Ugebrev #12, Manly og middag (uge 24)

Grundet Dronningens fødselsdag var mandagen en fridag, det lader til at dronnings fødselsdag hvert år falder på en mandag – en lille smule mistænkeligt synes jeg nok. Dronningen, som der her er tale om er selvfølgelig hendes Majestæt Dronningen Elisabeth den II af Commonwealth (England og tilhørende kolonier og ex-kolonier). Elisabeth II findes også på bagsiden af den mindste pengeseddel 5$.

Nå men dronningens fødselsdag eller ej – mandagen var en fridag. Jeg besluttede at tage til Manly – med undertitlen ’the northern star’. Manly er den mest berømte mod nord beliggende strand og den næst mest berømte strand i Sydney. Hvor Bondi Beach ubetinget tager først pladsen i stand berømmelse.
Den letteste vej til Manly er med færge, hvilket også giver en indirekte havnerundfart en slags to i en løsning. Turen indbyder til at tage fotos, der er fantastik udsigt til Sydney skyline, Harbour Bridge og Operahuset – så jeg vil sige turen er et must. Himlen var høj blå og solen sendte sine morgen stråler på Sydneys berømte arkitektur, hvilket gav et fantastisk flot lys, hvad mere kan man bede om som turist og fotograf? Turen til Manly tager 30 min og er meget fredelig lige med undtagelse af de sidste 5 minutter, hvor man passerer gennem havneåbning, hvilket betyder at båden vipper lidt.

Vel ankommet til Manly, gik jeg først en tur langs stranden til et udsigtspunkt, og det er bestemt ikke uden at stranden kaldes nordens stjerne – det er virkelig en fantastisk strand. Vejret var også helt fantastisk i forhold til de seneste dages store vandmængder.

Efter strandturen gik jeg en tur langs Manly Scenic Walk, som går fra Manly til Spits. Turen er omkring 9 km lang med et par mulige afstikker til udsigtspunkter. Første delen af turen var lidt kedelig, men sidste delen var utrolig flot med mange udsigtspunkter og dramatiske fald og stigninger på stien.

Fra Spits tog jeg en bus tilbage til Manly, hvor jeg besøgte Ocean World. Ocean World er et akvarium, der er bedste kendt for at arrangere dyk i deres haj og rokke basin. Der var da også nogen i vandet mens jeg besøgte akvariet. Jeg lærte også et par spændende ting omkring giftige havdyr/organismer og … zombier. En af de mest delikate spiser i Japan er en fisk indeholdende Tetradotoxin TTX. TTX er ekstremt farlig nervegift, som ved indtagelse i for store mængder med fører total lammelse med døden til følge. Mindre mængde kan med fører delvist lammelse, mængderne der bruges til Sushi i Japan er lille og giver kun anledning til en kildrende fornemmelse på læberne og tungen. Giften TTX er også en af ingredienserne som bruges af Haitis Voodoo troldmænd/kvinder (også kaldet Zombiemaster) til at udfører Zombie ritualet. Giften er blandet med planteekstrakter og gives til offeret for Zombie ritualet. Offeret bliver lammet, men er stadig ved fuldbevidsthed – personen kan ikke bevæge sig og der er ingen livstegn, offeret antages derfor for at være død. Et begravelsesritual udføres og offeret begraves – mens offeret vel og mærke er ved fuldbevidsthed. Efterfølgende graves offeret op af Zombiemasteren og et tilbage kaldelse ritual udføres. Lammelsen fortager sig efter 24 timer, hvorefter offeret er overbevist om at han er død, men er blevet kaldt tilbage fra de dødsriger for at tjene Zombiemasteren. Han tror derfor selv at han tilhører de levende døde med andre ord en Zombie – historien minder lidt om dødsforbandelsen i hulebjørnensklan, hvis I skulle have læst den.

Udover fisk var der også en samling af farlige dyr – Slanger; Taipaner, Brown Snake, Death Adder, etc., edderkopper; Fundle web, Redbags og andre. Der var også en krokodille unge – som jeg ville tage et billede af – close up af hovedet. Krokodillen var dog ikke helt indstillet på at blive fotograferet, så jeg var ret glad for det pansrede glas, da den pludselig åbnede gabet og gjorde et lyn hurtigt udfald, som alene blev afværget var glasset – jeg skal gerne erkende at jeg blev forskrækket.

Turen tilbage til Sydney forgik med en katamaran færge, som tog den halve tid i forhold til færgen jeg var med på ud turen. Alt i alt en rigtig spændende dronningens fødselsdag for mig.
Jeg har arrangeret en kageordning, hvor kagespisningen forgår om tirsdagen. Første gang var sidste uge, hvor jeg ikke kunne detalje på grund af stråle sikkerhedskurset. Denne uge var det Damian – den spanske post doc., som stod for kage bagningen – det var første gang i hans liv at han skulle bage en kage – han havde valgt en Cateau Baske, eftersom han er fra Basker landet. Det var en meget avanceret kage – med cremefyld, men han var sluppet utroligt heldig fra projektet, som han fortalte havde taget hele mandagen. Det viste sig faktisk at jeg var det eneste hankønsvæsen ud af fire deltagende i kageordningen der tidligere havde bagt…
Da mandagen var fridag tog jeg på universitet onsdag, men det var nu ikke fordi der skete noget sindsoprivende spændende. Fredag var der igen en større gruppe fra ANSTO der tog forbi Rock Salt, som er stamværtshuset for ANSTO ansatte. Eftersom det ligger på vejen hjem slog jeg også et slag forbi – ja ikke kun fordi det ligger på vejen hjem, men selvfølgelig fordi det er hyggeligt og det giver mulighed for en lidt større kontakt flade. Det endte også med at en mindre gruppe af Bragg folkene spiste aftensmad der – der er en forholdsvis fin restaurant knyttet til baren, så jeg følte mig lidt malplaceret i mit cykel outfit. Maden var rigtig lækker jeg blev inviteret til aftensmad hos Mona og Bill om lørdagen. Mona og Bill var de første mennesker fra ANSTO, jeg mødte, eftersom de bor i Cronulla og tog mig med til ANSTO den første dag.
Lørdag var vejret elendigt – til en forandring. Formiddagen blev brugt på rengøring og tøjvask, herefter tog jeg til Museum of Contemporary Art (MCA). Udfra er MCA placeret i en enorm bygning, men det var nu ikke hele bygningen der blev brugt til museum. Der var et par meget interessant installationer, blandet andet Matthew Ngui; Point of View, hvor 50-100 hvide søjler med uforståelige tegn, ville danne en sætning, hvis man stod i den helt rigtige vinkel – der var naturligvis også andre spændende værker. Efter museet gik jeg en tur rundt i The Rocks, jeg håbede at finde en gave til mine niecer, men trods besøg til utallige souvenirshops og en tur på The Rock marked lykkedes det ikke at finde noget ordentligt.
Jeg tog lige en tur hjem forbi inden jeg satte mig i toget til Cronulla. Det var en meget hyggelig aften, vi var så mange: Bill, Mona, Ross, Don og mig – altså 5, alle de andre er fastansatte, så jeg var den eneste post doc. og vel sagtens 15-20 år yngre end gennemsnitsalderen af de andre. Alle undtagen Ross er ny tilkommende, Bill og Mona er flyttet fra USA, mens Don sidst arbejde i Holland. Det var som sagt en hyggelig aften og en god mulighed for at lære de andre at kende lidt bedre. Maden var også fænomenal, gulerodssuppe, avocado med rejer, kartoffel gratin og spareribs.
Vejrudsigten for søndag var nogen nogenlunde stabilt vejr, så jeg besluttede at tage en vandretur langs kysten. Det er nemlig hvalsæson i øjeblikket, så der skulle være gode muligheder for at se hvalerne der migrerer mod syd. Desværre så jeg igen hvaler og vejret var ikke stabilt – tvært imod, kom der mange korte men kraftige bygger. Det kan godt være at jeg så hvaler, men på grund af blæsten var der mange krusninger på bølgerne så det var ikke rigtigt muligt at sige om det var hvaler eller vejr. Til gengæld var der mange spændende ting, som var skyllet op på stranden, jeg har inden ide om hvad det er, men jeg tog et par billeder. Der var også en ottearmet sprutte på en armslængde, men den var godt maltrakteret af måger, som i øvrigt så ud til at have stor gavn a blæsten med hensyn til at fourager, men det var noget af en bet når de forsøgte at flyve. Blæsten var også så stræk at et vandfald blev forvandlet til et springvand. Vandet ville normalt løbe ud over kanten af klippen og ned i havet, men på grund af blæsten fløj vandet opad og endte tilbage i bækken på vej mod havet. Det var lidt sjovt at se.
Der var også andre fugle i området end måger – sorte papegøjer – jeg har aldrig tidligere set sorte papegøjer og jeg vist overhovedet ikke at de fandtes. Det er noget ret store fugle – vel på højde med en underarm med strakt hånd. En større flok på omkring 10 individer slog sig ned omkring mig – en lille smule spookie på en eller anden måde. Jeg tog et par billeder og skiftede til telelinse for at få bedre nærbilleder, desværre må jeg have været lidt for kedelig at studere i hvert fald fløj de alle sammen inden jeg var klar med telelinsen – øv. De er i øjeblikket ved at lave forsøg med de saltningsanlæg i området, så en del af vandrestierne var spærret af. Det var stadig lys da jeg kom hjem, jeg tog et karbad og bagte ølkage til om tirsdagen. Faktisk bagte jeg to kager, en til tirsdag og en til mandag, hvor jeg var inviteret til middag hos Chris.