Thursday, October 11, 2007

Uge #38 Weekend i Paris

Dagene gik med målinger – vi havde ikke den store succes – vi lærte noget nyt men forstå hvad der foregår, det gør vi endnu ikke – prøven spreder spin incoherent, hvilket den ikke burde.
Fredag morgen var måletiden slut – jeg tog TGV-toget til Paris for at besøge Iben og Peder. De havde lagt en nøgle, så jeg kunne komme ind i lejligheden – det var ikke blevet til alt for meget søvn den sidste nat, så jeg lagde mig lidt på sofaen og pludselig var jeg væk. Vi lavede aftensmad i fællesskab og sad og snakkede indtil hovederne begyndte at nikke. Lørdag gik morgenmaden over i brunch, mens vi snakkede og det var næsten middag inden vi forlod Rue de la Glacier. Tur gik ud til Mont-Matre og Sacre-Ceær, hvor Iben og Peder ikke havde været længde. Vi sad på trappen og betragtede forskellige gøgler. Specielt var der en der skilte sig ud – han havde en snor, en pind og en halveret bold samlet i bunden – han var okay sej, faktisk meget god. Desværre synes han ikke selv at det var noget at prale af så efter et større vredesudbrud pakkede han sammen og gik. Det gjorde vi også – vi slog et slag forbi den sidste vinmark i Paris – ja der ligger en vinmark midt i Paris. Vi gik en tur forbi Muolin Rouge, ikke fordi der var så meget at se. Vi fik frokost på en tagrestaurant med kanon udsigt over byen. En flok duer terroriserede restauranten, men der skulle dog mere til at skræmme os væk! Vi fik lidt travlt fordi vi skulle være tilbage i lejligheden ved 17-tiden, hvor Nina ville ankomme. På vej ned til busstoppestedet opdage Iben og Peder at de havde glemt deres fællespung – de spænede tilbage til restauranten. Jeg fortsatte med bussen mod Rue de la Glacier. Til alt held var pungen blevet afleveret til restauranten og Iben og Peder kom tilbage 10 minutter efter mig. En halv time senere kom Nina. Om aftenen gik vi på Koreansk restaurant – det smagte utrolig godt til næsten ingen penge. Efter maden var vi inde på en listig knippe, hvor de solgte forskellige gløgg varianter – jeg fik vin med karamel smag – det smagte ikke så dårligt som det måske lyder.

Søndag stod vi tidligt op for at tage på udflugt til Provins. Turen bestod i 4 timers vandring til Provins, som engang havde været en stor handelsby. På grund af ændringer i fragt ruterne var handlen totalt kollapset, hvilket betød at byen stort set var blevet efterladt som den stod i 14-hundretallet. En tåg lå tung omkring landskabet, da vi startede vandringen og i det fjerne kunne vi hører jægerne plaffe løs som gale. Undervejs fouragerede vi på både brombær og valnødder, som fandtes i stort tal. Vi nåede omsidder til Provins, hvor vi spiste frokost på et pandekageri. Byens stolthed er en stor domkirke og et vagttårn. Byen er flot og bestemt et besøg værd, hvis man er blevet træt af Paris – den er væsentlig forskellig fra Versaille eller Fontaine Blaue. Der er meget charme i Provins, hvor hele den gamle by er fyldt med gamle bindingsværkshuse. Med tog gik turen tilbage til Paris. Vi spiste aftensmad på en udmærket japansk restaurant. Jeg kunne vel ligeså godt vænne mig til at spise rå fisk – mandag gik turen nemlig til Japan.

No comments: