Ugebrev #8, Barbecue og bade tur (uge 20)

Ugen startede med invitation til barbecue hos bossen i Stanwell Park omkring 30 km syd for Sutherland. Alle vi nye post doc’s og andet nys ankommet personel var inviteret. Bossen Robert (eller Rob) Robinson er det øverste kommenterende i Bragg Institute. Tja, ellers startede ugen stille og roligt i Australien, mens panikken begyndte at bedre sig i Danmark, hvor Nina netop lægger sidste hænd på sin ph.d. halvvejsrapport. Det blev derfor også til en halv hektisk slutning på ugen, eftersom jeg indvilligede i at læse korrektur. Derfor gik alle de vågne timer med arbejde. Torsdag var jeg på et heldagssikkerhedskursus – jeg vil ikke sige at det var komplet spild af tid, men hvad der tog en hel dag – kunne være overstået på 1 måske 2 timer – det var jo ting, som alle vidste, men bare skulle mindes om, gab… Der var sågar en af foredragsholdene der havde indset, hvor kedeligt det var og derfor har taget chokolade med, som hun uddelte, når der blev sparet rigtigt – ja undskyld, men det mindsker jo ikke det faktum at det er tidsspilde. Det eneste der var lidt spændende var brandbekæmpelsesdelen – det var lidt af en gammelknage, men han var ret spændende at høre på – han havde prøvet lidt af hvert. ’Og, det er jo fede at høre det fra en der har ar i hele ansigtet, så ved man jo også ligesom at hvis man ikke høre efter så man tæsk, som Anden siger. Der typisk tre bushbrande i området om året, plus diverse andre småting. Efter et kvarters foredrag havde vi sluk branden øvelser, hvor vi fik lov at prøve de forskellige typer brandslukkere; vandpumper, CO2-slukkere, pulverslukker og skumslukker, samt brandtæppe naturligvis. Til de første test blev nogle gamle brandslanger brugt som en fiktiv brand, dernæst havde han et gas-kar, hvor vi fik lov at prøve CO2-slukkerne. Herefter besluttede hans sig for at overhælde brandslagerne og et mindre område med benzin, hvad havde ellers sagt at det måtte han ikke gøre mere, men det var, sku’ lidt for kedeligt og urealistisk, hvis der ikke var rigtig ild. Kurset tog totalt set fra klokken 9-15, jeg havde egentlig tænkt mig at tage tidligt hjem – for jeg havde jo noget jeg skulle have rettet, men så kom Chris forbi. Han synes efterhånden det var på tide at jeg begyndt at lave noget – altså for ham eller ANSTO og det kan jeg jo kun give ham ret i – så aftalen blev at jeg mandag tager forbi universitet og bliver involveret i noget syntese arbejde – det passer mig glimrende.
Fredag tillod jeg mig at bruge arbejdstiden på at korrektur læse Nina’s seneste tilsendte afsnit. Om aftenen havde Ampero – spansk post doc inviteret vi andre post doc’s til hyggelig sammenkomst hos hende. Det var en vældig aften hendes mand – Alberto lavede en kæmpe balje Sangria – det smagt godt – som saftevand. Det var en hyggelig aften og snakken gik bare der ud af – jeg havde når misset mit sidste tog. Der må have været nogen procenter i Sangriaen, … for lørdag morgen kunne jeg godt mærke at jeg var lidt langsom i låget og tung i kroppen, nu er det selvfølgelig også længe siden at jeg har drukket mere end to øl på en aften, så selvfølgelig kunne det mærkes.
Lørdag formiddag blev brugt på rengøring og indkøb – jeg må virkelig sige at ’Bonde John’s Lade’ har meget at bude på ikke kun frugt, men der også oste, alle mulige marinerede oliven og kødpålæg, faktisk kunne jeg helt undlade at gå i Franklin’s – supermarkedet hvor jeg normalt lader mig betjene. Jeg var også lige en tur forbi den lokale slagter og købte en minut-steak – den var tynd og så ikke så stor ud – men det var den – det var vel omkring 44 i skostørrelse.
Jeg spiste brunch og gjorde mig klar til at cykle til Stanwell park, hvor jeg som nævnt skulle til barbecue, klokken 14.00. Planen fra min side var at cykle derned , det meste af de 30 km går gennem Royal National Park og en betragtelig del er på cykelstier, hvor der ikke kommer biler. Jeg havde estimeret at turen ville tage 3 timer, det er selvfølgelig lidt svært at vurdere tiden ud fra et kort alene, faktorer som vejens beskaffenhed, terrænets hældninger og omgivelsernes skønhed (jeg skal jo tage billeder) spiller naturligvis en rolle for gennemsnitshastigheden.
Første delen af turen havde jeg allerede gået den foregående weekend, men det er noget af en fordel at være på cykel. Cykelruten gik på en såkaldt fire trail – ’brand sti’, en grusvej, som er bred nok til at en personbil eller en brandbil i princippet kan køre der. På højre side af stien løb en bæk eller måske nærmere en å. Beplantning ændre sig ikke, som under vandreturen den foregående weekend, men forblev, hvad man vel kan tillade sig at kalde tæt regnskov. Grundet lydende og omgivelser ja så ville det ikke have overrasket mig, hvis der pludselig kom en dinosaur springende ud af buskene – landskabet minde virkeligt om Durrasic Park. Der kom dog aldrig nogen dinosaur, men i stedet så jeg en ’Superb lurebird’ lidt underligt navn – en fugl på fasan størrelse, hvis halefjer henleder tankerne på en påfugl, dog mindre i øjenfaldende, fordi farverne er mere afdæmpede. Fuglen findes kun i det sydøstlige Australien og den er faktisk afbilledet på Royal National Park’s logo. Det lykkedes mig desværre at få rettet objektivet mod kræet før det var stykket af.

Efter 10-12 km på den behagelig cykelsti holdt den desværre op og resten af turen måtte deles med biler og motorcykellister, specielt den sidste gruppe lod til at nyde godt af det gode vejr. Vejen var på igen måde så trafikeret at det var ubehageligt. Mens ruten går næsten stik syd, så bevæger kystlinien sig mod vest, det vil sige at ruten ender ude kysten – samtidig med at parken slutter. Det betød en fantastisk udsigt over kyststrækningen mod syd.
Jeg ankom til Rob’s place klokken 13.55 så det kunne ikke have været timet meget bedre. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag med en god gang traditionel barbecue. Beliggenheden af huset er fantastisk med udsigt til stranden og kun 5 minutters gang til vandet. Efter at have spist gik vi en tur ned på stranden. Planene var at tage toget tilbage, men min cykel kunne lige og lige være i bagagerummet på Roland’s stationcar, så jeg fik et lift hjem. Jeg var ret træt efter de seneste dages strabadser så jeg gik tidligt i seng.
Søndag tog jeg toget til Bondi Junction – Bondi Beach er formodentligt den mest berømte strand i Sydney. Der findes en meget betagende vandresti fra Bondi Beach til Coogee beach, som jeg havde tænkt mig at betræde. I første omgang vist det sig dog at være noget længere fra Bondi Junction til Bondi Beach end jeg havde forventet.

Jeg var kommet tidligt afsted så det betød dog ikke så meget. I Bondi er der også et søndagsmarked, hvor lokale kunstnere og skrammelsælger fald byder deres vare. Det var meget sjovt at se, en stor del af de solgte affekter lod til at være inspireret af surf subkulturen, som i høj grad dyrkes ved Bondi Beach.
Turen gik nu over stejleklippe med dramatiske fald direkte ned i Stillehavet til den næste strand. Der var i alt 6 strande på den strækning jeg gik. De vilde forrevne klipper og de bløde strand kurver gav en spændende og meget fotogen kontrast. Det er i sandhed en meget betagende tur.
På Coogee beach tog jeg et sol og et vand bad, vandet er absolut perfekt 21 grader, hvilket omtrent samme temperatur som luften. Her skal det lige tilføjes at maj måned er ækvivalent til november måned på den nordlige halvkugle!
Fra Coogee beach ville jeg gå tilbage til Bondi Junction gennem Centennial Park på denne tur passerede jeg også University of New South Wales (det andet universitet i Sydney). Jeg brugte bevist ordet ’ville’ gå gennem Centennial Park – faktisk lykkedes det mig også at gå gennem parken stort set uden at opdage det, fordi parken er så stor at der går veje med huse på begge sidder gennem den. Det vil sige jeg ikke havde den store park oplevelse. Jeg passerede dog også Sydney Cricket Ground og Syndey Stadion. Tilsyneladende havde Syndey Swans lige spillet cricket for uhyggeligt mange mennesker på gaden med banner, hatte, halstørklæder og trøjer, ja og hvad anden merchendise man kan finde på. De mange mennesker havde også givet anledning til total trafik kaos, hvilket jeg heldigvis ikke behøvede at bekymre mig om som fodgænger. Jeg nåede frem til Bondi Junction og tog tåget tilbage til Sutherland, hvor jeg spiste aftensmad og skrev dagbog.