Uge #39 Tivolikø i Heathrow og Kobe

Vi spiste morgenmad med Iben og Peder, som der efter tog på arbejde, og omkring middag tog jeg i lufthavnen. Jeg skulle flyve via London Heathrow, hvilket bestemt ikke kan anbefales. Det var ret held at jeg nåede frem til Tokyo. Tre gang måtte jeg stå i kø, for blot at blive lukket ind til den næste kø – ligesom i Disneyland, hvor man først står i en kø og derefter kommer endnu en kø før man kommer til attraktionen. Eftersom jeg var ude ved gaten 20 minutter planlagt afgang troede jeg ikke selv på at jeg ville nå det, men jeg var heldig – og nåede ombord. Det samme var desværre ikke tilfældet for min bagage, som jeg først modtog et par dage senere. British Airways havde dog mere styr på tingene end andre luftfart selskaber, der hang simpelthen en note til mig, hvor der stod at min bagagen desværre ikke var kommet med. Normalt venter man indtil at bagagen er kommet på båndet for derefter at konstatere at ens bagage mangler. Så det her var noget nemmer og betjeningen var meget hurtigt og jeg fik 35£ til at dække mine umiddelbare udgifter.
Jeg tog fra Narita til Tokyo og derfra direkte videre til Kobe med Nozomi – shinkansen også kendt som japansk pullet train – i stil med TGV togene. Jeg fandt og checkede ind på Hotellet, herefter gik jeg en tur rundt i byen. Jeg fik Okenomiaki til aftensmad – japansk pizza lignende ret – eller nej, det er ikke sådan til at beskrive.
Næste morgen gik jeg til Merican pier, jordrystelsesmindesmærket og besøgte det marinemuseum, det var dog ikke så imponerende. Der var konference registrering på universitet om aftenen, kombineret med lidt kommen sammen tamtam. Jeg mangler dog at færdiggøre mit foredrag, som skulle præsenteres allerede næste dag, så jeg tog forholdsvis tidligt hjem.

Onsdag gik foredraget udmærket og det blev til en ganske udmærket diskussion. Det meste af konferencen var viet til fysiske egenskaber ved lave temperaturer 5 mK til 5 K under høje felter optil 40 T og højt tryk 20 GPa. Der var dog et par andre gode og forståelige foredrag, det andet var nu også spændende, men lidt svære at relaterer til. Poster præstationen var meget god – her var der forskellige meget interessante postere at diskuterer. Det var lidt en skrabet konference, maden til frokost var ikke inkluderet i arrangement og blev indtaget i studenter kantinen. Det var selvfølgelig meget sjovt at se hvordan de studerende spiser. Onsdag aften blev jeg inviteret ud at spise med Takabatake gruppe. Takabatake var bagmanden for min invitation til deltagelsen in konferencen og en af vores konkurrenter. Lørdag var der gallamiddag, som blev afholdt på en kinesisk restaurant. Jeg havde dog nogen problemer med at finde stedet – da det engelske navn kun stod med små bogstaver på facaden, således var det faktisk lykkedes mig at passere den to gange uden at opdage den. Det var først da jeg lærte mig de japanske tegn at jeg opdagede restauranten.

Søndag sluttede programmet tidligt, hvorefter der var arrangeret forskellige mulighed for udflugter: En tur til Himeji slottet, et Cruse i Kobe havn eller en til Mt Rokko, og Arima Spa efterfulgt af restaurant besøg. Jeg valgte sidst nævnte desværre var vejret ikke med os, så vi kunne intet se fra Mt Rokko, men det var utroligt afslappende med et japansk spa bad (on-zen). Højdepunktet var dog restaurant besøget, som forgik siddende på gulvet i et aflukket rum, med satami måtter på gulvet og rispapirvæge. Der blev bragt et utal af retter til bordet – den ene mere velsmagende end den anden. Til maden blev der drukket sake og jeg må indrømme at det lykkedes mig at blive halv snalleret.