis mange af dem – men den eneste forskel i forhold til kyst dyk var sigtbarheden, som var noget bedre. Sigtbarheden forhindrede os dog ikke at fare vild – med andre ord fandt vi ikke tilbage til ankertovet og måtte i stedet stige op uden fix punkter – Nina og jeg praktiserede det et par gange i Cairns – og det var da heller ikke noget større problem. Andet dyk var ved Ousbourne Shores et rev som ligger på 23 meter. Det var ret flot og det var meget fiske liv – specielt vente en kæmpe Cuttlefisk på os da vi kom ned – den har vel været på længde men et ben. Cuttlefisk fisk minder lidt om blæksprutter, fordi de har tentakler siddende under øjnene. Der kan heller ikke være nogen tvivl om at disse dyr har inspireret H. P. Lovekraft – ’the thing that should not be’ – Chuthulu. Når men den omtalte Cuttlefisk fulgte os faktisk i næsten 10 minutter, som en anden skødehund og den var helt sikkert højdepunktet på hele dykkerturen. Det gik bedre med navigationen denne gang og vi fandt tilbage til ankertorvet uden problemer.
Om aftenen var jeg igen inviteret til BBQ, denne gang hos Vanessa, proceduren var den samme som om fredagen, vi medbragte selv kød, som så blev grillet. Det var vældig hyggeligt, jeg tillod mig også en enkelt øl efter maden – man skal være forholdsvis forpasselig med drikke og dykke, fordi alkohol betyder at kvælstoffet for nemmere ved at blive opløst i blodet. Der var mange inviteret til festen så nogen var nødt til at sætte på gulvet og lignende alternative steder. Det tager man ikke så nøje i det her land.
Vejrudsigten for søndag lød nogenlunde lovende, det ville først begynde at regne om eftermiddagen. Så jeg tog på vandretur i Royal National Park – jeg tog toget til Waterfall og gik derfra ind i parken mod Lady Carrington road. Regnen kunne dog ikke vente til om eftermiddagen og allerede klokken 12 begyndte de først dryp at falde og snart stod det ned i strenger.
Jeg havde en enkelt gang svært ved at finde vejen og det skulle senere vise sig at jeg heller ikke havde ramt præcis den sti jeg havde tænkt mig. Pludselig 2 m foran mig midt på stien lå en slange – en ’Red bellied black snake’ – meget giftig, men heldigvis ikke aggressiv, men meget sky. De vil normalt altid tage flugten, men dette eksemplar var blevet fanget ud i regnen og havde helt sikkert ikke til hensigt at flytte sig – jeg prøve at stampe i jorden, men den ikke så meget som løftede hovedet. Jeg fandt en god lang pind og prikkede forsigtig til den, hvorefter den dovnet løftede hovedet, men den flyttede sig stadig ikke. Først da jeg skubbede lidt mere til den begyndte den at flytte sig – og kiggede noget fornærmet op på mig før den snoede sig ud i underskoven. Kort tid efter nåede jeg en asfalteret vej, hvilket ikke lige passede med mine forventninger til hvor jeg burde være – heldigvis var det forholdsvis let at regne ud, hvor jeg måtte befinde mig. Under kort studiet kom jeg til at kigge ned på mine ben, som var fyldt med igler – der sad mere end 10 på mine ben og utallige var på vej om af mine støvler – arrgh mennesket er øverst i fødekæden, der er ikke noget som skal spise os! Der var heldigvis kun 4 der have bidt sig fast og ved at hive tilstrækkeligt i den gav de også slip – idder adder. jeg begyndte herefter jævnligt at checke min ben og støvler og afigle dem – kun en undgik mit åsyn og det lykkede den at drikke sig tyk og fed i mit blod.
På turen var der mulighed for at tage en afstikker ind til en drypstenshule, hvilket jeg naturligvis benyttede mig – det var nu ikke fordi der var meget hule over stedet, men det var stadig meget imponerende.
Jeg brugte en del tid på at forsøge at tage et billede af en regndråbe, som faldt fra en af stalagmitterne – og ved nærmere eftersyn var der noget ret flotte limstens formationer – der var også et ret imponerende vandfald.
På den efterfølgende tur tilbage til Sutherland, så jeg ikke mindre end 5 superb lurebirds. Lure fuglen er ret flot på størrelse med en fasan – den binder lidt om en påfugl med nogen meget imponerende halefjer – de mangler dog ikke helt så iøjnefaldende som en påfugl, til gengæld kan den efterligne alle andre fuglekald. Ikke nok med at den kan give andre fuglekald, den kan også komponere dem til en serie af kald uden afbrydelse – det lyder meget imponerende.
Resten af turen var uden større begivenheder – der var dog stadig et godt stykke hjem – og jeg nåede sort set kun ud af skoven før mørket sænkede sig.
Alt i alt en fantastisk weekend, hvor jeg fik set mange dyr jeg aldrig har set før – cuttle fish, red bellied black snake og superb lurebird, sidst nævnte har jeg dog set tidligere, men kun i et meget kort glimt. Derudover var der to hyggelige BBQ’s. En kombination, som heldigvis gjorde det muligt i hvert fald for en stund at glemme at Nina var taget tilbage til Danmark.
No comments:
Post a Comment