Efter endnu en nat på gulvet håber jeg meget at alt vilde gå glat med hensyn til leverancen af mine møbler. Det var dog lidt problematisk for flyttemændene ville ringe 30 minutter før deres ankomst for at sikre sig at man var hjemme. Nu har jeg ikke nogen telefon derhjemme og det tager mig cirka 45-50 min at komme fra arbejde og hjem. Jeg ringede derfor til flytte firmaet for at bede dem ringe 1 time før de ankom – den telefon ansvarlige kunne dog ikke garantere at beskeden ville nå ud til flyttemændene. Klokken 13.05 ringede telefonen forventet levering om 1-1½ time. Mig op på cyklen og hjem – og jeg var kun lige svinget ind på matriklen da en stor flyttevogn kom kørende ned af tilkørslen. Med andre ord – perfekt timing. Flyttemændene bar møblerne op – hvorefter jeg så havde en del muntre timer med at samle møbler. Det tog fra klokken 14.15 til klokken 22.00 kun afbrudt af en gang Indian take-away, men så havde jeg også fået samplet et styks spisebord med tilhørende fire stole – fire taburater, hvoraf to bruges som natbord – en styks kæmpe hjørnesofa/fold ud seng – en reol – et sofabord – et skrivebord med tilhørende kontorstol – et styks Queen size seng. Jeps, således blev jeg faktisk ganske veludstyret på blot 8 timer og ja det tog vel omkring 24 timer fra jeg havde bestilt møblerne til de var leveret – det kan man ikke rigtig klage over.
Ja, således har jeg rigeligt plads og gode overnatningsmuligheder, så hvis nogen skulle betænke at komme på besøg, så kan det sagtens klares – ganske bekvemt vil jeg endog hævde. Efter det hårde arbejde med at samle møblerne tog jeg mig et bad – renselsesritual – før jeg lagde mig i den nye seng. Ja, det er jo ikke for ingenting at jeg er ved at læse Mammutjægerne of Jean Auel. At have samlet møblerne fra IKEA er jo næsten ligeså godt som at have lavet dem selv… På den måde kan man jo føle sig lidt marmutjæger agtig. Først går man på jagt kun bevæbnet med sit kreditkort på de IKEA’nske stepper, hvorefter man tilbage i hulen tilvirker byttet til nyttige redskaber og møbler.
Tirsdag den 1. maj
Rart at starte dagen med at kunne svinge benene uover sengekanten og sætte dem på jorden. Det er nok svært at forstille sig fornemmelsen af tilfredshed, hvis man ikke har prøvet at leve uden møbler et par dage. Ja, idet hele taget fornemmelsen af at have sit eget.
Ellers kan jeg vel ikke påstå at der skete det helt store denne dag. Der var gruppemøde for Bragg Institutes medarbejdere – vi er godt nok mange – hvilket gruppefotoet også par præg af. Jeg forsøgte at komme videre med noget af papirnusset, som jeg har udskudt en tid i håb om at det ordnede sig selv – intet sker, hvis man ikke skubber – det er lidt frustrerende for ikke at sige meget frustrerende. Jeg mangler stadig at få et dosiometer… nå, men jeg var da overbevist om at du havde fået den formular var sekretærens kommentar, nej det havde jeg ikke. Først skulle jeg udfylde et par meget simple spørgsmål, herefter skulle formularen underskrives af vejlederen for at godt gøre at jeg havde brug for et dosiometer – der næst skulle jeg ned til Medical Center og havde lægens/ sygeplejerskens underskrift på at jeg var sund og rask og kunne udsættes for arbejde med ioniserende stråling – ja det var faktisk et krav for at jeg kunne få jobbet. Efter den tredje underskrift – altså min underskrift, vejlederens underskrift, sygeplejerskens underskrift skulle formularen bringes over til Health Physics, som så formodentlig vil udfærdige det endelig dosiometer, som jeg så selvfølgelig først kan få efter at have været på endagskursus. Nå men gutten jeg skulle snakke med i Health Physics var flyttet over til OPAL – reaktoren, tæt på Bragg Institute. Desværre var han ikke tilstede… Jeg ved ikke om der er nogen jer der har set Asterix i Rom (tror jeg det er) hvor de bliver sendt rundet mellem forskellige kontorer for at samle stempler og lignende – jeg følte det lidt på samme måde. Tilsvarende formularer findes for indkøb af kemikalier, software etc. etc. Et andet skema det lykkedes at udfylde denne dag var min forskningsplan for de næste to måneder – en procedure der fortages hvert finansielle år – som går fra juni til juni – ja man kan vel ligeså godt gøre det anderledes end resten af verden. Det virker lidt som en farce, men sådan er der jo så meget.
Onsdag den 2. maj
En hel almindelig hver dag – jeg fik afleveret de sidste skeamer i forbindelse med udlejningen af lejligheden – et større afkrydsnings helvede i forbindelse med tilstandsrapporten af lejligheden. Således skulle alt være i orden – håber jeg.
Fredag den 4. maj
Store bededag i Danmark – naturligvis ikke en hellig dag i Australien, med mindre man har samme overenskomst jeg har nemlig ret til 15 sygedage, kulturelle fridage eller fridage i forbindelse med flytning eller lignende. Kort fortalt jeg tog hen kulturel fridag og tog til Canberra – Australiens hovedstad.
Jeg havde allerede om tirsdagen bestilt togbilletter over nettet – en anden gang tager jeg nok bussen. Togrejsen var meget behagelig masser af plads og med glimrende udsigt til landskabet som skiftede mellem langstrakte engarealer med græssende får eller køer til Eukaluptys skove. Eneste problem med rejsen var hastigheden – jeg er lidt i tvivl om de indiske tog faktisk kørte hurtigere end disse Australske tog – det er selvfølgelig også ligegyldigt pointen er at toget var ufatteligt langsomt. Dernæst ligger togstationen i Canberra et godt stykke udenfor byen – jeg faktisk er størrelsen på banegården sammenlignelig med Tønder banegård eller Østbanegården i Århus for dem der ikke måtte være bekendte med Sønderjylland.
Således velankommet fandt jeg hurtigt det hostel, hvor jeg havde tænkt mig at overnatte – dette lå i nærheden af banegården, men dermed også langt fra alt. Første mål var Parlamentet placeret på en bakketop, med et KÆMPE flag på toppen. Skal jeg være ærlig må jeg sige at det ikke er særlig pænt. Parlamentet ligner mest af alt en kæmpe bunker eller et senmiddelalder fort. Indvendig var det dog noget pænere – og jeg lærte en del om Australien parlamentariske historie – således er det kun knap 100 år siden at de Australske territorier overgik fra at være kolonier til at blive selvstændige stater samlet under en føderal regering i Canberra – indtil 1927 lå det politiske hovedsæde i Melbourne. Det nuværende parlament er kun et par dekader gammelt. Til trods for de ydre mindre tiltalende former – så var det ganske pænt indvendigt. Det var sågar muligt at komme ind i senatet. Udsigten fra toppen af parlamentet var da også ganske imponerede.
Før Parlamentet kom til byen var der intet udover græs arealer til får – derfor er hele byen gennemsyret af en overordnet arkitektur, hvilket på den ene side er meget grandiost og imponerende på den anden side efterladen det byen uden større charme – det hele virker ganske enkelt for sterilt - for kunstigt.
Nå fra det nye Parlament gik jeg ned til Old Parlament, som havde huset regeringen, oppositionen, og de to kamre; Repræsentanternes hus og Senatet fra 1927-1988. Jeg krydsede den store kunstigt anlagte Lake Burley Griffin – navngivet efter chefarkitekten. Således kom jeg ned i byen - byen, som har nogenlunde samme størrelse som Århus, hvilket også passer nogen lunde med indbygger antallet – der bor 300.000 mennesker i Canberra. Som de fleste Australske byer består byen hovedsageligt af villakvarterer med undtagelse af et lille tætpakket centrum.
Jeg gik hen til Australien National War Memorial, som jeg havde set og hørt om i forbindelse med ANZAC day – den 25. april. Australien National War Memorial ligger på linie med Parlamentet og danner således den ene af de tog kæmpe akser, som definerer grundplanen til Canberra. Det var dog så sent at museet var lukket og mørket var ved at sænke sig, jeg benyttede chancen til at tag et par fotos med lys på disse historiske bygning er, som knap er fire generationer gamle.
Jeg gik tilbage til byen og spiste aftensmad i en food court i det lokale indkøbscenter og kiggede lidt på forretninger får jeg besluttede at begive mig tilbage til Victor Lodge – navnet på hostellet, hvor jeg var indlogeret.
Lørdag den 5. april.
Efter en ganske udmærket morgenmadsbuffet gik turen indtil krigsmindesmærket. De havde endnu ikke åbnet så jeg besluttede mig at gå op på Mount Ainslie, som ligger umiddelbart bag mindesmærket. Udsigten fra toppen var storslået, det gav mulighed for at se ned langs den ene akse i denne arkitekt tegnede by. Spejl symmetrien er ret iøjnefaldende – der er faktisk mulighed for at se byen fra en luftballon, hvilket jeg tror, kunne være utroligt spændende.
Der var gratis adgang til krigsmindesmærket, og min forventning var da også at det ville være en stor hal – ligesom en kirke med navne på de faldende soldater. Stedet viste sig dog at huse et kæmpe krigsmuseum, i reglen bryder jeg mig ikke om krigsmuseer, jeg synes det er ubehageligt at blive mindet om den menneskelige naturs afstumpethed. Dette museum var sådan set ikke noget undtagelse, men det var nu alligevel lidt spændende og det gav yderligere indsigt i baggrunden for ANZAC. Derudover lærte jeg også en del om anden verdenskrig, jeg viste for eksempel ikke at Australien ren faktisk havde været under direkte angreb. Faktisk måtte jeg indse at jeg ikke viste ret meget om Asiens historie under krigen. Ud over plakater, montre og miniature modeller var der også en del fuldstørrelses flyvemaskiner og kampvogne – jo stedet var uden tvivl noget større end jeg havde regnet med og således brugte jeg også mere tid her end det var tiltænk.
Jeg gik tilbage til byen, hvor jeg spiste engang Sushi på en japansk restaurant. Jeg ville egentlig have været i den Zoologiske have, fordi vejret var rigtig smukt, men det var allerede blevet sent så i stedet besluttede jeg at gå en tur i den Nationale Botaniske have og derfra op på Black Mountain. Turen gik først gennem National University, hvilket sådan set også var meget sjovt at se – et forholdsvis stort universitet smukt anlagt på et forholdsvis stort campus område.
Den botaniske have var også mægtig flot – og meget interessant – her var der ikke brug for vækst huse til eksotiske planeter, så der var et kæmpe regnskovsområde med gangbroer så man gik et godt stykke over jorden. Inde i den botaniske have så jeg også en lille grå-sort kinguro.
Turen til toppen af bjerget var asfalteret ligesom den havde været det til toppen af Ainslie. På toppen af Black Mountain står et tv tårn, hvorfra udsigten over byen er ganske ånds berøvende – specielt i den synkende sols skær var det et betagende syn. Jeg blev på toppen til mærket faldet på og tog nogen billeder af den oplyste by, før jeg begav mig ned af bjerget igen. Aftensmaden blev indtaget på en pænere restaurant, som tilbød mad fra Singapore. Jeg drak to øl til maden og følte mig efterfølgende en lille smule beruset. Jeg gik tilbage til hostellet og krøb til køjs efter at have gået adskillige kilometer den dag.
Søndag den 6. april.
Jeg skulle allerede meget toget ved middagstid, jeg der var ikke tid til så meget om søndagen, jeg besluttede at tage en tur til Old Parlament, hvor jeg blev stedets først gæst. Der var utrolig mange guider til at vise en rundt – jeg tror de var frivillig alle sammen. Jeg tog da også på en guidet rundvisning – det var faktisk mægtig spændende og jeg tror efterhånden jeg har forstået, hvordan det australske system virker. Det er konstitutionelt monarki ligesom Danmark, med den engelske dronning som formelt overhoved, hendes magt bliver dog udøvet gennem en Governer-general. Det er et to kammer system med et House of Parlament og et Senat i lighed med USA og Englands under- og overhuset. I Senatet har vær stat lige mange pladser, mens Parlamentets pladserne er proportionalt med antallet af afgivne stemmer. Love skal godkendes i begge kamre for at blive vedtaget. Det er et to parti system med et Labour og et Liberal parti, ligesom England og USA.
Eftersom Old Parlament ikke længere bliver brugt er der mulighed for at se steder som normalt ikke er tilgængelig for offentligheden – Primære ministers kontor og Senat præsidents kontor. Disse kontorer var bygget til senere i takt med at antallet af medlemmer i den lovgivende forsamling steg. Jeg fandt det interessant at bemærke, hvordan møbler og rum udsmykning afspejlede den tid de var bygget. Parlamentet og Senatet delte bygningen, således at Parlamentet blev fundet til venstre, mens Senatet havde til huse i højre side. Medlemmerne af de to kamre måtte ikke befinde sig på de andres område, således måtte ingen senatorer være i parlamentet. Således var gulvtæpper og møbler polstret med grønt i parlamentet, mens det var rødt i Senatet. Fælles areal, så som indgangspartiet og spisesalen have blå gulvtæpper.
Således oplyst skyndte jeg mig tilbage til banegården for at nå toget til Sydney. Jeg ville egentlig have haft noget at spise på vejen eller købt noget kunne spise i toget, men jeg kom aldrig forbi noget forretning. Så i stedet bestilte jeg varm mad på toget – græskar ravioli okay måske ikke lige det mest fantastiske måltid, men prisen og stedet taget i betragtning var det nu ikke så ringe.
Jeg havde overvejet at blive i Sydney om aftenen, men skumringen var ikke langs borte og alle tog var blevet erstattet af busser på grund af sporarbejde. Så jeg tog simpelthen med den først bus hjem. Den var godt proppet med mennesker, turen tog også noget længere end sædvanlig med toget, men det er vel heller ikke så overraskende. om aftenen tog jeg karbad – ja, man skal jo udnytte det udstyr de er til rådighed. Det var rart lige at få løsnet musklerne i benene – ikke fordi det havde været hårdt at gå rundt i Canberra, men alligevel det var da blevet til nogen kilometer.
No comments:
Post a Comment