Tirsdag skulle jeg på strålesikkerhedskursus – en hel dagsoplevelse. Dagen startede godt nok med noget af en bundskraber – jeg tror, slide tre var – et atom er opbygget af neutroner, protoner og elektroner. Jeg tror de fleste læsere af dette nyhedsbrev ville være bekendt med det foredragsholderen gennem gik – niveauet svarede cirka til 8. klasse, bare undervist i et langsommer tempo – gab. Det skyldes selvfølgelig at alle ansatte også teknikker og nogen kontorfunktionærer der måtte arbejde med radioaktive materialer skal have kurset. Næste foredragsholder var heldigvis noget bedre – ikke fordi niveauet var bedre men fordi hun var en meget bedre underviser. Kurset skal gentages hvert andet år og ingen er undtaget – så jeg havde faktisk kurset sammen med Don Kearly – den videnskabelige leder af Bragg Institute, hvor Rob Robinson er den øverste leder af Bragg Insitute – også er der selvfølgelig en eller anden über – über leder af hele ANSTO, men ham har jeg værket set eller kender navnet på. Nå, men kurset gav mig således mulighed for at snakke med Don i pausen, hvilket gjorde at det ikke var helt spild af tid. Min ansættelse er jo i virkeligheden en smule besværlig, fordi det er Chris der er min vejleder, men han arbejder ikke på ANSTO – derfor er min daglige vejleder på ANSTO Ross. Jeg har dog fornemmelsen at Ross helst ville være fri for at have ansvaret for mig så de gange jeg er gået til ham er han altid på en eller anden måde krøbet uden om mine spørgsmål. Helt konkret drejer det sig om udfyldelsen af mit ’nøgleprojektskema’ – hvad har jeg tænkt mig at lave det næste år? Chris havde nogen ting han gerne ville have at jeg lavede og som vi skrev på skemaet – Ross var sådan naja – øhm, hvad har vi – hmm, måske du skulle spørge Don. Jeg fik således arrangeret et møde med Don om onsdagen. Jeg havde lavet en lang liste over ting jeg kunne tænke mig at arbejde på – de ting Chris havde forslået, et nyt projekt omhandlende køling ved hjælp af magnetisme og et par ting fra Århus som ikke er blevet helt færdig. Jeg gik gennem listen med Don og han synes det var 10-4, for ham var det vigtig at pointere at jeg ikke var Chris’ Post doc., men ANSTO post doc. så jeg skulle ikke bare lave Chris’ arbejde – fint nok med mig, det betyder ultimativt at jeg har fået utrolig stor frihed – hvilket jeg naturligvis er glad for.
Om torsdagen gennemgik jeg ANSTO laboratorietræning, hvilket betyder at jeg nu har lov til at arbejde i laboratoriet og jeg har fået en kittel – hurra nu kan jeg snart komme rigtig i gang. Torsdag aften tog jeg til Miranda for at shoppe (Mall’en har åben til 21.00) så selvom jeg kom lidt sent var det ikke noget problem. Udover nogen få fødevarer havde jeg tænkt mig at investere i en radio/stereoanlæg og en køkken powertool. Jeg fandt et mini-anlæg, som havde USB anlæg – nå hvor snedigt, så det købte jeg. Det skulle dog vise sig at det ikke er helt så potent som jeg havde håbet – det kan kun afspille sange fra USB stiks – ikke fra min USB harddisk og det kan kun spille .mp3 numre ingen andre formater -så lidt skuffende.
Vejret var gradvist blevet ringere om torsdagen, men det lykkedes mig at komme både til og fra arbejde uden at bliver synderligt våd – det galt også fredag, hvor jeg dog gik galt. Jeg måtte ned og ligge da min cykel sted ud på nogen fugtige træplanker og jeg følte tyngdekraftens tiltrækning. Det gav to blå knæ og en øm hånd – men derudover igen varige men eller skade på cyklen – ja var dog noget stiv da jeg kom op på cyklen igen. Uvejret tog til i styrke og det begyndte at piske ned – mildest talt. Om aften ville en del af de ansatte en tur på den lokale pub - alle post docs. var også inviteret til jeg synes umiddelbart at det lød som en glimrende ide og der var da også mange af de andre som sagde ja tak – men da vejret viste sig fortsat at være elendigt bakkede de alle sammen ud. Pubben ligger på vejen hjem, så jeg besluttede at tage en tur forbi om jeg så skulle være den eneste post doc. Vejret var godt nok ringe – da jeg havde klædt om for at tage af sted, var den eneste Australier på kontoret også på vej ud – han tilbød mig at køre forbi pubben – min cykel kunne let være bag i hans varevogn. Et tilbud jeg ikke kunne takke nej til – jeg tilbød så til gengæld at give en øl – han havde egentlig ikke tænkt sig at han ville på pubben, men nu hvor jeg gav – så ville han godt med ind og have en enkelt – jeg havde nu heller ikke tænkt mig at drikke mere end en enkelt. Det er så nu historien bliver meget pinlig for jeg erfarer nu at jeg har glemt min pung – den var stadig i de bukser jeg havde haft på da jeg var ude at handle om torsdagen. Så ikke nok med at flinke Nick giver mig et lift til pubben, lader sig overtale til at komme med ind og få en øl, nej han får også lov at betale for sig øl selv – plus for min øl – man skal ikke række Fanden en lille finger… Det endte faktisk med at Nick kørte mig helt hjem. Ja, en meget pinlig historie, men Fanden er meget taknemlig for det stod godt nok ned i stænger.
Lørdagen var ligesom fredagen præget af regn og her snakker vi rigtig meget regn plus en hård kuling. Selvfølgelig ikke så forskellig fra en god efterårs dag i Danmark – problemet er bare at den slags dage er meget mere sjældne herude – og man vender sig faktisk let til sol og moderate varme. Nej, situationen er faktisk ret alvorlig for en del menneske i skrivende stund, to er omkommet og en familie på fem forventes også at være blevet offer for vandmasserne – problemet er naturligvis at landskabet som er let bakket giver anledning til mudderskred på udsatte steder. Nogen veje er forsvundet mens andre er totalt oversvømmede. Vinden har også medført en del væltede træer, som har betydet store forsinkelser med toget og at flere tusind er uden strøm. Således måtte togpassagerer til Newcastle omdirigeres til busser, hvor en af busserne dog satte sig fast grundet oversvømmelserne og passagerne var først hjemme klokken 3.00 lørdag morgen. Blæsten har også forsaget at et tankskib er gået på grund. Alle disse nyheder er jeg selvfølgelig blevet delagtig gjort i gennem min nyerhvervede radio – så den er ikke helt tosset selvom den ikke kan tage musik fra min USB-harddisk. Nå, men hvad lavede jeg lørdag – jeg holdt mig inden døre – det var opfordringen fra myndighederne. Så det blev gjort grundigt rent og jeg fik skrevet en del på en artikel jeg er ved at forberede i forbindelse med konferencen i Lund. Til aftensmad lavede jeg en god gang gullaschsuppe, ja det synes at være det helt rigtig med sådan et vejr udenfor. Faktisk er det første gang i to måneder at jeg ikke tilbringer mindst 1 time udendørs og ærligtalt jeg glæder mig til at vejret bliver normalt igen, men der er regn på hele fem døgns prognosen. I radioen sagde de at mængden af vand der var faldet fredag – lørdag svarede til den mængde der normalt falder på to måneder.
Himlen var overskyet søndag morgen og enkelte regnebyger gjorde tilværelsen udendørs en smule risikable. Jeg tog tåget til Sydney og besøgte Observatory Hill, hvor der findes en lille anstronomisk museum. Det var et fint lille museum og oven i købet gratis.
Jeg erfarede også at en del målet med Captain Cook’s rejse i sin tid var at måle Venus’ passage gennem solen fra Tahiti. I nærheden af observatoriet klemt inde mellem skyskrabere ligger en lille kunst museum som jeg også besøgt. Herefter var et en tur over Harbour Bridge, med gode muligheder for tage billeder af Operahuset. Himlen mod vest var klart op, så det var en ganske fornøjelig tur.
Tilbage på den sydlige side af Sydney gik jeg en tur gennem The Rocks, hvor det weekend markedet netop var ved at lukke. Turen gik videre til Operahuset, mens solen sank ned i vest – en god anledning til at tage nogen billeder af dette Sydney’s varetegn, som arkitekten aldrig så færdig bygget.
No comments:
Post a Comment