Weekend programmet var en tur til Nelson Bay for at tage et avanceret dykker kursus, så de fleste aftener gik med at studere til de teoretisk prøver. Det var nu ikke fordi det var så svært. Torsdag aften havde vi så teori aften iCronulla, hvor vi fik gennemgået tingene inden vi tog af sted fredag. Vi havde samme instruktør, som på vores indledende kursus – Tony. Det var fint med os for han var rigtig god. Fredag tog vi igen til Cronulla, hvor bilen stort set var blevet pakket færdigt. Turen til Nelson Bay, som ligger nord for Newcastle tog omkring 4 timer. Undervejs havde vi et stop på Hungry Jack’s - bedre kendt som Burger King i resten af verden.
Vi var indlogeret i hytter på et ferieresort – desværre fik vi drømmesengesofaen, som ikke ligefrem var det bedste sted at sove – det skulle dog vise sig at vi ikke fik sovet meget på turen. Vi havde lidt mere teori inden vi gik til køjs.
Lørdagen startede forholdsvist langsomt fordi første dyk skulle foretages mens der var højvande, hvilket var omkring klokken 11.30. Der skulle have været morgenmad til os i hytten, men det var der åbenbart ikke noget af, så vi tog til marinaen i Nelson Bay for at få noget i skrutten. Vi havde god tid til at spise, men da vi så omsider skulle af sted til dykkerstedet viste det sig at de to unge medkursister ikke husket deres maske, snorkel og finner – ’No one told us to bring the gear’. Vores instruktør ræsede tilbage til motellet for at hente tingene så vi stadig kunne nå at komme i og op af vandet mens der var højvande. På dykkerstedet var der rigtig mange andre, som havde fået samme ide. Vi geared op og kom i vandet – dykket var ment som en naturalist dyk, så der var ingen øvelser. Det galt udelukkende om at kigge på fiskene, som der var rigtig mange af – der var også et par andre spændende ting som tangkrabber og søpindsvin. Udover en masse farvestrålende fisk så vi også en rokke og en Wobbagong – sidste nævnet ligner en blanding af en haj og en rokke og den var ret stort og farvet som sandbunden. Vi også så et par Blue Groupers. Udover svømmende organismer, så vi også en masse flotte koraler – nogen af dem lignede nærmest blomstervaser på en meter højde. Det var virkeligt et fantastisk dyk, og vi nåede en dybde på 28 m, hvilket er tæt på de 30 m, som er padi’s grænse for fritidsdykkere. Et sådan dyk kræver også sikkerhedsstop på vej op – 3 minutters pause ved 5 m for at få kvælstoffet ud af fedtvævet og blodet.
Efter dykket fik vi frokost og gjorde klar til næste dyk, som var et navigations dyk, hvor vi skulle lære at orientere ved hjælp af kompas, dybde og naturlige omgivelserne. Dykket fandt sted på et sandet område, hvor der ikke var ret meget at spændende at, hvilket naturligvis også betød at vi kunne koncentrere os om øvelserne. Det startede ikke alt for godt – jeg skulle navigere ud med kompasset og herefter dreje 180° og finde tilbage til mærket. Uheldigvis fik Nina viklet tanken ind i mærket og trak mærket med sig så da jeg vendte mig om for at svømme tilbage til mærket var det allerede lige bag mig – vinklet omkring Nina’s tank. I det hele taget var det ikke helt let at navigere under vandet. Hvor vi også skulle bruge ’kick-cycles’ – ben sparke rytmen til at bestemme afstand. Det eneste spænde vi så på dykket var en rokke og en blæksprutte, sidste nævnte gemte sig inde i et rør.
Der blev købt ind til fælles aftensmad – barbie selvfølgelig. Det var også vældigt hyggeligt. Om aftenen skulle vi igen igennem en gang teori, så vi var klar til dels nat dykket og næste dags dybde dyk. Nat dykket fandt sted på Halifax, det samme sted som vi havde dykket ved højvande om formiddagen. Således var klokken omkring 23.00 da vi gik i vandet og det var meget tæt på fuldmåne. Det var en meget spektakulært, fordi farverne er så meget tydeligere om natten – ja det lyder måske selvmodsigende, men fordi lommelugtens lys ikke skal kastes så langt er farverne stadig klare. Således stod specielt koralerne meget flotter frem end på dykket om dagen. På turen så vi en forholdsvis stor og vel kamufleret blæksprutte, et par ballonfisk og en moræne, som langsomt bevægede sig ud af sit gennem sted med munden åben og klar til angreb. Det var et rigtig flot dyk, meget spændende og lidt uhyggeligt at være omgivet af mørke. Det blev naturligvis halv sent inden vi kom i seng og næste dag skulle vi tidligt op og på båd dyk, så vi fik sovet under 5 timer. Det var en forholdsvis lille båd, så vi gearede op på land og sejlede ud til stedet, som var tiltænkt dybde dykket. Nede på bunden skulle vi lave et par øvelse – dels finde punktet for at flyde neutralt, men også en koordinations øvelse for at se om vi var påvirket af nitrogennarkoses. Af en eller anden årsag brugte jeg forholdsvis meget ilt på øvelserne og pludselig havde jeg kun 70 bar tilbage – ideelt set skulle jeg have haft 90 bar. Det forholdsvise lav tryk, betød at jeg lånte vores instruktørs occi også kendt som sekundær stage, så jeg åndede fra hans tank indtil vi kom tilbage til ankerlinien, hvorefter jeg brugte min egen ilt igen. På en måde var det lidt uhyggeligt på en anden måde var det meget fedt at prøve, hvordan man skal gøre i tilfælde, hvor der er problemer. Dykket bød på mange og store stimer af fisk og var i sig selv meget flot. Det var også meget sjovt at mærke hvordan temperaturen var noget lavere ved bunden sammenlignet med overfladen. I pausen mellem de to dyk blev Nina desværre søsyg, men det lykkedes heldigvis Tony at overbevise hende om at hun skulle gå i vandet på andet dyk også.
Sidste dyk på turen var lidt et højde punkt efter min mening – vrag dyk. Vi skulle besøge ”The Oakland”, som var gået ned med mand og mus omkring år 1900. Vraget ligger på 27 m vand, så det blev til endnu et dybde dyk. Det var utroligt fascinerende – båden var nærmest blevet ædt op af havet, og der var kun få ting, som afslørede at der lå et skib. Skibet var med andre ord blevet forvandlet til et kunstigt rev, hvor vi så mange forskellige fik, blandet andet også en lille Port Hacking haj. Dykket fra rigtig rigtig fedt, desværre havde vi ikke så meget bund tid, fordi vi allerede havde været dybt engang den dag – og fordi pausen mellem de to dyk ikke havde været så lang. Jeg håber meget at få lejlighed til at lave flere vrag dyk.
Tilbage på land skulle vi have vasket udsyret og herefter fik vi et lift tilbage til motellet, hvor vi fik os en lur mens vi ventede på at de andre skulle komme tilbage. Stedet kunne også prale med at have den største bevægende kystklit – som nok må siges at få Råbjergmile til at blegne lidt. Der blev lavet frokost af resterne fra aftensmaden. Det blev forholdsvist sendt inden vi kørte tilbage til Cronulla, hvor vi hjalp med aflæsningen af bilen og fik et lift hjem. Det var afslutningen på en meget begivenhedsrig weekend i Nelson Bay. Vi kan nu kalde os Advanced Open Water divers.
Tuesday, February 26, 2008
Monday, February 18, 2008
Uge # 7 Opera, bryg og dyk
Onsdag havde vi billetter til Operahuset i Sydney – byen varetegn nummer 1. Forestillingen vi havde booket os ind på var Carmen – en rigtig klassiker og det ouverturen er da også blandt de mest kendt klassiske musik stykker. Scenen var meget flot sat op og selvom vi havde pladser langt tilbage i salen havde vi en god udsigt. Det var en fantastisk oplevelse – det viste sig faktisk at jeg kendte flere af musik stukkerne, hvilket faktisk overraskede mig lidt. Stykket er fransk så der blev sunget på fransk, så derfor var det faktisk muligt at forstå ’dialogerne’ – det gode ved opera er jo netop at alt bliver gentaget mange gange så man har en chance for at forstå hvad der bliver sunget. Jeg var også meget imponeret over at de havde rigtige dyr med på scenen – to heste, et æsel og et par høns. I det hele taget var scenen meget snedig og enkelt lavet men stadig utrolig effektiv. Selvom jeg ikke ligefrem er vant operagænger, så synes jeg at det var en meget stor oplevelse og hvem ved måske er det ikke sidste gang jeg har været i operaen. Trods min manglende opera erfaringen så har jeg stadig fornemmelsen af at sangerne var meget gode og der er altid overvældende at betragte andre mennesker der mestre en profession.
Lørdag var vi på tur med de andre ANSTO post doc’s, Amparo, Damian og Roland til Wollongong. I Wollongong ligger et lille hjemmebrænderi kaldet ’U-brew-it’ – ’Du brygger det’, det var her Amparo havde brygget sine hårdt slående belgiske øl.
Vi var på forhånd blevet enige om en frisk gylden hvede øl, hertil skal der bruges 50 liter kogende vand, 4 liter let malt, 2 liter hvede malt, 800 g dextrose, 150 g hvede kerner, forskellige typer humle og 2 slags gær. Alle herligheden blev helt sammen og kogt efter forskrevne anvisninger, mens vi kunne smage nogen af de andre øl, som kunne brygges. Der var velsagtens omkring 200 forskellige opskrifter. Da ingredienserne havde stået og kogt lidt blev væsken pumpet over i en tønde og gæren blev tilsat.
Herefter blev tønden kørt til gæring og vi fik en aftale om at komme to uger senere for at fylde flasker. Efter det vel overståede job tog vi på Sushi-bar og spiste frokost inden vi kørte tilbage til Sydney.
I forbindelse med dykkerkurset havde vi fået to gratis dyk, så søndag skulle vi med divemaster Dave på dykker tur. Vi var en lille gruppe på 6 personer der skulle med. Det vat med andre ord første gang vi skulle i vandet alene for fornøjelsens skyld. Meningen var at vi skulle have dykket noget der hed half-way point – et sted mellem Oak park og Bass og Flinters, som vi kendte fra vores kursus – det var dog ikke nemt at komme i vandet, så divemasteren flyttede dykkene om til Oak Park. Begge dyk var meget flotte og vi så en hel masse fisk – der var et par fiskestimer som kredsede omkring os. Den Blå Grouper, som vi også havde set sidste gang, kom også forbi for at hilse på os – det var ret fedt. På det andet dyk svømmede vi ud til en lille hule, hvor vi én af gangen lånte divemasterens lygte og svømmede ind i hulen – inde i hulen stod meget store fiskestimer helt stille – det var meget fascinerende.
Lørdag var vi på tur med de andre ANSTO post doc’s, Amparo, Damian og Roland til Wollongong. I Wollongong ligger et lille hjemmebrænderi kaldet ’U-brew-it’ – ’Du brygger det’, det var her Amparo havde brygget sine hårdt slående belgiske øl.
Vi var på forhånd blevet enige om en frisk gylden hvede øl, hertil skal der bruges 50 liter kogende vand, 4 liter let malt, 2 liter hvede malt, 800 g dextrose, 150 g hvede kerner, forskellige typer humle og 2 slags gær. Alle herligheden blev helt sammen og kogt efter forskrevne anvisninger, mens vi kunne smage nogen af de andre øl, som kunne brygges. Der var velsagtens omkring 200 forskellige opskrifter. Da ingredienserne havde stået og kogt lidt blev væsken pumpet over i en tønde og gæren blev tilsat.
Herefter blev tønden kørt til gæring og vi fik en aftale om at komme to uger senere for at fylde flasker. Efter det vel overståede job tog vi på Sushi-bar og spiste frokost inden vi kørte tilbage til Sydney.
I forbindelse med dykkerkurset havde vi fået to gratis dyk, så søndag skulle vi med divemaster Dave på dykker tur. Vi var en lille gruppe på 6 personer der skulle med. Det vat med andre ord første gang vi skulle i vandet alene for fornøjelsens skyld. Meningen var at vi skulle have dykket noget der hed half-way point – et sted mellem Oak park og Bass og Flinters, som vi kendte fra vores kursus – det var dog ikke nemt at komme i vandet, så divemasteren flyttede dykkene om til Oak Park. Begge dyk var meget flotte og vi så en hel masse fisk – der var et par fiskestimer som kredsede omkring os. Den Blå Grouper, som vi også havde set sidste gang, kom også forbi for at hilse på os – det var ret fedt. På det andet dyk svømmede vi ud til en lille hule, hvor vi én af gangen lånte divemasterens lygte og svømmede ind i hulen – inde i hulen stod meget store fiskestimer helt stille – det var meget fascinerende.
Uge #6 Fødselsdagsfest og kinesisk nytår
Tirsdag var så dagen, hvor jeg kunne til skrive endnu et år til min alder – og dermed er jeg nået det magiske tal 30. Jeg havde bagt kage til mine kollegaer, drømmekage og ølkage, derudover havde jeg overtalt Nina til at bage brownies, eftersom tirsdag er ’Cake Club’ dagen så havde jeg også aftalt med Mona at hun bagte en kage til fællesskabet – men andre ord var der rigtig meget kage.
Om aftenen lavede Nina fødselsdags middag, steak, champignonsovs og rösti.
Fredag var Post doc. kollegaer og et par andre inviteret til fest om aftenen – menu; sild og rugbrød efterfulgt af frikadeller og kartoffelsalat. Før middagen fik de tilbud om smage lakridser, hvilket de fleste ikke synes var helt så slemt så rygtet – så fandt vi nogen tyrkiskpeber, det gik også godt for de fleste… Bill måtte dog spytte den ud halvvejes da han kom til at bide i skallen i stykker. Det var en hyggelig og ganske våd aften – Amparo havde nogen hjemmebryggede belgiske øl med – det var nogen slog. Således var lørdagen også lidt hård, jeg havde i hvert fald slemme tømmermænd, jeg ved ikke om det skyldes alderen – jeg er dog klar til at skyde skylden på de belgiske øl. Lørdagen blev brugt på sofaen, hvor jeg så tre Jean Claude van Damme film.
Søndag startede også lidt sløvt, den endelig oprydning og opvask fra fredagens fest blev der taget hånd om og vi tog ind til Sydney for at se festlighederne i forbindelse med det kinesiske nytår. Desværre var der sporarbejde og vi skulle derfor i bus, hvilket tager noget ekstra tid, således var kom vi først til byen et godt stykke over middag og rengøringshold var allerede i gang med at feje gaderne, så det så lidt ud til at vi var gået glip af det store optog.
Der gik dog ikke lang tid før vi fik øje på den første dansende løve. Forretningsindehaverne hænger kinakål op foran indgangen til deres forretninger, herefter kommer løven – kigger lidt op på kålen før den hoppe op og spiser kålen.
Nede i løvens mave bliver kålen så revet i stumper og stykker, hvorefter den blev smidt ud af munden igen. Jeg har ingen ide om symbolikken, men det var da meget sjovt at se. Senere så vi også en drage – som vel bestod af omkring 20 mave stykker en hale og et hoved.
Dragen stak hovedet ind i forretninger kom ud igen, hvorefter der blev antændt en stak kinesere – og her mener jeg virkelig en stak – det var vel omkring 1-1½ m tætpakket kinesere. Det var vældig underholdende. Der var også en scene, hvor forskellige kunstnere underholdt med dans og sang. Før vi gik hjem tog vi en tur ned på Darling Harbour for at kigge os lidt omkring.
Om aftenen lavede Nina fødselsdags middag, steak, champignonsovs og rösti.
Fredag var Post doc. kollegaer og et par andre inviteret til fest om aftenen – menu; sild og rugbrød efterfulgt af frikadeller og kartoffelsalat. Før middagen fik de tilbud om smage lakridser, hvilket de fleste ikke synes var helt så slemt så rygtet – så fandt vi nogen tyrkiskpeber, det gik også godt for de fleste… Bill måtte dog spytte den ud halvvejes da han kom til at bide i skallen i stykker. Det var en hyggelig og ganske våd aften – Amparo havde nogen hjemmebryggede belgiske øl med – det var nogen slog. Således var lørdagen også lidt hård, jeg havde i hvert fald slemme tømmermænd, jeg ved ikke om det skyldes alderen – jeg er dog klar til at skyde skylden på de belgiske øl. Lørdagen blev brugt på sofaen, hvor jeg så tre Jean Claude van Damme film.
Søndag startede også lidt sløvt, den endelig oprydning og opvask fra fredagens fest blev der taget hånd om og vi tog ind til Sydney for at se festlighederne i forbindelse med det kinesiske nytår. Desværre var der sporarbejde og vi skulle derfor i bus, hvilket tager noget ekstra tid, således var kom vi først til byen et godt stykke over middag og rengøringshold var allerede i gang med at feje gaderne, så det så lidt ud til at vi var gået glip af det store optog.
Der gik dog ikke lang tid før vi fik øje på den første dansende løve. Forretningsindehaverne hænger kinakål op foran indgangen til deres forretninger, herefter kommer løven – kigger lidt op på kålen før den hoppe op og spiser kålen.
Nede i løvens mave bliver kålen så revet i stumper og stykker, hvorefter den blev smidt ud af munden igen. Jeg har ingen ide om symbolikken, men det var da meget sjovt at se. Senere så vi også en drage – som vel bestod af omkring 20 mave stykker en hale og et hoved.
Dragen stak hovedet ind i forretninger kom ud igen, hvorefter der blev antændt en stak kinesere – og her mener jeg virkelig en stak – det var vel omkring 1-1½ m tætpakket kinesere. Det var vældig underholdende. Der var også en scene, hvor forskellige kunstnere underholdt med dans og sang. Før vi gik hjem tog vi en tur ned på Darling Harbour for at kigge os lidt omkring.
Monday, February 4, 2008
Uge # 5 Wagga-Wagga og Canberra
Mandag var en fridag, fordi Australia day var faldet på en lørdag, men da vi har planer om at holde noget ferie senere ville Nina meget gerne arbejde. Jeg havde også nogle data liggende på uni, som jeg skulle have kigget på. Det blev dog ikke til så meget arbejde i stedet fik vi bestilt en tur til Cairns midt i marts – weekenden før påske. Det bliver 3 dags live aboard med 11 dyk, hvoraf to er nat dyk – det glæder vi os rigtig meget til.
Tirsdag gik turen til Wagga-Wagga en udørk 5 timers kørsel fra Sydney. Byen ligger mellem Sydney og Melbourn og forholdsvis tæt på Canberra. Her holder australierne fælles faststof kemi/fysik møde på et lille universitet ’in the middle of nowhere’. Min vejleder Chris var med arrangør af konferencen, så det var blevet arrangeret at alle post docs. skulle holde foredrag. Nina skulle præsentere en plakat (poster) så hun var også med. Vi blev hentet hjemme af Chris, som gav os et lift til Wagga-wagga – mit hidtil længst road-trip i Australien. Det skal indrømmes der er godt nok ikke meget at se på. Chris var overrasket over, hvor grønt of flot det var over det hele – efter danske standarder var det ret svedent, men ikke efter australsk standard. Vi gjorde holdt vil McDonalds udfor Yass, hvor jeg desværre ikke fik taget billede af skiltet, som kun bestod af de gyldne måger og navnet Yass – altså – MYass – på engelsk – ’min røv’.
Omsider ankom vi til Wagga-Wagge og der var noget varmere end i Sydney. Universitet lå 5 km udenfor byen og byen i sig selv var heller ikke noget at råbe hurra for. Vi boede i studenter inkvarteringen, noget meget fine små huse med 8 værelser. Fint til lejligheden, men det må godt nok være et af de mest kedelige steder at studere. Konference gik meget fint, jeg holdte et oplæg og Nina præsenterede en poster. Der var en meget afslappet og hyggelig atomsfære på konferencen. Den ene aften var der organiseret Trivia, hvilket vist er meget normalt på pubs og liggende. Det var vældig hyggeligt, selvom det var nogen svære spørgsmål.
Fredag kørte vi med Chris til Goulburn, hvor Damian skulle hente sin bil efter ’smash repairs’. Vi fik et lift at Damian til Canberra, hvor han skulle på date, mens vi havde tænkt at besøge hovedstaden. Det blev til fælles aftensmad med Damain og Betty på en vegetar restaurant der havde specialiseret sig i at lave tofu, så det smagte og havde samme struktur som kød. Det var overraskende godt og jeg var i begyndelsen overbevist om at det faktisk var kød.
Lørdag lejede vi cykler og startede med at køre op til parlamentet, hvor vi besøgte både senatet og repræsentanternes hus. Turen gik videre det gamle parlament, som jeg også besøgte sidst jeg var i Canberra.
Det gamle parlament er ret spændende, det giver et meget godt indblik i det politisk liv og derudover er det et design museum der spænder over 30’erne til 80’erne. Der er bygget til af flere omgang og de nye tilbygninger blev naturligvis møbleret med på daværende tidspunkt nyeste stilart. Efter at have besøgt det gamle parlament cyklede vi videre til kunst museet.
Her koncerterede vi os om original aboriginekunst og moderne kunst. Det var ganske flot, men det levede måske ikke helt op til mine forventninger.
Vejret var flot og vi cyklede en tur rundt om den kunstigt anlagte sø i Canberra – den er vel omkring 20 km i omkreds. Afslutningsvis ville vi i den botaniske have, men de var desværre allerede ved lukke klokken 17.00 da vi ankom. Vi besluttede at spise min fødselsdag middag på en så kaldt ’Modern Asian’ restaurant. Vi fik 5 retter og nøj, hvor det smagte godt – det gav både champignon pandekage, marinerede tigerrejer, fiskepate, grillet laks og lammegryderet – mums-filli-baba det var godt.
Søndag tog vi på Questicon – et videnskabsmuseum – lidt ligesom eksperimentariet, hvor man kan prøve forskellige opstillinger. Det var meget sjovt og ret flot lavet. Udstillingerne var tematiske og både underholdende og informative. Der var en hel sektion med spionudstyr, hvor man skulle løse et mysterium – det var ret godt lavet. Om eftermiddagen gik vi tilbage til byen spiste hurtigt aftensmad inden vi tog bussen tilbage til Sydney.
Tirsdag gik turen til Wagga-Wagga en udørk 5 timers kørsel fra Sydney. Byen ligger mellem Sydney og Melbourn og forholdsvis tæt på Canberra. Her holder australierne fælles faststof kemi/fysik møde på et lille universitet ’in the middle of nowhere’. Min vejleder Chris var med arrangør af konferencen, så det var blevet arrangeret at alle post docs. skulle holde foredrag. Nina skulle præsentere en plakat (poster) så hun var også med. Vi blev hentet hjemme af Chris, som gav os et lift til Wagga-wagga – mit hidtil længst road-trip i Australien. Det skal indrømmes der er godt nok ikke meget at se på. Chris var overrasket over, hvor grønt of flot det var over det hele – efter danske standarder var det ret svedent, men ikke efter australsk standard. Vi gjorde holdt vil McDonalds udfor Yass, hvor jeg desværre ikke fik taget billede af skiltet, som kun bestod af de gyldne måger og navnet Yass – altså – MYass – på engelsk – ’min røv’.
Omsider ankom vi til Wagga-Wagge og der var noget varmere end i Sydney. Universitet lå 5 km udenfor byen og byen i sig selv var heller ikke noget at råbe hurra for. Vi boede i studenter inkvarteringen, noget meget fine små huse med 8 værelser. Fint til lejligheden, men det må godt nok være et af de mest kedelige steder at studere. Konference gik meget fint, jeg holdte et oplæg og Nina præsenterede en poster. Der var en meget afslappet og hyggelig atomsfære på konferencen. Den ene aften var der organiseret Trivia, hvilket vist er meget normalt på pubs og liggende. Det var vældig hyggeligt, selvom det var nogen svære spørgsmål.
Fredag kørte vi med Chris til Goulburn, hvor Damian skulle hente sin bil efter ’smash repairs’. Vi fik et lift at Damian til Canberra, hvor han skulle på date, mens vi havde tænkt at besøge hovedstaden. Det blev til fælles aftensmad med Damain og Betty på en vegetar restaurant der havde specialiseret sig i at lave tofu, så det smagte og havde samme struktur som kød. Det var overraskende godt og jeg var i begyndelsen overbevist om at det faktisk var kød.
Lørdag lejede vi cykler og startede med at køre op til parlamentet, hvor vi besøgte både senatet og repræsentanternes hus. Turen gik videre det gamle parlament, som jeg også besøgte sidst jeg var i Canberra.
Det gamle parlament er ret spændende, det giver et meget godt indblik i det politisk liv og derudover er det et design museum der spænder over 30’erne til 80’erne. Der er bygget til af flere omgang og de nye tilbygninger blev naturligvis møbleret med på daværende tidspunkt nyeste stilart. Efter at have besøgt det gamle parlament cyklede vi videre til kunst museet.
Her koncerterede vi os om original aboriginekunst og moderne kunst. Det var ganske flot, men det levede måske ikke helt op til mine forventninger.
Vejret var flot og vi cyklede en tur rundt om den kunstigt anlagte sø i Canberra – den er vel omkring 20 km i omkreds. Afslutningsvis ville vi i den botaniske have, men de var desværre allerede ved lukke klokken 17.00 da vi ankom. Vi besluttede at spise min fødselsdag middag på en så kaldt ’Modern Asian’ restaurant. Vi fik 5 retter og nøj, hvor det smagte godt – det gav både champignon pandekage, marinerede tigerrejer, fiskepate, grillet laks og lammegryderet – mums-filli-baba det var godt.
Søndag tog vi på Questicon – et videnskabsmuseum – lidt ligesom eksperimentariet, hvor man kan prøve forskellige opstillinger. Det var meget sjovt og ret flot lavet. Udstillingerne var tematiske og både underholdende og informative. Der var en hel sektion med spionudstyr, hvor man skulle løse et mysterium – det var ret godt lavet. Om eftermiddagen gik vi tilbage til byen spiste hurtigt aftensmad inden vi tog bussen tilbage til Sydney.
Subscribe to:
Posts (Atom)
