Uge #40 Tokyo, cykeltur til Wollongong.

Mandag morgen stod jeg tidligt op og tog skinkansen til Tokyo, hvor jeg først skulle flyve sent om aftenen, så jeg låste min bagage inde på banegården og gik en tur ud i byen. Jeg gik uden rigtig at have noget men bare for at se mig lidt omkring og så spise frokost et sted. Der er store kontraster i Tokyo – i en by af glas og stål findes stadig små træhuse, som står så tæt at de udgør en sand labyrint. Mellem husene afholdes traditionelt marked og frokosten kan indtages sammen med de ulasteligt jakkesætsklædte japanske forretningsmænd. Jeg bevægede mig ind i labyrinten og fandt en listig lille restaurant, der tilbød ris med rå fisk – ikke sushi, men bowle ris, som blev dækket med stykker af rå fisk, i mit tilfælde laks – mums det smager bare godt.

Om eftermiddagen besøgte jeg er park, som blandet kunne prale med at have et over 1000 år gammelt lærketræ. Der var et meget flot te-hus anlagt i midten af en sø. I det hele taget var det søer der prægede parken, der var to søer indrettet til at fange ænder. De virkede på den måde at tamænder blev brugt som lokker og fik vildænderne til at søge ind i smalle kanaler, hvor mænd med net stod klart net og umulig gjorde flugten.

Flyveturen tilbage til Sydney gik smerte frit indtil karantæne kontrollen i Sydney lufthavn, her måtte jeg vente en time før jeg kom ud på den anden side. Da jeg var tilbage i Sutherland var det allerede et godt stykke op af dagen, så jeg besluttede at flexe resten af dagen.
Resten af ugedagene gik uden de store begivenheder, torsdag tog jeg på universitet. Lørdag tog jeg til Sydney for at besøge fiskemarkedet – det var dog noget af en skuffelse, for man måtte slet ikke komme ind og kigge der hvor de landede og aktionerede fiskene. Det kun muligt at besøge et utal af fiskeforretninger, hvilket da også var meget spændende, men jeg havde regnet med mere. Fra fiskemarkedet gik jeg til Darling Harbour, hvor en var et marked for økologiske varer. Det var spændende at se, men der var meget trængsel, så jeg gik forholdsvis hurtigt videre til Paddy’s marked. En ugentligt tilbage vendende begivenhed – her sælges alt muligt fra skrammel til torsk. Selv parykker kan man få. Jeg købte noget tørret frugt forholdsvis billigt og nogen grønsager. Tilbage i Sutherland købte jeg en ny cykel – lavet i letvægts aluminium og med masser af gear og skivebremser – en sand fornøjelse at køre rundt på – faktisk føles det som om nogen skubber en op ad bakken, så let er den at cykle. Jeg var inviteret til sen frokost hos Milen, hvor et par af de andre post doc’s også var inviteret. Det var en meget hyggeligt eftermiddag og jeg droppede aftensmaden.
Søndag morgen tog jeg min ny erhvervede cykel ud på den første langfart – jeg kørte ned gennem Royal National Park og fortsatte ned langs kysten til Wollongong og Port Kembla. Wollongong kan vel siges at være den nærmeste storby i forhold til Sydney. Byen har den dejlig strand og hele to fyrtårne! Det er de ifølge turist brochuren meget stolte af. Der var festival i byen – Viva la Gong, så jeg så noget karate danse og makedoniske mavedans, før jeg kørte videre til Port Kembla – jeg ville have taget en tur rundt om Illawarra Lake, men vejret så meget truende ud, så efter Port Kembla cyklede jeg tilbage til ’Gong’. Der er meget stor kontrast mellem Port Kembla og Wollongong, først nævnte er total forfalden industriby, hvor de fleste forretninger i hovedgaden stod tomme med til tømrede vinduer, mens Wollongong virker noget mere levende. Fra Wollongong tog jeg toget tilbage til Sutherland. En rigtig god tur, hvor min cykel virkelig bevist at det god stykke isenkram.